Om at dele billeder af sine børn på nettet! Er der grænser? Og hvem kigger egentlig med?

Når man bare gerne vil på toilettet…alene!!

toilet

Jeg er jo som regel kendt for at være en kvinde med en sober tone, en anelse ydmyg af personlighed og ikke umiddelbart hende der bruser frem med sine holdninger! Men det ved I jo, jer der følger med her på bloggen.

(…)

Men nu tager jeg altså bladet fra munden og siger uden tøven:

JEG ER SÅ TRÆT AF, AT JEG IKKE KAN FÅ LOV AT GÅ PÅ TOILETTET I RO OG FUCKING FRED!!

Dette skete for nylig:

Moderen trissede rundt og ryddede lidt op, lagde vasketøj sammen og tømte opvaskemaskinen, alt imens de dér to der kalder sig for mine børn legede i ro og mag. Okay, det er måske en sandhed med modifikationer…Vi prøver lige igen: Alt imens det dér barn på 4 år lavede noget hun godt måtte og det dér barn på 1 år lavede noget han ikke måtte, så som at hive samtlige bøger ned fra bogreolen (er dog sikker på at bøgerne blot var glade for, at få bare en lille smule opmærksomhed), putte ting og sager ned i potteplanterne eller hive alt det vasketøj op af skufferne, som moderen den almægtige lige havde lagt på plads. Tilsyneladende ret immun overfor mine befalinger om at lade være. Så moderen trak JEG-GIVER-OP-kortet. Igen.

Nå, tilbage til pointen.

Lige som begge kødklumper var godt optaget af alskens “leg”, mærkede moderen den forfærdelige følelse af…..noget der “trykker lidt” bagtil. Jep! Akut toilet trang. Kan ikke udskydes. Må og skal…NU. Og man fristes til at spørge om tyktarmen og børnene har indgået en ond alliance, i kampen mod de evigt onde forældre. Der skal da som minimum i hvert fald nok være én eller anden klaphat på en sky der oppe hinsides, der får sig en god griner over den panik der kan sprede sig i en mor-krop, når sådan noget her sker. For hvorfor skal sådan noget ALTID SKE, når man er alene med børnene? Moderen spottede børnene i rolig “leg”. Godt så…moderen kiggede hurtigt ud mod gangen. Badeværelset kunne nemt spottes. So close but yet so far! For det var aldrig tidligere sket, at moderen kunne sige til sine børn: “Dig dér og dig dér…nu griber mor sin kaffe og et blad og så går jeg i fred og ro ud på toilettet, hvor jeg vil nyde 12 minutters ALENE-tid. I kan lege roligt imens. Er det en aftale?”……og at de så rent faktisk respekterede det og sagde: “Det lyder dejligt mor, god fornøjelse! Så leger vi roligt her imens og lader dig være i fred”. Nix. Så snart man passerer døren til badeværelset, er der en advarselslampe der blinker i børnenes hovede og en indre stemme der siger: “Gå ud og hold hende dér moderen med selskab, det ville hun garanteret syntes var dejligt! Og kan du græde og lave en scene derude ville det være super fedt!”.

Alt imens moderen kiggede langt efter badeværelset planlagde hun missionen: “Kom på toilettet ubemærket”.


Destination: Ca. 7,5 meter ud til badeværelset.

Estimated time of arrival: 2 minutter og 37 sekunder. Med forhindringer.

WARNING: Stor menneskeunge til højre med to barbiedukker i te-selskab med plastik-løve og plastik-zebra som VIP-gæster, ca. 3 meter væk. Lille menneskeunge med nu ødelagt bog i hånden og mistænkelige orkidé blade i lommerne til venstre, ca. 4 meter væk.


Og nu, kære læser, kan der med fordel nynnes Den lyserøde Panters kendingsmelodi, for at gøre det følgende lidt mere autentisk og for at skabe lidt spændingsmusik.

Moderen kastede sig lydløst ned på gulvet. Skarpt holdte hun øje med legene (og destruerende) børn. På albuerne sneg hun sig i bedste army stil langs IKEA poser proppet med vasketøj og LEGO-klodser stablet i tårne. Ene LEGO-tårn væltede (tak for lort ekstra stor mor-balle, du fylder sgu da også det hele!), menneskeunge på 1 fjernede opmærksomheden fra nu torpederet bog til den pludselige lyd af væltende LEGO-klodser. Moderen var dog hurtigt. Hun greb en rød LEGO-klods og kastede den i modsatte retning. Menneskeunge på 1 gik i hast hen og greb rød LEGO-klods og blev til alt held fascineret af den røde skabning. Moderen kravlede videre. Pludselig hørtes skinger pigestemme: “MOAR, SKAL VI IKKE LEGE ANNA OG ELSA, SÅ VAR JEG DRONNING ELSA OG DU VAR DE DER TROLDE IK, SOM BARE VAR RIGTIG GRIMME IK?”. Fuck, fuck og fuck. Alt erfaring sagde, at pigebarnet ikke ville acceptere tavshed. Pludselig fløj rød LEGO-klods dog gennem stuen, lige hen i Barbie-te-selskabs-helvede, tæt efterfulgt af savlende menneskeunge på 1, der tilsyneladende ikke havde tænkt sig at holde te-selskab med Barbie dukkerne. Det lignede nærmere at…han ville æde dem? Menneskeunge på 1 og menneskeunge på 4 nu i konflikt. Pludselig mærkede moderen dog at der snart ikke var mere tid at spilde. WARNING WARNING, indre nedtællings-ur påbegyndt: 20…19…18…17…der var snart ikke mere tid. Damn you grøn karry-ret med chili sovs!! Moderen måtte tænke hurtigt. Det blev til en koldbøtte efterfulgt af et rullefald og derefter snigen langs væggene. 10…9…8…7. Nu kun 2 meter til badeværelset, bukseknap ikke samarbejdsvillig. Forsøges revet op med vold. 4…3…2…

MOAR HVOR ER DU, HAN ØDELÆGGER MIN LEG!! MOAAAAR! Pludselig kunne man høre lyden af skrig og en fandens masse fødder der løb i moderens retning. FUCK! MISSION ABOARD, MISSION ABOARD!!!!

…1.

Og ja, så sad moderen ellers der….IGEN….og besørgede sig med to børn på skødet.

Life Of A Mom!

Kunne du lide hvad du læste, er nedenstående måske noget for dig:

anbefaling

Læs indlæg 1 HER. Læs indlæg 2 HER.

Kærlig hilsen

New_Doc_49_1-1

Vil du spammes med mine indlæg i din newsfeed? Så følg mig på:

FACEBOOK

Instagram

Bloglovin’

www.lillemorblog.dk

   

5 kommentarer

  • Alexandra

    Haha, jeg er flad af grin! Du skriver virkelig godt, tak for god underholdning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majbritt

    Hvorfor faen tror du, kravlegårde er opfundet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Du skriver fantastisk 😂😂😂😂 ligger flad af grin, hver gang jeg læser dine indlæg😂😂😂😂har selv været der, men har nu store børn 😊tusind tak for helt igennem fantastisk underholdning 💞

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at dele billeder af sine børn på nettet! Er der grænser? Og hvem kigger egentlig med?