Den (klamme) systematiske utroskab!

“Nåå…hvordan er det så at have TO børn?”

2015-03-03_17.07.01

Dengang vi ‘kun’ havde ét barn, skulle de forældre med FLERE børn, altid fortælle os hvordan DÉT nu var. Også uden vi havde spurgt…faktisk oftest uden vi havde spurgt. Der var ofte to versioner:

Den hårde og ubarmhjertige:

– “Det er nærmest dobbelt så hårdt!”

“Der er slet ikke tid til hinanden os voksne imellem!”

– “Det handler kun om børn børn børn!”

– “Er den ene syg, bliver den anden det med garanti også!”

– “Det er én stor gang tyndskid, fra barn nr. 1 bliver født, til barn nr. 2 er 3-4 år!”

Osv. osv. osv…

Well well well, sagde Lillemor med entusiasme i stemmen… Tak for lort! Det vil kort sagt sige, at det er verdens dårligste salgs argumenter. Havde man ikke allerede ved tidligere lejlighed kastreret manden der hjemme, kunne man hurtigt få lyst til, at udføre en simpel operation. Uden bedøvelse. Fatte den rustne køkkensaks og cutte sædlederen på manden sin…for good. Og alt dette bare på grund af, at de med to eller flere børn, ikke kan være som alle andre normale mennesker og stikke en stor fed løgn, når man har allermest brug for det. Altså helt ærligt… Det må da være første side i bogen for forældre generelt. Lær dog at lyv!!

Nå, men så er der så også…

Den milde og opmuntrende:

– “Vi mærker nærmest ikke engang, at barn nr. 2 er kommet til?!”

– “Det hele bliver bare en del lettere med barn nr. 2. For man har jo prøvet det hele før.”

– “Barn nr. 2 er der bare og leger stort set kun med nr. 1!”

– “Nr. 2 er stort set aldrig syg, for nr. 1 trækker simpelthen så mange baktusser med hjem fra institutionen, at nr. 2. er vant til dem!”

Okay, DÉT er måske lidt løgn! For de der synes at barn nr. 2 “bare er der”, skulle kraftpetervæltemig prøve at have min yngste-øgle med pt. skide – bræk syge OG mellemørebetændelse for 3. gang i år so far. Bare lige en uges tid. Og SÅ fortælle mig, om “… Han BARE lige er der”.

Men jeg blev faktisk selv spurgt for nylig, af et par med et enkelt barn: “Nåå… Hvordan er det så at have TO børn?”. Og hér måtte jeg jo så tænke hurtigt. For hvorfor spørger hr. og fru vi-er-midt-i-tyverne-og-dermed-rimelig-frugtbare pludselig om det? Det slog mig at de havde en lille hemmelighed i ovnen (!!) og stod så lidt i et dilemma… For hvad skulle jeg svare? For det ER jo i virkeligheden en blanding af de to ovenstående skitseringer?! DET ER PISSE HÅRDT. Men samtidigt har man jo også fået kæmpe nosser og hår på brystet, efter at have prøvet barn nr. 1.

(Her er fx et billede jeg lige tog af mig selv i morges, som bevis på ovenstående)

mantits

 Og hvordan fortæller man så lige sådan noget videre, uden at lave en skræmme kampagne? Men også uden at give dem den tro, at det er en dans på roser?!

Begge følger vist med i min blog, så jeg tror godt at de er klar over, at jeg ikke har noget problem med at sige, at jeg synes det er ÅNDSSVAGT HÅRDT at være forælder. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv, men også det hårdeste jeg har udsat mig selv for. Fysisk og psykisk. MEN anden gang jeg oplevede at blive mor fandt jeg ud af, hvor HURTIGT tiden går (bevares, det føles naturligvis ikke speciel hurtig, når kl. er 3 om natten og man har prøvet at få krapylet til at sove i flere timer). Men den der lille kødklump på 3,5 kg, er et helt andet menneske allerede en måned efter. Og derefter igen helt anderledes efter endnu en måned. Det har jeg formået at nyde meget mere her anden gang. Nu’et. Og lige om lidt bliver min søn 1 år. Og selvom jeg fristes til at sige, at det har været et sindssygt år…så tænker jeg stadig:

“Hvor blev tiden af?”

– Og by the way…jeg fik ret, de havde en lille baby-kage i ovnen 🙂

Jeg har ved tidligere lejlighed skrevet lidt om, hvordan børn ville kunne gøre det bare en LILLE smule lettere, for forældrene at være forældre. Det kan du læse ved at KLIKKE HER.

