Hvis dit hjem brændte...hvad ville du redde af materielle ting?

Så tal dog (for helvede!) ordentligt foran mine børn!

New_Doc_59_1

Okay, det er ikke fordi jeg er en engel når det kommer til mit sprog. Jeg er ikke bange for at sige Fuck og Pik og Patter. – Man er vel fra Vestegnen! Forsøger dog at styre mig lidt i børnenes nærvær. Men det sker altså at der lige sniger sig et “…for helvede altså!” ind i ny og næ. Trunten er jo blevet 4 år og er meget opmærksom på det med sproget og vi har også haft en del snakke om det her hjemme. Og nu siger hun selv: “Man må ikke bande, det lyder grimt. Men hvis man bliver RIGTIG sur, er det okay hvis man kommer til det.”. Dette er der nok en børneekspert eller to der vil have en mening om. Men vi er ikke perfekte og har i øvrigt ingen intentioner om at blive det. Og jeg er fint tilfreds med at min datter ved, at man skal tale pænt, MEN at der godt kan komme en svipser i ny og næ.

Nå, tilbage til dét det hele drejer sig om. Inden for de sidste par uger, har jeg oplevet hele TRE gange, at der var nogle fremmede mennesker der talte grimt foran min datter. Og dét kan til gengæld pisse mig noget så grusomt af!

Situation 1: Vi var ude at gå en tur med vores hund Børge. Min datter faldt og slog sig på knæet. Hun blev naturligvis ked af det! Jeg sad på hug på fortovet og kiggede på hendes knæ. Pludselig var der en ringeklokke der ringede helt febrilsk! Sur kvinde i midt fyrrene kom cyklende og sagde surt: “Kan du ikke fjerne din møg køter så jeg kan komme ind på min matrikel!”. Jeg svarede ret bestemt: “Øh jo naturligvis, min datter faldt dog lige, så hvis du lige venter et øjeblik så skal jeg være dig behjælpelig!”. Dette lod ikke til at være godt nok for sur K*LL**G der vrissede og sagde: “Så må I finde et andet sted, jeg bor her”. Og så var det jeg tænkte: “Hvis ikke min datter havde været her, havde du fået en kæmpe verbal øretæve!”. I stedet svarede jeg: “Så må du jo gå uden om, så vidt jeg ved starter din ejendom først dér (peger på hendes indkørsel) og ikke her på fortovet. Og så synes jeg i øvrigt at du skal tale pænt foran min datter!”. Hun mumlede et eller andet pis tilbage mens hun kørte ind i sin indkørsel og jeg mærkede irritationen stige markant inden i mig! Havde aller mest lyst til at råbe alskens bandeord efter hende.

Situation 2: Min datter og jeg var i det lokale supermarked en hverdags formiddag, sammen med resten af det grå guld fra vestegnen. Ingen af os er de generte typer, så vi besluttede os for at gøre indkøbsturen lidt mere hyggelig, ved at synge en lille sang. Ikke højt, bare stille og roligt på hygge-niveau. Pludselig var der en gammel mand der højt sagde til os: “Kan vi så få noget ro!! Vil ikke høre på det møg!”. Jeg svarede noget i stil med: “Du skal da ikke bestemme om vi skal synge eller ej! Så må du da få dine varer bestilt hjem til dig, hvis ikke du kan tåle lyden af andre mennesker!”. Min datter tilføjede: “Hvorfor er han så sur?”. Jeg svarede højt: “Sådan er der bare nogle mennesker der er, sure!”. Og så brød vi ud i sang igen…mig med en lidt højere klang end før!

Og så den der RIGTIG pisser mig af:

Situation 3: I sommerferien tog vi et smut i Bon Bon land. Min datter er rimelig hardcore og tør faktisk godt de fleste forlystelser. Men efter at have stået i kø i lang tid til en forlystelse, ombestemte hun sig og turde ikke alligevel. Vi skulle så tilbage igennem den lange kø og folk var søde til at rykke ind til siden, så vi kunne komme forbi. Pludselig var der et ordentlig brød med tatoveringer über alles, der tilsyneladende ikke havde tænkt sig at flytte sig, til trods for at han HAVDE set vi kom. Så efter at have stået afventende i 5-10 sekunder og han demonstrativt kiggede den anden vej, prikkede jeg til ham og sagde: “Kunne du måske også overtales til at rykke lidt ind til siden, lige som resten af køen, så vi kan komme forbi?”. Han responderede: “Slap dog af din sæk!”.

