Lillemor i tattoo-stolen!! Auch!

Den ambivalente frihed

2015-02-25_17.47.38

Yngste-ynglet på nu 11 måneder, er startet i vuggestue. Har jo prøvet at indkøre i vuggestue før tilbage i 2012. Men da var hele vores situation markant anderledes, end den er i dag. På kun 14 dage skulle min datter dengang starte i vuggestue, vi skulle flytte fra lejlighed til hus OG jeg havde pludselig fået tilbudt job som jordemoder, med ret kort opstarts-varsel. Så der var ingen tid at spilde…det dér med indkøring, måtte godt gå lidt tjept, så jeg kunne sætte hus i stand og samtidig læse en masse jordemoder-materiale igennem, så jeg følte mig klar til at starte op igen. Så dengang kunne det ikke gå hurtigt nok, med at få min datter ind i vuggestuens dagligdag.

Men nu…

…Nu BOR vi i et istandsat hus og jeg HAR en fast stilling at vende tilbage til i næste måned. Det vil sige at når jeg har afleveret øgle 1 og 2 i hhv. vuggestue og børnehave, så skal jeg bare hjem og…

…og hvad?

Jeg troede faktisk at jeg ville syntes, at det var lidt federe end det er. Okay misforstå mig ikke… jeg nyder skam at jeg ikke længere er så “begrænset” og dermed kun lige har en halv time i ny og næ, til at gøre hvad der passer mig (som oftest har været at tømme opvaskemaskine, lægge tøj sammen eller noget andet røvsygt, så hjemmet ikke ligner en koncentrationslejr når Lillefar kommer hjem). Det er rigtig rart at have en masse tid nu, som jeg HELT selv kan disponere over. MEN kan faktisk også mærke en længsel efter min søn. For det er jo trods alt ikke kun ham, der har været vant til at være klistret op af mig i 11 måneder. Jeg har også været vant til, at bruge alt min tid med ham. Og jeg skal virkelig lige lære, at han nu “er ved at flyve fra reden”. At det ikke kun er mig, der kan imødekomme hans behov, men også andre voksne og børn.

Så jeg skifter lidt imellem at stå og danse åndssvagt af glæde og synge højlydt ned i hårbørsten; “Freedom…freedom!! FREEDOOOOOM!!” – og så til at kigge ud på den tomme barnevogn og mærke et lille stik i hjertet.

Men måske det er meget normalt?

En del af mig er SSSSÅÅÅÅÅÅ lykkelig over, at jeg ikke længere har en lille klump kød på 3,5 kg, der bare skriger og forlanger enten mælk, omsorg eller andet, som man ofte kan have svært ved at regne sig frem til hvad præcist er. Joh joh, elsker skam børn…i dagtiden. Og børn som har en rytme. Børn uden rytme og som er vågne om natten? Not so much (det har jeg skrevet lidt om tidligere, læs det ved at KLIKKE HER). Det er der helt sikkert mødre der ude, som er meget bedre til at håndtere end mig. OMVENDT kan jeg ikke lade være med at tænke: var dét det? Om kun én måned, skal vi fejre 1 års fødselsdag for sønnike. Hvor fanden blev tiden af? Tænk at jeg aldrig mere skal barsle. Aldrig mere skal være gravid. Aldrig mere skal føde. Aldrig mere skal i mødregruppe, til baby-svømning, i baby-bio, vandre ture med barnevognen, i selskab med veninderne og deres afkom osv. osv. osv.

Og NEJ jeg skal ikke have flere børn, hvis det er dét du tænker. Men derfor kan man jo godt synes det er lidt mærkeligt alligevel, at det hele nu er slut. Bevares, så starter et nyt og spændende kapitel op. Men alligevel…

Hvad har I oplevet derude med indkøring? Fedt at have friheden? Afsavn til barsels-livet?

Kh Lillemor

Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:

Min hjemmesideFACEBOOKInstagram eller Bloglovin’

   

6 kommentarer

  • Karina Nielsen

    Jeg har 2 tumlinger – den første var indkørt på maks 14 dage og nr. 2 lillebror var lidt uheldig med sygdom 🙂 Jeg har 2 vidt forskellige børn, en pige og lillebror. Han er nu 17 mrd. og hold da magle, hvor jeg glædede mig til at komme retur til arbejdet efter endt barsel! Han startede med kolik, så han hang op af mig 24/7 – vi levede nærmest i sofaen de første 4 mrd :-O Barsel nr 1 var herlig, men nr 2 hadede jeg. Selvom jeg havde barsel var det enormt stressende med en kolikker + storesøster i trods på 3 år. Jeg føler med dine tanker omkring jeg ved at jeg heller ikke skal have flere børn, 2 er nok! 2 ørebørn samtidigt er nok 😀 Men det er lidt… ja… Jeg er ved at sælge min barnevogn 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Auch, at sælge sine baby acceorise gør ondt!! Også selvom man ved, at man ikke skal have flere børn. Så understreger det på en måde stadig, at en epoke er slut. Det lyder som om at du har været lidt igennem. Jeg glæder mig egentlig også til at starte op igen…men det er nok lidt lige som sidste dag man er på ferie syd på…man vil egentlig gerne hjem, men man mindes også hvor fedt det har været! Hvis det giver mening 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte hansen

    min lille datter på 11 mdr starter vuggestue på mandag. Har allerede tudet over det flere gange, og jeg hader det. Indkøring med storebror var meget grænseoverskridende, og uden tvivl det sværeste jeg har skulle gøre. Vi gav det 1. Sted alt for lang tid, han kunne jo bare ikke lide at være der. Han hylede fra jeg gik til han blev hentet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Puha Ditte, lyder godt nok også som en mundfuld! Jeg tror egentlig, at 11 måneder (som min søn også er), er en passende tid at starte. De har BEHOV for at komme ud og blive stimuleret af andre børn. Det tror jeg fuldt og fast på. Og så tror jeg egentlig, at det er hårdere for os som forældre, end det er for børnene. Min søn hygger sig utrolig meget nu i vuggestuen. Han har haft 3 hele dage der og han har naturligvis været ked af det når jeg er gået. Men ellers har der ikke været noget. Og det er jo dejligt! Krydser fingre for at det bliver en bedre indkøring for jer denne gang. Kh Lillemor

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Jeg havde det Præcis på samme måde!! Altså det med tanken om
    At man ikke skal på barsel mere, ikke skal have en lille varm baby liggende på maven mens man ser sit yndlings tv program, ikke mere gå tur med barnevognen… Jeg har også
    2 og 2 er for os rigeligt!!! Elsker mine piger men tanken Om at skulle starte forfra med at tilsidesætte mine behov, undvære søvn, leve i bleer og baby ved bryst/flaske er ikke dét jeg savner og ikke noget jeg faktisk har Lyst til at skulle igennem igen.. Men dugten af baby, den kærlighed man kan give til så lille en “ting” den kommer jeg da til at savne.. Men så er det jo godt at end kærlighed til
    De 2 små der allerede er, ikke forsvinder men tværtimod vikser fra dag til dag trods deres larm, urimelige krav, besværligheder og mega meget krav om opmærksomhed!!!

    God weekend,
    Nina
    Mormedmangemaal.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Well said Nina, well said! Det er lige præcis sådan jeg også har det!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lillemor i tattoo-stolen!! Auch!