Opdragelse: En disciplin der aldrig kan udføres rigtigt.

Det øjeblik man finder ud af, at man ikke er særlig intelligent!

New_Doc_73_3

Nu siger jeg det bare som det er. Jeg begynder at have second thoughts omkring de dér børn der, og om hvorvidt de egentlig også er så søde som det rygtes. For helt ærligt…de spørger (sgu’) for meget. Og om ting jeg ikke kan svare på (fandens!). I hvert fald ikke på en tjekket måde. Det sekund mini-me blev 4 år, begyndte hun at udfordre sin mors intelligens! Og jeg kan ikke lide det. For jo mere hun spørger, jo mere finder jeg ud af jeg ikke ved. Eller i hvert fald at jeg måske slet ikke er så intelligent, som jeg render rundt og bilder mig selv ind.

Min datter har på det seneste spurgt om ting så som:

Hvad betyder “uafhængig”?

Hvad betyder “dog”?

Hvad betyder “alligevel”?

Hvad betyder “egentlig”?

Og lad mig lige fortælle dig én ting om 4-årige. Det skal kraftpetervæltemig gå pænt tjept med et svar, for dommen er hård: svarer du ikke inden for ca. 3,472 sekunder, er du dømt til at være en super nederen mor og der vil blive vendt både øjne samt kastet fraser a la: “Eeigh mor, du ved bare ingenting!” efter dig. Så hvis man skal bevare status som nogenlunde tjekket mor, er det altså om at have et par jeg-sniger-mig-lige-uden-om-spørgsmålet-og-udbeder-mig-tænketid-nød-svar i ærmet, man kan liste frem som bagholdsangreb.

For jo, man (jeg!) er jo godt klar over hvad ordene betyder! Det er bare pisse svært at forklare. (Eller hvad? – Er det bare mig?). Da jeg Insta-spammede Lillemor-følgerne på min Instagram profil om problematikken,var der dog flere der kunne slå den. Deres børn havde nemlig spurgt om:

“Hvad er drøblen lavet af?”

“Hvis et pindsvin står op af en kaktus, hvem stikker sig så mest?”

“Hvad kommer efter ‘mange’?

“Hvad spiser en vandmand?”

“Har spøgelser hår?”

“Hvorfor hedder flamingo plastik egentlig flamingo, når det ikke er lyserødt?”

“Hvad spiser en bænkebidder?”

og selvfølgelig….

“Hvordan er baby kommet ind i din mave?”

m.v.

Sidstnævnte spørgsmål, som jeg jo i øvrigt selv har oplevet komme fra min egen datter og som jeg skrev om i dette indlæg: “…men mor, hvordan kom vi OP i din tissekone?”  giver mig stadig kuller. Og jeg får jævnligt panikanfald, rysteture samt svedeture bare ved tanken om, at jeg snart bliver nødt til at tage tyren ved hornene og komme med en ærlig udmelding til alt for nysgerrig datter. Hvor fanden er Lola Jensen henne, når man skal bruge hende?

PANIK

…må hellere drukne ovenstående panik følelse og pro-aktivt dæmpe eventuelle rysteture, med et glas chardonnay i aften. Det må være eneste vej frem. God søndag!

Har du lyst kan du også læse nedenstående:

november 2015

1.Lort er lort. Punktum.

2. 10 ting Lillemor simpelthen ikke fatter

Kærlig hilsen

New_Doc_49_1-1Vil du spammes med mine indlæg i din newsfeed? Så følg mig på:

FACEBOOK

Instagram

Bloglovin’

www.lillemorblog.dk

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opdragelse: En disciplin der aldrig kan udføres rigtigt.