…og så er det tiden står lidt stille op i mit hoved. Og jeg tænker: det kan godt være jeg ser “sød ud” med mit lange lyse hår og mine store blå øjne. Men du skal kraftpetervæltemig ikke tro at du kan sige sådan noget til mig, uden at få en sviner retur! Jeg så at min datter var gået lidt i forvejen og sagde så til ham: “Undskyld hvad? Sæk? Du kan da bare rykke dig lidt til siden, lige som alle andre normale mennesker ville gøre! Og du skal fandme ikke tale sådan til mig foran mit barn. Og foran dine egne børn? Hvad er du for en rollemodel. Flot gjort, du må være stolt! Din klaphat”. Manden ignorerede mig og var tilsyneladende ikke forberedt på at blive svaret igen. Jeg var måske lidt kæk og fik råbt tilbage til ham mens jeg fulgte efter min datter: “Så siger man pludselig ikke noget, hva?” Var ubeskrivelig hidsig i lang tid derefter. For ærlig talt kommer jeg fuldstændig op i det ‘røde’, når folk begynder at spænde med musklerne og ikke har nosser nok til at fuldføre det: Enten at svare igen eller at undskylde.

Min datter opfattede heldigvis ikke situationen, da hun var et stykke foran mig. Men en del af mig synes egentlig også at det ville være okay, hvis hun havde set mig svare igen. For jeg synes ærlig talt ikke, at man bare skal finde sig i at blive kaldt sæk eller surt blive bedt om at tie stille i supermarkedet eller andet! Så håber faktisk at min datter vil arve denne egenskab fra mig.

Alt ovenstående får mig også til at tænke på Eline, en sød og ung kollega jeg har (ja ja, nu er jeg jo selv i 30’erne, så er alle dem i 20’erne unge!) og en situation hun oplevede som jordemoder for nyligt. Hun er i øvrigt selv blogger og beskrev situationen i dette indlæg: Er høfligheden død? Jeg ville sådan ønske at jeg i den situation hun beskriver, kunne have givet hende min “talegave” (læs: kan altid hurtigt finde på et kækt svar!), så hun kunne give damen svar på tiltale! Bevares, dette kan jo sagtens gøres venligt og med et glimt i øjet! Kort sagt er det en gravid der lidt frækt og mistroende spørger ind til hendes jordemoderfaglighed: “Hvor erfaren er du egentlig med det her?”. Jeg tror stadig at RIGTIG mange forestiller sig deres jordemoder som værende i 50’erne, med gråt hår og garnnøgler over det hele…og hængebryster der lige bliver smækket over skulderen når baby er ved at komme.

Hvad tror I derude? Hvordan er jeres billede af jordemødre? Unge/gamle? Og var I tilfredse med jeres jordemoder? Og hvad tænker I om mine oplevelser? Skal man blot undlade at reagere eller må man gerne vise sine børn, at man kan forsvare sig selv? Kom gerne med jeres mening. Og hey, tag lige og tjek hende der Elines blog ud. Du kan følge hende på Facebook HER og på Instagram HER. Hun er ret sjov (læs: småskør…men på den fede måde!). Læs fx det her indlæg eller endnu bedre: det her indlæg! Thi hi siger jeg bare! I øvrigt er det hende selv der tegner alle tegningerne. Jeg tager jo bare den nemme løsning og får Lillefar til det 🙂

Kærlig hilsen

New_Doc_49_1-1

Vil du spammes med mine indlæg i din newsfeed? Så følg mig på:

FACEBOOK

Instagram

Bloglovin’

www.lillemorblog.dk

   

25 kommentarer

  • Nanna

    Jeg havde helt bestemt også mine fordomme om yngre jordemoder og jordemoder der ikke selv har fået børn “for hvordan skulle de kunne guide når se ikke swlv har prøvet det!” Men det blev gjort til skamme jeg startede ude med en yngre jordemoder, som dog havde været uddannet i 5-6 år, men under mit forløb fik jef en anden som “kun” havde været udannet i er halvt år. Hold nu k*ft hun var dygtig! Hun lyttet og var forstående over for mine ønsker i forbindelse med fødslen og efterfølgende. Da jeg kom på fødegangen var jeg så ked af, at det ikke var hende der havde vagt den aften, men helt tilfældig fik jeg hende hun havde skrevet BA med og hun var lige så dygtig og lyttende og forstående. Desværre fødte jeg ikke ved hende, men fik en jordemoder der var sidst i 30’erne og ikke, at der var noget i vejen med hende, men hun havde overhovedet ikke samme forståelse for mig, som den anden.
    Ud fra denne lange smørre vil jef bare sige, at man aldrig skal undervurdere en yngre jordemoder – de to jeg har været i forbindelse med har gjort det til UG og vil ikke bytte det for nogen andre! Stor tak til Lena og Lise på Horsens sygehus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Lena og Lise lyder som helt fantastiske jordemødre 🙂 Dejligt at du havde god erfaring med dem og en god oplevelse. Det er også bare super vigtigt at jordemødrene kan sætte sig ind i kvindernes (og mændenes) situation og give dem en god oplevelse. Det er jo JERES fødsel og ikke VORES. Jeg har oplevet lidt af hvert og elsker den mangfoldighed der er, når jeg tager på arbejde. Det er jo en gave at få lov at være så tæt inde på andres liv og oven i købet være så stor en del af deres historie!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninni

