Børns klamme samleobjekter!

Sidste weekend ryddede jeg op inde på Kummefryserens værelse, med det formål at få ryddet lidt ud i alt det skrammel, en 7 årig kan formå at samle sammen. Sammen med hende, bevares. Hvilket viste sig at være en enormt dårlig idé. Hun ville jo INGEN ting smide ud. Alt havde enormt stor affektionsværdi, hvis du spurgte hende. Nå, men det er slet ikke dét som dette blogindlæg skal handle om. Hele pointen er nemlig at jeg faldt over en...

Jeg er faktisk stadig Jordemoder!

For noget tid siden modtog jeg en besked i min Instagram indbakke (@lillemorblog). Det var en følger der var gravid og ville spørge om noget vedrørende sin graviditet. Hun skrev: “Nu er du jo ikke Jordemoder længere, men jeg ved ikke lige hvem jeg ellers skal spørge…og tænker derfor at du måske er et godt bud”. Ordene, som jeg jo godt ved kommer et godt sted fra, ramte mig. For jeg følte mig på en eller anden måde lidt “degraderet”....

“Da lastbilen kørte over mig, sagde jeg i mit indre farvel til mine drenge”

Jeg har i lang tid tænkt at jeg gerne ville lave en stribe indlæg, om kvinder der i mine øjne er pisse seje og inspirerende. Kvinder der i én eller anden udstrækning har oplevet, når livet har taget røven på dem. Det er kvinder der enten har truffet et valg eller oplevet noget, som de færreste kommer til. Måske endda noget som mange frygter vil ske for dem… Men de her kvinder står midt i det. På trods af det,...

Lørdag morgen kl. 06.11

Det er lørdag morgen. Klokken er 06.11. Kummefryseren og Mandlen holder meget af den der leg der hedder “I hverdagene vil vi ikke stå op og åbne vores øjne før klokken 07.30, men når det er weekend er et sted mellem klokken 05.20 og 06.15 vel passende? Man skal jo have noget ud af weekenden!”. En lorteleg som alle forældre hader. Vi prøver egentlig at være ret bevidste her hjemme, om hvornår (og i hvor lang tid!) de får lov...

Nogle gange skal man bare kaste sig ud i det!

  I går var det 11 år siden at Lillefar og jeg mødtes for aller første gang. 11 år. ELLEVE. Det er fandenfiseme lang tid! Jeg har lige siddet og kigget vores Messenger korrespondance igennem fra dengang. Jeg lod jo faktisk være med at svare ham på et tidspunkt, fordi jeg tænkte: “Arh, han er sgu nok bare en nød, lige som alle de andre”. #DetHårdeDatingLiv. Heldigvis var han stædig og skrev igen. Og hvis jeg nu skal være sådan...