Passer de ordentligt på vores børn i vuggestuen/børnehaven?

Lillemors mening om sukker/ikke sukker til børn!

slikkepind

Jeg ved ikke om jer der læser med her KUN læser min blog, eller også følger med hos en del andre mor-bloggere. Uanset hvad er der et bestemt emne der rør sig lige nu, hos et par andre mor-bloggere derude. Et interessant emne der fører til debat og udløser ENDNU en debat. Kort sagt:

* Sukker til børn?

og

* Er det okay at blande sig i andres holdning til sukker/ingen sukker?

For et par dage siden postede min blogger kollega Nutidens Mor et billede af sin datter på hendes Instagram profil, der var på besøg hos sin mormor. Den søde mormor havde givet sit barnebarn en is op af formiddagen, efter de havde spist morgenmad. Det udløste en del kommentarer – mest positive! Men en enkelt kom med fraser a la: “Den ville i hvert fald ikke være gået hjemme hos os!” og “Det bør du tage en snak med bedsteforældrene om”. (OBS: Ikke ord-ret, men nu flue-knepper vi ikke her på siden). Det skabte ydeligere debat og det var der en anden blogger-kollega Gladmor der skrev et indlæg om HER. Nutidens Mor slettede hurtigt kommentarer på sin Instagram-profil, fra den mor/blogger-mor der havde nævnt at hun ikke syntes det var passende at barnet fik en is. Hun slettede alle kommentarerne, idet hun (naturligvis) ikke er interesseret i at hænge nogen ud. Og så skrev hun et indlæg om det, hvor hun bl.a. nævner:

“Alt det her sukkeri er faktisk noget jeg har været sindssygt usikker på, og jeg føler at lige meget hvad man gør, så er der nogen der dømmer dig for de valg du træffer… Jeg skal snart til at være pisse ligeglad og blive endnu mere selvsikker, men jeg har det bare svært ved at nogen er fundamentalt uenig i mine valg.”

Johanne – som er kvinden bag – er jo blot lige som alle andre i et dilemma, hvor man skal træffe valg for sine børn. Og det er svære valg nogle gange, specielt fordi alle ikke altid er enige i de valg man træffer på sine børns vegne. Så jeg er helt enig i at der altid sidder en mommy-mafia derude, parat til at smække døde heste-hoveder på ens hovedpude, snørre én ind i gaffa-tape og holde ens hoved under vand, i bedste mafia-stil. Kun fordi man bruger et ikke økologisk ble-mærke eller (Gud forbyde det) har ladet sit barn hoppe i hoppe-gynge i 21 minutter, når nu man kun anbefaler det i 20 minutter. (Apropos at flue-kneppe).

Den mor der havde skrevet kommentarerne, har så personligt skrevet til Nutidens Mor og er ked af (og måske også skuffet over) pludselig at være årsagen til diverse blog indlæg fra mor-bloggere i det ganske danske land. Nutidens Mor lægger op til debat og spørger mellem linjerne (som jeg læser det): Er det ikke okay at skrive om episoden, når nu “alle spor er slettet” og man således ikke kan se hvem pågældende er? Bliver nogen hængt ud? Kan man være for “hidsig” ift. sukkerpolitik og er det egentlig okay at “dømme” andre ift. samme?

Jeg begyndte egentlig at svare på hendes spørgsmål i kommentarfeltet under hendes blog. Men det blev lidt langt. Og derfor tænkte jeg: Jeg skriver sgu da bare et indlæg om det. For måske du også synes det er en interessant debat?

So here it goes:

Sukker/ikke sukker:

Jeg er fisfløjtende ligeglad med hvad andre gør. Om de er sukker forskrækkede eller ej. Her hjemme er der TO der bestemmer hvad vores børn må og ikke må. Mig og Lillefar. Vi drikker ikke saftevand eller lignende. For jeg har det fint med at mine børn ved at tørsten kan slukkes i vand. Vi spiser heller ikke slik i hverdagene……..altså børnene (host host). Jeg er dog på ingen måde i mod at børnene får fødselsdags-flødeboller i børnehaven. Og når vi er ude at handle ind og jeg er nødsaget til at tage rovdyrene med mig under armen, så stikker jeg dem gerne en kanel-giffel, så indkøbsturen bliver en behagelig tur for MIG. Hovsa, der var vist lige lidt dobbeltmoral. For “Lillemor, du sagde da lige at du ikke gav dem slik i hverdagene”. Og det er ganske rigtigt. Men så ændrede jeg mening. Og så måtte de gerne få det på en enkelt indkøbstur. Og det er måske lige akkurat sådan jeg er og sådan mine holdninger er. For mig behøver det ikke være så stringent. Kommer svigermor forbi med muffins en onsdag eftermiddag, er det også okay. Fordi for MIG handler det om at mine børn lærer, at slik og søde sager hører sig til specielle lejligheder og ikke er hverdags-æde. Til gengæld er jeg også fuldkommen ligeglad med, at andre stikker deres børn en økologisk agurk når de er ude at handle ind. (Jeg er bare pisse træt af at få tyret lortet i nakken hele tiden). Så kort sagt: Jeg er IKKE sukker-forskrækket. Og hvis andre er det rager det mig. Bare de blander sig uden om min holdning til samme. Mine børn er sunde og får alle de vitaminer og mineraler de skal have.

Og så: Som blogger (og som kommentator!) stiller man sig op på en piedestal og råber sin mening ud med megafon til alle de der vælger at lytte på én. Jeg ved at der gennemsnitligt er måske ca. 1000 læsere pr. indlæg jeg udgiver (og jeg er blot en lille blogger!). Så der VIL altid være nogle der ikke er enige. Jeg kan eksempelvis se på min Instagram profil hvor jeg er ret aktiv, at der altid er nogle der “unliker” mig når jeg poster noget, lige så vel som der kommer nye til. Jeg ser det ærligt som at skille fårene fra bukkene. Så hele pointen er, at man jo skal kunne “turde” tage de tæsk der kommer, når man vælger at være en offentlig person. Jeg siger bestemt ikke at det er nemt! Jeg kom jo engang selv i mediernes søgelys ved at poste et indlæg som jeg har skrevet om HER (lad mig i den forbindelse stikke den daværende journalist en virtuel fuck-finger) og endvidere fik jeg engang en lorte-mail fra en læser, der skrev noget a la: “Jeg har ondt af dine børn…”  efter hun havde læst det her indlæg. En kommentar jeg naturligvis valgte at slette. Og ondt af dem? Det skal hun skisme da ikke have. For de har det godt. RIGTIG godt endda. For jeg er en fandens god mor. Men jeg skriver sarkastisk og det kan åbenbart misforstås (hvis man virkelig virkelig VIRKELIG gerne vil det). Og de høvl må jeg så tage, når nu jeg har valgt at være blogger. Så jeg har i den grad selv oplevet lidt på egen krop, hvad det vil sige at være en “offentlig” figur. Så til dig kære Johanne: Stå ved dine valg! Og se det som en (offentlig) debat når nogle er enige/uenige med dig! Det er jo netop dét du kan! Dét du gør: du inspirerer dine læsere og du skaber spændende debatter. Og selvfølgelig er det i orden at du nævner sekvensen. Madammen som skrev kommentarerne er jo anonym nu, men valgte jo SELV at offentliggøre sin mening, præcis som du. I øvrigt er der nok også mange andre der har samme holdning som hende. De har bare valgt at holde deres holdning for dem selv. Så ingen står alene. Så rock on sista!

Kærlig hilsen

New_Doc_49_1-1– Der lige har spist et gåsebryst og en slikkepind. Det må jeg nemlig godt. For i morgen spiser jeg ikke noget. Hovsa: Det hedder vist “fornuft”.

Vil du spammes med mine indlæg i din newsfeed? Så følg mig på:

FACEBOOK

Instagram

Bloglovin’

www.lillemorblog.dk

   

9 kommentarer

  • Astrid

    Jeg har lige læst dit indlæg om efterårsferien og jeg har seriøst tårer i øjnene af grin!!! Det kunne så meget være mig. Især den med at stampe i jorden af frustration.

    Sådan havde jeg det nemlig en stor del af den uge i sommerferien, hvor jeg holdt ferie med børnene mens manden arbejdede.