    Respekt for, at du tør åbne munden. Og kan finde på noget at sige.
    Jeg har problemer med et par familiemedlemmer, der bare taler grimt til hinanden. Særligt manden kan dårligt sige en sætning uden at lukke mindst ét ‘krafteddeme’ ud. Så jeg bad ham på et tidspunkt om at skrue lidt ned for frekvensen, når min femårige bonussøn var i nærheden. Han gjorde det – men det blev så også omgående og højlydt kommenteret, da jeg fem minutter senere kom til at slippe et ’sgu’.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Ha ha, ja der vil altid være nogle der har talegaverne liiige lovlig meget i orden. Og desværre ikke helt kan styre sig i børnenes nærvær. I virkeligheden er det måske kun “godt” at han er som du beskriver. For så kan du forklare din bonussøn at han er et perfekt eksempel på én der ikke taler pænt. Sgu!! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vala

    Jeg var meget glad for den jordemor der var med til min førstefødtes fødsel, hun var godt nok ung og smuk men bestemt ikke uerfaren af den grund Ellers plejer jeg sjældent (egentlig aldrig) at tvivle på fagfolk indenfor sundheds branchen (eller andre brancher for den sags skyld) Jeg stoler på at den viden og erfaring de har fået under sin uddannelse har lært dem hvordan de skal gøre sit arbejde ordentlig. Selvfølgelig findes der mennesker indenfor alle feldt der ikke kan finde ud af sit arbejde, men tror som regel folk går op i at ville gøre det godt. Specielt når det påvirker andre menneskeliv.
    Og med hensyn til det andet, så synes jeg det er helt ok at børn hører sine forældre svare igen og ikke finde sig i sådan uhøflighed, så længe man holder det på et civiliseret niveau. Tror kun det lærer dem at man skal ikke lade sig træde på af uhøflige mennesker, og det er en god egenskab at have synes jeg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Hun lyder altså godt nok som både smuk, sjov, flot og helt igennem fantastisk den jordemoder der var med til din første fødsel 🙂 Hi hi hi! Og du har ret, man bør stole på deres baggrund, uanset alder. Glæder mig til at kysse på din nye søn, når han snart kommer! Selvom det er øv at jeg ikke skal gribe denne gang. Held og lykke!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Fedt at du tør svare igen og uden at ty til grimheder, i hvert fald i de første to tilfælde. Tredje gang er det dog helt berettiget at kalde ham klaphat, og sikkert også det der er værre. Sådan en nar!! Folk tager sig altså nogle verbale frækheder engang i mellem!
    Min jordemoder var studerende, ja og så var der selvfølgelig en færdiguddannet også, men det var faktisk den studerende der stod for det meste og hende der hjalp til da min datter rent faktisk kom ud, mens den erfarne jordemoder kiggede på! Den studerende var simpelthen så sød og kompetent og følte mig i rigtig gode hænder! Jeg havfe sgu ikke gættet på hun var studerende, og så endda med 1,5 år endnu! Kompetence har intet med alder at gøre!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      I virkeligheden er man jo måske ikke et hak bedre selv, ved så at kalde ham for klaphat. Men bedre menneske er jeg heller ikke og et eller andet sted synes jeg kun at det er godt, hvis de der stod omkring ham og evt. hørte det kan se, at det har konsekvenser at tale sådan til andre mennesker, som han gjorde til mig. Og du har ret, kompetence har ingenting med alder at gøre 🙂 Jeg har nogle helt fantastiske kollegaer, både de på 25 år og de der har været uddannet i 25!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Åhhh din egenskab med kække modsvar gad jeg virkelig også gerne have! Jeg bliver tit paf i situationen og så kommer de verbale modsvar først til mig efter, med mindre jeg bliver virkelig vred 😉
    Jeg startede ud med en jordemoder med knap 30 års erfaring og hun var fantastisk! No bullshit, lige min kop the! Jeg var allermest bange for sådan en overpædagogisk sød en 😀 men der var vagtskifte ligesom pressefasen startede og min nye jordemoder var faktisk en studerende (med en erfaren yngre som supervisor) og hun var også rigtig rigtig god! Så jeg var helt tilfreds med begge kvinder, de var sgu fantastiske!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Det er skam både godt og skidt at have den “egenskab” Louise 🙂 For jeg bliver ret så hidsig og nogle gange ville det bare være rart at kunne lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet. Men jeg har bare SÅ svært ved at lade sådan noget passere. Er folk nogle røvhuller skal de sgu have svar på tiltale. Og hvor er det fantastisk at du har haft så god erfaring med jordemødre so far 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg var glad for alle 4 der var inde over min fødsel, hende den yngste havde vi i længst tid og hold k**t hvor var hun bare fantastisk! Havde jeg skulle vælge én, så havde det været hende

