Hvorfor egentlig "Lillemor"?

Er du gravid eller nybagt mor? Her er nogle snappy comebacks til dumme kommentarer!

New_Doc_98_6

 

Netmagasinet Vores Børn kontaktede mig i sidste uge og spurgte, om jeg ikke kunne komme i tanke om nogle åndssvage kommentarer, man får smidt i hovedet som nybagt mor. Og oven i købet komme med nogle snappy comebacks, så man én gang for alle, kan få lukket røven på Fætter Flab og Tante Tungnem, der kommer med alle de forkerte kommentarer. Journalisten fulgte mig tilsyneladende på Facebook og tænkte, at jeg besad talentet til et par kække svar tilbage 😉 (Hvor mon hun havde fået den idé fra?)

Men jo sgu…det ville jeg gerne. Så alt i mens jeg stod og skrabede tapet af i det lille vestegns hjem (Lillefar, den røv, mente åbenbart at det var mere fornuftigt at hjælpe til i huset, end at sidde og se The Kardashians. Ja, nogle mennesker har jo bare ingen sjæl), kom jeg i tanke om nogle af de ting jeg selv blev spurgt om, kort tid efter fødslen af Kummefryseren i 2011 og Mandlen i 2014. – og nogle snappy comebacks naturligvis.

Here it goes:

Kommentar: “Nå, så har du barsel i et års tid hva’? Tænk sig at have ferie i et helt år…”
Svar: “Ja, det er nærmest som et all-inclusive ophold med alt betalt. Jeg skal bare ligge og dase et helt år uden at røre en finger. Babyer anno 2016 er nemlig udstyret således, at de selv skifter deres daglige 14 lortebleer, selv tørrer deres gylp af tøjet, vasker 4 maskinvaske tøj om dagen, lægger det pænt sammen, støvsuger, vasker gulv OG oven i købet fodrer sig selv 10 gange i døgnet. Ah, ELSKER ferie”

Kommentar: “Hvorfor går du så sjovt, du har jo bare født?”
Svar: “Jeg kender en rigtig sjov leg…jeg har en kummefryser i kælderen, skal vi ikke prøve at proppe den IND i dig og så kan du prøve at presse den ud af et valgfrit hul bagefter. Og så kan vi se hvordan DU går de næste par dage?”

Kommentar: “Hvorfor har du stadig sådan en stor mave, når nu du HAR født?”
Svar: “Sjovt du spørger, det spurgte Fætter Flab og Tante Tungnem også om, og så åd jeg dem. Derfor den store mave”.

Kommentar: “Hold da op, nogle kæmpe bryster du har fået efter du har født! Det må da være rart?”
Svar: “Hold da op en stor mund du har fået efter jeg har født. Det må da være pisse irriterende!”

Kommentar: “Skal han ikke snart selv kunne holde sit eget hoved? Eller kunne ligge på maven?”
Svar: “Det er godt du spørger. Vi er også dybt bekymrede…og vi HAR allerede bestilt tid til hans 13-års tjek om 12 år og 8 måneder, for vi er en smule bekymrede for, om han mon lærer det inden da, eller om vi skal holde hans hoved på hans konfirmationsdag. Mon præsten accepterer, at han kun ligger på ryggen?”

Kommentar: “Husk nu; Børn skal opdrages bestemt og med hård hånd. Ellers lærer de aldrig god opførsel.”
Svar: “Okay, må jeg afprøve på dig: TI STILLE OG BLAND DIG UDEN OM OPDRAGELSEN AF MIT BARN!! – Tænker du, at du opfører dig lidt pænere i fremtiden nu?”

Kommentar: “Hvis barnet græder meget ved puttetid, skal du bare lade barnet være lidt alene og se, om det ikke tier stille af sig selv”
Svar: “Jeg afprøver lige teknikken på dig…..vi ses!”

Kommentar: “Lilla hue? Til en dreng? Det kan man da ikke”
Svar: “Jeg ved godt den er helt gal, men vi HAR allieret os med farvedirektoratet og fået special tilladelse til, at proppe vores barn i andet end lyseblåt.”

Vores Børn spurgte ligeledes komikeren Sanne Søndergaard, om hun kunne komme med svar på tiltale på kommentarerne. Se hendes svar på samme ved at klikke HER.

