Når Lillemor forsøger at finde fodfæste i blogger-verdenen...

Har du også en veninde (eller flere!) du vil hylde?

New_Doc_80_1

Vi har nok alle sammen den dér rigtige tætte veninde…eller flere! Nogle veninder som man har haft i et halvt liv…eller mere! Nogle veninder der har været ved ens side i tykt og i tyndt. Veninder som har holdt hår på skumle beværtninger i sene nattetimer, veninder der har givet én den sidste tømmermands-cheeseburger efter endt bytur, veninder der har lagt ører til kærestesorger, holdt i hånd når man har mistet og oprigtigt har glædet sig over, når karma også har vist sin sødeste side. Veninder man har været unge og dumme med og som man pludselig – før man vidste af det – sad og udvekslede mor-råd med. Veninder som man ved altid vil være der.

I går

I dag

I morgen

Veninder som man ved, at man om halvtreds år, med rollatoren og gebisset under armen, vil køre om kap med på det lokale plejehjem. Og grine sammen med, over de tossede ting man har gjort sammen i livet og grine af de mænd, der røg i fælden gennem årtierne! Veninder som man ikke bare deler minder med. Men som har bidraget til at bringe de gode minder, på så højt et niveau som de er. Veninder der har været med til, at give ens liv værdi.

Jeg er heldig at have en masse gode veninder i mit liv.

Jeg har eksempelvis en veninde, som jeg ved stadig vil være på speed-dial når jeg når 90-års alderen. En veninde som jeg ikke har set i snart ét år og i øvrigt taler med alt for lidt, fordi vores liv henholdsvis befinder sig i single-tilværelsen med byture, dates og ego-tid – og i familie-tilværelsen med ble-skift, faste spisetider og ostehapsere. Men det betyder ikke, at jeg ikke tænker på hende og at hun ikke længere har kæmpe status hos mig. For jeg ved at hun er der. At jeg har hende. Uanset hvilke omkringliggende faktorer der spiller ind i vores liv.

En anden veninde er lige så ophængt på familie-kontoen som jeg selv – og på trods af at vi forgæves forsøger at få stablet veninde-dates på benene, så er vores forhold lige så stærkt, som det altid har været. For hun er med mig hver dag, i form af tilfældige tanke-strejf, der pludseligt giver et smil på læben og en ro og en varme inden i.

Endeligt er der de veninder som man bare ville ønske, at man kunne ringe til hver evig eneste dag. Veninder der har mistet…eller fået. Og på trods af timelange samtaler, føles det aldrig helt rigtigt at lægge på. For man vil være med dem hele tiden. Den type veninder der fylder i ens tankestorm og hjerte hver evig eneste dag. – Men hvor børn, familie, arbejde eller bare uskyldig glemsomhed forhindrer, at lave det opkald eller sende den sms, som man egentlig havde planer om og som man synes at man skylder dem.

Men…

Måske er det eneste som “man skylder dem”, at være lige præcis den man er…og kun være en tanke og et opkald væk. For måske er der i virkeligheden større værdi i, at være en veninde som man ikke behøver at se hver- eller hver anden uge, for at vedligeholde venskabet, end at have nogle venskaber der er afhængigt af hyppige sammenkomster.

Måske lidt lige som rødvin…den bliver heller ikke ligefrem dårligere af, at stå ubemærket i en rum tid. Tværtimod bliver den bedre og bedre og vil være hele oplevelsen værd, den dag man tager hul på den.

Har du også den type veninder i dit liv? Den gode, støvede Amarone der nogle gange forvilder sig om på bagerste hylde? Men som til hver en tid er bedre end en skide papvin 🙂 Så fortæl hende det lige ik´?

Vil du spammes med mine indlæg i din newsfeed, så følg mig på:

Instagram / FACEBOOK / Bloglovin’

Har du lyst kan du også læse nedenstående:

ABM_1452258346

1.Er din kæreste også skide irriterende?

2.En hyldest til forældrenes dobbeltmoral!

Kærlig hilsen

New_Doc_49_1-1

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når Lillemor forsøger at finde fodfæste i blogger-verdenen...