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      4 styks alligevel!! Hold da op, det har været lidt af en omgang! Men dejligt at I var glade for alle sammen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Mine jordmødre har alle været søde, dygtige og udvist empati.. Men da jeg under min første fødsel lå på riget og min jordemoder kom ind på stuen nåede jeg at tænke” hende skal jeg i hvert fald ikke føde med!”.. Hun var helt sikkert erfaren, men hendes blå make up og førstehånds indtryk fik mig op på mærkerne.. Men det var kun indtil vi talte om min fødsel og hun pænt, men bestemt fik forklaret mig at jeg måtte trække vejret! Jeg var bange for fødslen, smerterne og var tydeligt påvirket.. Det tog hun roligt, spurgte hurtigt ind til myra/røgelse eller full drugs.. Vi talte om fandt den bedste løsning for os.. Til sidst i fødslen var det vagtskifte og fødslen var i stå, så fik keg en ung jordemoder soæ havde første vagt efter barsel. Hun havde nye ideer og hurtig kom vores pige ud.. Jeg er sikker på at kemien under en fødsel er uendelig meget vigtigere end erfaring.. Og jeg er taknemlig for de jordmødre der har været en del af mine to fødsler!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Kemi er ALT afgørende Stine! Men det er også bare en super vigtig egenskab for jordemødrene at kunne tune ind på den stemning og de personer der er på den enkelte stue! For I vil jo huske jeres fødsel og de personer der var involveret for altid, hvorimod mange jordemødre (desværre!) ikke altid kan huske 200 fødsler tilbage. Så hende med den blå make-up lyder som om at hun trods alt kunne aflæse dig ret godt 🙂 Dejligt at det viste sig at være positivt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, manglende pli er bare altid usmageligt, særligt når det involvere børn ovenihatten. Men det er godt nok ikke sjældent, man falder over det – og værst af alt: ofte fra forældrenes egen mund.
    Men svipsere, kender vi jo alle til – kom engang til at sige “røvguitar” da jeg arbejdede i børnehave B-)

    – Anne
    http://www.venterpaavin.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kunne så bedre li’ den unge end den ældre jeg havde – og det var REN kommunikation der gjorde udslaget.
    Den “gamle” hørede SLET ikke efter hvad jeg sagde, så mig ikke, blev ved med at sige jeg ikke skulle være bange (jeg var sq ikke bange, men hun klarte nok ikke læse mig rigtig), og følte mig slet ikke taget alvorlig. Ved godt jeg var ret ung (20 år), men det har sq ikke noget som helst med det at gøre. Kan sige jeg var glad at det var vagtskifte efter kun en time!
    Her fik jeg så en ret ung jordmoder, (alt under 30 er ungt) + en studerende – og det var fantastisk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Det er altid øv når der bare ikke er kemi. Ung eller gammel. Og godt at du (lige som de andre der har kommenteret!) havde en god oplevelse med den jordemoderstuderende. De gør et møghamrende flot arbejde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • De lavede mange “mærkelige” ting undervejs, men det kan vel ske alle, ik?;) Kan se i journalen at ting ikke har været… optimalt.. Men sådan er det jo altid! En gang må jo alligevel være første (det var hendes første “alene”) – og det er lov til lidt hickups undervejs. Følte mig aldrig utryg undervejs, og det er jo det der er målet:)
      (Havde vi så ikke gået ind i vagtskifte, så havde jeg nok gjort alt jeg kunne for at få en anden jordmoder end den først).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Min konsultationsjordemoder var vel 10 år ældre end jeg, og hendes studerende et par år yngre. Og det var helt fint, for hun gik meget ydmygt til mig. Dog havde jeg da haft et billede i hovedet af en kvinde på alder med min mor
    Da vi så nåede til fødslen, fik jeg igen en jm i starten af 30’erne, og en studerende i starten af 20’erme. Og hende havde jeg bare lyst til at kyle ad helvede til og råbe, at hun kunne komme tilbage, når hun selv havde presset en vandmelon ud af sin tissekone Hun var ikke særligt sød, og meget lidt forstående overfor, når det f.eks gjorde ondt, at hun ved hver anden ve skulle høre Frøens hjertelyd – det var det mest smertefulde vd hele fødslen, den der kolde dims på maven, lige når det gjorde mest ondt – og det kunne hun ikke helt forstå. Det hjalp heller ikke, at det mislykkedes hende at lægge et kateter, og tage mit vand.. Nogen skal de jo øve dig på, men hun var bare ikke særligt sød omkring sine småfejl.. Så sig dog undskyld, når du fucker op

