"Du skal dreje fra her...DREJ!!" 10 minutter senere: Hej Sverige!

10 ting jeg har lært i juni (undskyld Sams Bar…og gæster!)

2016-06-30 13.29.01

  1. At det åbenbart ikke er unormalt, at man som mor hører sig selv sige følgende sætning: “Nej, du må IKKE proppe græs op i numsen på din storesøster!”. Igen…og igen…og igen.

2. At jeg åbenbart er ret god til, at fjerne de dersens nyindkøbte kontaktlinser. Faktisk kan jeg fjerne dem, UDEN at være bevidst om det. Og det resulterede en aften i, at jeg blev VED med at forsøge, at fjerne den skide venstre kontaktlinse. Men skidtet ville ikke ud. Jeg nåede kun lige akkurat at få fat i det tynde bløde legeme. Gang på gang mærkede jeg den mellem mine fingre…men konstant gled den lige akkurat ud af mit tag. FOR HELVEDE! Så jeg tog hårdere og hårdere fat (undskyld øje, beklager midlertidig blind-hed), dog uden succes. Og lad mig her introducere dig for den latinske betegnelse Cornea. På dansk betyder det hornhinde. Hornhinden er en hinde der dækker det forreste af øjet. Hinden sidder FAST på øjet. GODT FAST. Men den kan for idiotiske mennesker forveksles med en kontaktlinse, såfremt man ikke havde opdaget, at kontaktlinsen allerede VAR røget ud og lå på gulvet lige foran snotten på én. Det kan på det kraftigste anbefales, at lade hornhinden sidde på øjet og ikke forsøge at rive den AF sit legeme. Blot et råd. Læs mere om den dag jeg fik dommen: “Du kan ikke se en fløjtende fis” hos optikeren HER.

3. Hvis man går rundt i zoologisk have med bl.a. en 2-årig, som af uransagelige årsager finder det belejligt at råbe TISSEMAAAAAN alle steder, kan det betale sig at tage højde for akustikken inde i flagermusgrotten…du ved den dér grotte hvor der er et billede af en mand, med en pegefinger foran munden…som altså indikerer at det ville være passende at holde bøtte, når man træder over dørtærsklen til flagermusgrotten.

4. Pasta kan GODT brænde på…åbenbart. Se selv billede! Forklar mig lige HVORDAN DET RENT FYSISK KAN SKE at pasta i kogende vand, begynder at lugte brændt? HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE!!? Så til alle jer der betvivler om det nu også er sandt, at jeg ikke er særlig god i et køkken – her er det endegyldige bevis. Jeg er også kommet med nogle fremragende beviser i mit Mundorgasme-indlæg HER. Og nåhr ja…en opskrift på mundorgasme, hvis man altså er til sådan noget.

5. Nogle andre mor-bloggere synes jeg er interessant! Bloggeren Incredibaby stillede mig for nylig en række spørgsmål, som jeg selvfølgelig svarede på. Hvis du er interesseret kan du læse spørgsmål og svar HER.

6. Hvis man opretter en Snap-chat profil, mhp. at ens læsere kan følge lidt med i den helt vildt røvsyge hverdag, som i øvrigt nok minder en del om alle andres spændende hverdag jeg har, er det nok en ret god idé at bruge hovedet og lave en ÅBEN profil. Og ikke en lukket, som jeg ellers praktiserede i næsten en måned. Flot Lillemor. Lige indtil en læser altså gjorde mig opmærksom på, at man altså ikke kunne følge med. Så tak til de 4 der har fulgt min dramatiske, inspirerende hverdag!! Skulle du have lyst at kigge med, så kan man finde mig på brugernavnet Lillemor-blog. – det er nu en ÅBEN profil.

7. At en kvinde (MIG!) skal stole på sin intuition, røde lamper der blinker, samt advarselstrekanter og kæmpe-skrift på vej der indikerer, at man om ti minutter lander i Sverige, med mindre man drejer fra nu – og IKKE stole på sin bedre halvdel, der overbeviser én om, at han har styr på situationen (og overbeviser mig om, at vi ikke havner i Sverige). JA vi endte i Sverige. Læs mere om det HER (og man kan stadig nå at deltage i konkurrencen der også er at finde i indlægget).

8. At det er et kompliment (…eller hvad? Er det?) når ens datter siger: “Mor…du er faktisk ret pæn…Meeeeeen, jeg er nu alligevel pænest!”. Den lader vi bare lige stå et øjeblik.

9. At det aldrig aldrig ALDRIG er en god idé, at stille sig op på scenen i en ordentlig brandert på Sams Bar og bilde sig selv ind, at man sikkert nok…måske…kan teksten til den sang, som man i øvrigt aldrig har hørt før. “Det kommer til dig!” sagde stemmen i mit hovede. “Bare GO WITH DA FLOW” sagde den anden stemme. “Du hiver den hjem på det lyse hår!”. Newsflash: Teksten kommer IKKE dumpende ned i hovedet på én…har jeg hørt.

10. Og hvis og såfremt man ALLIGEVEL stiller sig op på scenen, så tjek lige at mikrofonen er tændt. Det er muligt at det ser ret åndssvagt ud, hvis der står en lyshåret trunte, med en håndbajer i hånden, alt i mens hun laver sine bedste Elvis-moves UDEN i det mindste der er lidt lyd i mikrofonen. Dog en stor tak til mine med-bloggere Migogmintinderbaby, Voxtrup, Cana, Sneglcille og Miriamsblok for at yde store klapsalver alligevel (stive spektakler).

Hvis du vil læse hvad jeg lærte i maj, så klik HER.


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Du skal dreje fra her...DREJ!!" 10 minutter senere: Hej Sverige!