Lillemor
Juleferie...FUCK!!!

Lidt blogger-love og GOD JUL fra Lillemor!

godjul2

Det der med at ‘blogge’, er for mig en hel ny verden. For to måneder siden, havde jeg aldrig læst en blog før! Og pludselig blogger jeg på livet løs og er nu blevet en del af Danmarks største blogger netværk Bloggers Delight, hvor man kan finde blogs om alt muligt: Skønhed, mode, familieliv etc. Og nu har jeg fundet nogle af de bloggere, jeg er aller mest pjattet med. Tjek dem lige ud!

Farudenfilter – Gutter, jeg ved I læser med derude!! Og her er en mega sej og sjov far, som I helt klart bør følge. Jeg brækker mig af grin og tisser lidt i bukserne, når jeg læser hans indlæg. Han er saftsuseme sjov. Specielt hans indlæg om fædregrupper.. en myte som I kan læse ved at KLIKKE HER. Det er fedt at læse om en MANDS syn på livet med børn….og kvinder 🙂

Denormale – ELSKER hendes indlæg om ting hun ikke forstår, som du kan læse ved at KLIKKE HER. Generelt blogger hun om ALT fra familieliv, dagligdagsting, hendes virke som sygeplejerske mm. Det er lidt som at følge med i en reality-serie…bare på skrift 🙂 Havde fornøjelsen af at arbejde sammen med Sebrina, kvinden bag, på patienthotellet på Hvidovre Hospital.

Mortilto – hendes indlæg om pinlige fødsler fra et jordemoderperspektiv, som du kan læse ved at KLIKKE HER, fik mig virkelig til at grine! Hun er selv jordemoder og i øvrigt gammel kollega til mig. Hun har humor har hun – så selv jeg kan forstå det og være med. Dejligt! En ærlig, humoristisk og sarkastisk blog. Man kan ikke undgå at få et smil på læben.

Nutidensmor – et af mange sjove mor-indlæg, om at agere praktisk mor-sprutte, når man ikke engang kan lave havregrød, hvor hun beskriver nogle humoristiske problemstillinger forældre udsættes for. Læs det ved at KLIKKE HER. Er helt sikkert fan – lige som tusindvis af andre. Det er rart at vide, at andre mødre også kan være på skideren, når det kommer til “det der med at være mor”.

Superheltemors bekendelser – har beskrevet hvordan datter fandt ud af, om det var den rigtige eller forkerte julemand, i hendes indlæg om at snuse julemanden i skridtet som du kan læse ved at KLIKKE HER. Hun har 4 børn – FIRE! Og ikke nok med dét, er det alle piger. Alene dét er beundringsværdigt. En slags mor-dagbog, hvor alle emner berøres.

Lortemor – En virkelig ærlig kvinde. Og det er jo dét jeg godt kan lide. Ikke alt det der pis og mine-børn-sover-til-klokken-ti-hver-dag-attitude. Hun siger og skriver ting, selv jeg ikke tør (og der skal lidt til!) Bryder tabuer. Dejligt! Jeg er specielt fan af hendes indlæg mor er rasende hvor hun beskriver, at mand og barn pisser hende af. Læs det ved at KLIKKE HER.

Dét er nogle af mine favorit ‘bloggere’ so far – men jeg opdager hele tiden nye og det er jo bare SÅ FEDT at læse om andre, der er i samme båd som én selv.

Pssst…hvis I søger på ovenstående bloggere på Facebook, kan I “Syntes godt om” dem og følge dem og deres blogs! Fedt ik’?

GOD JUL!!

Kh Lillemor

Mit navn er Tina. Jeg er uddannet jordemoder og har to børn jeg elsker og som driver mig til vanvid! Jeg bruger bloggen som afløb for tanker, glæder og frustrationer, dog set ud fra et sarkastisk perspektiv. Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:

Min hjemmesideFACEBOOK eller Bloglovin’

   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juleferie...FUCK!!!