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Hej Maiken! Tak for din besked 🙂 Jeg oplever også nogle kvinder der er meget følsomme når man rør dem på maven under fødslen. De fleste er dog ligeglade. Så kan sagtens se det fra dit perspektiv! Set med den jordemoderstuderendes briller på, kan jeg dog også forestille mig at det har været lidt af en mundfuld 🙂 For vi SKAL jo immervæk holde øje med den lilles hjertelyd under fødslen. Hvert kvarter i den aktive fase og efter hver ve i pressefasen. Men når man ligger som fødende tænker man jo (naturligvis!) ikke i de baner. Der forsøger man bare at overleve! Jeg kan også godt være “hård” og sige: “Jeg ved got du ikke bryder dig om at jeg lytter hjertelyd, men det kommer jeg til at gøre mange gange. Jeg skal nok gøre det så forsigtigt som muligt, men det kommer til at ske…og vi skal nok blive gode venner igen!”. Det er nok noget nogle studerende endnu ikke (tør?) siger. Men hun har uden tvivl fået lidt at tænke over og det påvirker nok hendes fremtidige arbejde. Men lyder som en hård fødsel for dig….og for hende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • maiken

      Det var heldigvis en god fødsel. Og vi blev gode venner igen bagefter, og jeg fik takket for hendes arbejde Og tak fordi du vender den om – det har heller ikke været sjovt for hende hele tiden at få mig til at blive sur..
      Og hvor er jeg glad for, at du skriver, at det er normalt at blive lyttet så meget på. Efter fødslen har jeg tænkt meget over, om det var tæt på at gå galt, siden de holdt så meget øje. Det er rart at vide, at det er helt normalt

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Det er HELT normalt at blive lyttet på hele tiden under en fødsel 🙂 Hvert kvarter som sagt og efter hver ve under presseperioden. Og trods alt dejligt at du sidder tilbage med oplevelsen af at det var en god fødsel! Og ja, vi har det med at blive gode venner med kvinderne bagefter igen 🙂 Så det skal du ikke tænke mere over.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sidsel

    Hej! Jeg ved godt at det er en måned gammelt det her indlæg, men jeg er ny her på din side, så er lige igang med at læse bagud – (er i øvrigt allerede fanget ), og tillader mig lige at svare alligevel!
    Skide godt indlæg – det er ufatteligt hvordan nogle mener det er okay at snakke til fremmede mennesker, og så endda foran børn – det kan få mit pis i kog, at man ikke formår at være venlig og samtidig et godt forbillede for dine, mine, vores børn!
    Ang. billedet af jordemoder, har jeg lige født (5 mdr siden) og var indlagt i en lille uges tid før fødsel – så jeg nåede at hilse på mange af slagsen (fantastisk folkefærd, by the way) Jeg havde inden fødslen ikke gjort mig mange tanker – men det jeg lynhurtigt fandt ud af, var at det for mig var enormt vigtigt at de virkede tillidsvækkende og forstående for den (undskyld udtrykket) lorte situation jeg befandt mig , samt at de kunne finde den balance det krævede imellem sød og rar og “hård” når det krævedes! Så gjorde det ikke noget om de var unge, gamle, nyuddannede, studerende eller gamle i faget – bare de gav mig en oplevelse af, at vi var samarbejdspartnere og fortrolige, hvis man kan sige det!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Af en eller anden grund ser jeg først din kommentar nu! Tak for den i øvrigt 🙂 Dejligt du er fanget og gider læse med. Så er det sjovere for mig at skrive. Jeg er glad for at du har haft så godt et møde med jordemødrene – uanset alder og personlighed. Jeg er stolt af mine kollegaer, de er nogle ildsjæle og møder alle i øjenhøjde. Dejligt du havde en god oplevelse, trods alt! Kh Lillemor

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis dit hjem brændte...hvad ville du redde af materielle ting?