Der er to bloggere som jeg ser op til humor-mæssigt. To bloggere der VIRKELIG kan få mig til at grine og som får skrevet nogle ting, som jeg fandme ville ønske, jeg selv havde skrevet. At jeg havde fået idéen (det er jeg ikke bleg for at indrømme!!). Den ene er min BBF (best blogger friend) Fyrsten&Fruen og den anden er Nutidensmor. Fandme mega sjove begge to. Da jeg fortalte Elisabeth der driver bloggen Fyrsten&Fruen, at Vores Børn havde kontaktet mig, sagde hun: “Jeg har lige lavet det samme – i bladet Gravid. Det var bare snappy comebacks til gravide!” Og med forlov har Elisabeth givet mig grønt lys, til at vise hendes kommentarer til dumme spørgsmål. Måske du kan bruge det?

Kommentar: “Du ligner sgu da en kæmpe Kähler vase”
Svar: “Tusind tak! Men nu skal det hele jo ikke handle om mig. Jeg hører, du har problemer med din afføring? Er det noget, du har brug for at tale om?”

Kommentar: “Er du lidt hormonel i dag?”
Svar: Intet svar. Intet. Nogle gange siger knytnæver, tænder og kogende substanser det bedre.

Kommentar: “Graviditet er ikke en sygdom”
Svar: “Det er manglende empati heller ikke, men jeg synes nu, at det er lidt synd for dig alligevel”

Kommentar: “Er du sikker på, der ikke er to?”
Svar: “Faktisk ikke. Vi købte sådan en Sweetdeal, hvor vi blev scannet i en jordhule med en pandelampe. Det er det helt nye inden for scanningsteknikker”

Kommentar: “Jeg kender en, der flækkede på kryds og tværs og nærmest aldrig blev sig selv igen”
Svar: “Tal om skæbnens tilfældigheder! Nøjagtig det samme er ved at ske for dig…”

Kommentar: “Så er din ungdom slut, og det er slut med fester og den slags.”
Svar: “Godt du siger det. Jeg ville egentlig have købt en barnevogn, men mon ikke ungen kan være i kurven under min rollator??”

Kommentar: “Vi må håbe, at det bliver en pige!”
Svar: “Og vi må håbe, at din havmåge synger på lampen! Se, nu sagde vi begge to noget helt skørt og meningsløst.”

Kommentar: “Har du stadig ikke født?”
Svar: “Jo, det er da flere uger siden! Jeg var bare bange for, at du ville dukke op på mit dørtrin, hvis du blev informeret”

Komikeren Torben Chris kommer også med nogle sjove snappy comebacks på samme. Køb evt. bladet Gravid eller lån det af din veninde og bliv godt underholdt! Og hvis du vil grine mere af Fyrsten&Fruen, så følg hende på Instagram HER og Facebook HER.

Og hvis du vil læse mere der kan trække lidt på smilebådet (ja, altså hvis jeg sådan selv skal sige det – ananas i egen juice du ved), så klik HER.

God solskinsdag!


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

   

5 kommentarer

  • Sara

    Jeg ELSKER dem! Hurra! Meget brugbare for mig -en 2. gangs mor på barsel! Ville ønske at jeg var kommet på den med pandelampen og jordhulen da jeg var giga gravid her anden gang😂😁❤️!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er jeg glad for at du bragte den med ’så må vi håbe det bliver en pige!’ – som mor til tre drenge er jeg blevet temmelig skør (OG ked) af disse kommentarer, der findes i mange afskygninger. Overvejer selv fra tid til anden at skrive et indlæg om lige præcis den type bemærkning. Og hvad man kan sige til det. Har selv brugt denne: “synes du måske jeg mangler noget?”. Alternativt har jeg overvejet: “Nej, Gud fri mig vel!” – men den er nooook lidt for hård, så det er kun når jeg har været virkelig irriteret på folk med tilbagevirkende kraft. Man har jo oftest først de smarte replikker efter at de skulle være blevet serveret. Just for the rekord, så har jeg INTET imod piger!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ja, udviklingsræset vil ingen ende tage,, siger rygtet :p Præster er gudskelov ofte meget forstående mennesker B-)

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ann

    ‘Du ligner da én der har slugt en fodbold’
    – ‘ Ja, jeg er gravid jo… Hvad er din undskyldning dit fede svin??’

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha. Skide godt (og sjovt!) indlæg. Skrev selv noget forleden om alle de gange det er god idé at nøjes med at tænke det man gerne vil sige.
    Den der med “husk at nyd det” er jo så irriterende at få smidt i hovedet når man er helt grå af træthed og har ondt i hele kroppen.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor egentlig "Lillemor"?