"Men mor...hvornår skal JEG dø?"

Lillemors yndlings-pizza: Kartoffel pizza

2016-02-17 08.31.30

Pizza! En livs nødvendighed. Alle elsker pizza. ALLE. Og det er perfekt søndags-æde, fordi der bare lige er sådan lidt EKSTRA hygge over det. Og om søndagen skal man være lidt ekstra god ved sig selv, fordi man jo vågner op i morgen tidlig og indser én af livets aller barskesteste (jo, det er et ord!) realiteter:

MANDAGE!

(hader hader HADER mandage…årsag: der er UENDELIGT langt til fredag, hvor det er lovligt at spise slik offentligt. Drikker man rødvin på en mandag, går der lidt alko-Lone i den. Og slutteligt  presser ens sind én ud i tanker om sundere livsstil med mere. Fy for helvede.)

Nå tilbage til Pizzaen: Om end jeg er yderst tro mod min pepperoni, så har jeg altså lidt fået en ny yndlings pizza. Lad os kalde den…LILLEMOR?!  (Storhedsvanvid much?).

Det hele kom sig egentlig af, at Lillefar en dag informerede mig om, at en dansk børnefamilie gennemsnitligt smider ca. 30% mad ud. TREDIVE PROCENT!!? Det er ret vildt synes jeg. Så fanget i et øjebliks må-hellere-være-lidt-god-ved-miljøet-mentalitet, fandt jeg kogte kartofler frem fra aftenen før samt forårsløg, der blot lå og led en stille død i nederste køleskabs-skuffe, sammen med andet grønt (come on, vi ved jo godt alle sammen, at gulerødder og detslige, kun ligger der for syns skyld! Hvem har NOGENSINDE spist en hel pakke gulerødder!!?) og tænkte: Det kunne der måske komme en god pizza ud af?

Og ….. det gjorde der!! Se bare her:


Dette skal du bruge:

  • Pizza dej (nej, jeg bager den IKKE selv). Men hvis du absolut skal blære dig, så må du altså gerne bage den selv .
  • Pizza sovs 
  • Revet ost
  • Skinke a la strimler
  • Bacon i tern
  • Forårsløg (hvor mange du vil bruge, bestemmer du selv).
  • Kogte kartofler skåret i skiver
  • Hvidløg
  • Peber
  • Oregano

Sådan gør du:

  • Ja, gæt selv!!! Men okay, lige et par fif:

Tag din E-nummer pizzadej ud af pakken eller rul din blærerøvs-dej ud på bagepapir. Smat den til med tomat-pizza-sovsen. KOM OST PÅ. Jo, den er god nok. Jeg havde engang en jordemoder-stuederende der havde arbejdet på pizzaria. Hun lærte mig, at 2/3 af osten skulle på LIGE efter tomat-sovsen. Det virker måske ligegyldigt, men det giver altså bare en lidt anden og mere lækker og blød smag, end hvis man propper det hele på til sidst. Prop derefter skinke og bacon på. Pynt derefter med forårsløg og kartoffelskiver. Tag 2-3 fede hvidløg (JO MERE JO BEDRE 🙂 ) og pres ud på pizzaen. Kværn lidt peber og oregano ud over din nye elskovs-æde. (Ikke salt, da der er RIGELIGT salt smag i bacon). Smæk den sidste 1/3 ost på. Og så ind i ovnen (følg pakkens anvisninger for tid!)

2016-02-17 08.29.01

Et voilá…som man siger…i frankrig. (Som ingen mening giver, nu hvor pizza er italiensk…but you get the picture). 

Håber du vil nyde et stykke med Lillemor!

Læs flere opskrifter HER.


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

   

3 kommentarer

  • Ak, kartofler har desværre INTET at gøre på min pizza, hvilket mestendels hænger sammen med, at kartofler hos mig UDELUKKENDE indtages i pomfrit- og div. chipsafskygninger. Hører til en meget sjældent race, som virkelig ikke bryder sig om kartofler…. Men stort hurra for stop-madspildstanken, I like! Og til alle jer, der elsker kartofler: Velbekomme (det ser skønt ud!).

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er jo faktisk også italienernes form for “biksemad” som er skabt, for at bruge rester i “gamle dage” 😀 Tøm køleren dur!

    – Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

"Men mor...hvornår skal JEG dø?"