    Mht debatten om sukkerpolitik eller twinpeaks tømmermændsforundren over tre ord, som fik samtlige pseudo-tvillingemødre til at føle sig så personligt nedgjort, at de eksploderede kollektivt (JESUS! I øvrigt. Havde sgu ikke lige tænkt, at det var så kontroversielt), så mener jeg dels, at bloggere må være forberedt på at ikke alle er enige, dels at dem, der kommenterer sgu da heller ikke kan forvente, at alle klapper i hænderne over en besk kommentar og dels, at tonen kan være hård. Alt kan misforstås, og der er tydeligvis nogen, der ikke kan forstå sarkasme eller bare en lillebitte smule ironi. Og det må man så tage med. At Johanne fra Nutidens Mor vælger at lave et nyt indlæg om kommentarerne er hendes valg. Det er hendes blog, der er ytringsfrihed og hvis man lægger en kommentar følger det vel med, at man kan opleve den refereret. Johanne havde endda anonymiseret navnet på hende der kommenterede.

    Og så er jeg i øvrigt glad for, at der ikke var instagram da jeg var barn. Der fik vi nemlig serveret kridhvide rundstykker med tandsmør og syltetøj til morgenmad, kage om eftermiddagen, pandekager til aftensmad (nogle gange) og derefter slik, når vi besøgte mine bedsteforældre. Og det var det bedste! Ingen ækle grøntsager som hjemme hos mine forældre. 🙂 Min mormor ville jo være blevet jagtet med en høtyv i dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Tak for et rigtig godt indlæg om den evindelige sukkerdebat. Er helt enig med hensyn til din holdning til sukker/slik/kage 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er så skidesej – kunne ikke have sagt det bedre selv :67:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amen, amen og amen! Min sukkerpolitik er ret loose. Prøver at holde det til weekenderne, men får vi lyst til en kage mandag eftermiddag – så spiser vi en kage. Også børnene 😉 Og bare fordi jeg ikke er enige i en mere streng sukkerpolitik, så er det ikke en grund til at disse dem der gør. Ligesom jeg ikke forventer tæsk for en mandagssnegl 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Monia

    Hørt!!!
    Jeg bliver nød til at spørge dig om noget? Totalt off topic! Jeg drømmer om en stilling på en fødegang! Har søgt! Er sosuAss! Det er muligt at ringe til nogle kontaktpersoner, i det job opslag jeg har søgt! Hvad syntes du, kan man ringe og sige eller gøre noget, så de forstår at de skal vælge mig? Det er jo min drøm… Altså hvis du forstår hvad jeg mener??? 😉
    Ps. Fed blog du har, sådan lidt story off my life agtig

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Tak for din besked Monia 🙂 Ja, job som SoSu på en fødegang er ret eftertragtet! Jeg ville helt klart tage ud på de respektive fødesteder og vise mit ansigt! Bare tag ud og spørg om du kan tale med den ansvarlige for SoSu assistenterne. Og giv vedkommende din ansøgning face to face. Det viser interesse og din personlighed vil stå frisk i erindring 🙂 Held og lykke!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Monica

      Tusind tak for svar ❤️
      Fed ide, jeg var jo lige ved at kløjs, da jeg igår så de også søgte en ass på fg, på riget! Så blir det sku’ ikke bedre. Jeg hopper derover i løbet af ugen og krydser og håber på en chance! Er man for “røv-slikker”-ish hvis man tilbyder en mdr gratis Arb? Så kan de jo vælge el vrage mig, og de slipper for oplæring af een, ved opstart, hvis man nu var heldig? Åhhh jeg får mylder i hjernen af det her
      God lørdag ☺️

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Jeg krydser fingre Monica! Men ang at arbejde gratis, ved jeg sgu ik helt…det virker måske for desperat? Så hellere stå ved at man er så sej og dygtig som man er, at man bør få penge for det 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Monica

      Tak 😉 aj det vil jeg self heller ikke, jeg har bare fået kuller på hypofysen har været ovre idag personligt, så fedt… Så nu håber jeg bare og krydser! God aften til dig og dine ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Passer de ordentligt på vores børn i vuggestuen/børnehaven?