Hvad siger DU til andre, når du bliver spurgt, hvordan det er at have flere børn?

Kh Lillemor

Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:

Min hjemmesideFACEBOOKInstagram eller Bloglovin’

   

12 kommentarer

  • Stine Borella

    Godt indlæg som rammer helt plet omkring mine tanker med to børn. Der er 20 mdr i mellem dem og det er jo sindsygt med to børn under tre år! Det er også rigtig dejligt men jeg fatter ikke hvad min mand og jeg fik tiden til at gå med da vi kun havde et barn 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      PRÆCIS stine. Jeg erindrer INGENTING fra tiden før børn. Og så klap på skulderen til jer, for at få to børn med så kort mellemrum.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Som en veninde (med et barn) sagde til os med to børn, der sad og brokkede os over, at det var RET hårdt: “Det er som om, at når folk får ét barn, så siger de, at det er hårdt. Når de så får nummer to, så kaster de blod op.”
    Og jeg skreg af grin, for GUD, hvor føles det nogle gange sådan! Men det er fandeme også fedt – ikke mindst at opleve sig selv være vokset så meget med opgaven.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Ha ha ha, ja det er egentlig meget sigende Louise. For hvorfor brokker vi os egentlig sådan? Vi vidste jo godt hvad vi gik ind til? Det må være en form for sado-masokisme?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhhhh ååhhh, om 1 uge (!!) kommer vores nr. 2 til verden.. Bliver da lige lidt mere bekrymret efter at have læst dette indlæg :-s
    Meen sådan bliver vores oplevelse SELVFØLGELIG ikke, hun bliver et nemt barn, der elsker at sove.. BASTA 😉 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Ha ha Sanne! Jeg tror at mit indlæg kan læses både med de “positive” og de “negative” briller. For hvis du sad over for mig, ville jeg kunne fortælle i timevis om, hvor fantastisk det er at have to børn (fx at barn nr. 2 synes at barn nr. 1 er meget sjovere end mor, hvilket betyder, at man rent faktisk kan få lov at lave mad uden et barn på armen OG tisse uden at have selskab). Men jeg ville også kunne fortælle om, hvor hårdt det er! Sådan er det, man skal høre sandheden fra børn, fulde folk og Lillemor 😉 Stort tillykke med den lille ny, der forhåbentlig snart melder sin ankomst. Kh Lillemor og tak fordi du læser med!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg har tvillinger på snart 1½ år… Og ja, det er super hårdt – men til gengæld har det været meget hårdere, da de var små babyer med ingen rytme (vi gjorde, hvad vi kunne for at synkronisere dem, men det tog lidt tid..). Vi er nu endda kommet dertil, hvor vi overvejer nummer tre!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Tvillinger!! Oh my lord! Jeg har SÅ meget respekt for jer tvillinge-forældre. Det må virkelig være intenst. Men også dobbelt så fantastisk! Og sejt I overvejer en 3’er. Klø på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Jeg sgu nok en af jubeloptimisterne/idioterne 😉 Der 18 mdr mellem vores og jeg har ikke fortrudt det et sekund. (Faktisk overvejer vi en 3…)
    Da jeg ventede nr.2 sagde alle, “det er ikke dobbelt så hårdt at have to – det er ti gange så hårdt”!
    Tak for kaffe, tænkte jeg bare, men så kom lillebror og så var det ikke så slemt som frygtet. Så måske kan brokken, skrækhistorierne og advarslerne faktisk medføre, at man bliver helt lettet når man “bare” skal undvære søvn, tid til sig selv og parforholdet 🙂
    Og hvor har du ret i, at det hele ændres fra måned til måned. Nu hvor den yngste er næsten 11 måneder, så er det jo bare en helt anden (og mere forudsigelig) verden end da han var 2 mdr. For indrømmet de første 4-6 mdr med nr.2 er sgu lidt kaotiske 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Man kommer sgu langt med en god gang optimisme Vibeke! Jeg besidder den desværre ikke altid. Og jeg tror du har ret: Hvis man er forberedt på “det værste” (bevares, nu er det jo ikke forfærdeligt at få børn, så havde vi jo ikke fået dem – men det er hårdt!!), så kan man jo kun blive glad, når de små bæster sidder og smiler til én med eller uden tænder på vej/diarré/opkast/kl. 3 om natten. Osv osv osv. I lyder som om I sagtens kunne klare en 3’er 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vala

    Hihi tror godt jeg ved hvem “det frugtbare par midt i tyverne” er

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den (klamme) systematiske utroskab!