Få lige styr på din Tand-fe, hva’?

Okay, det der skete var…
Kummefryseren er godt nok kun lige blevet 5 år. Men hun er tilsyneladende lidt tidligt ude og har allerede erhvervet sig to styk rokketænder (…og et ordforråd der er Karl Mar Møller værdig…Sgu’ da for helvede man). Ikke desto mindre drog den ene af de to tænder, til de evige tand-marker forleden. Og så var det lige, at der kom en Tand-fe ind i billedet. For én eller anden har fortalt hende, at sådan én kommer vraltende, når der ryger en mælketand.
Og her opstår problemet så:
Kummefryseren: Hvor stor er tandfeen?
Lillemor og Lillefar i munden på hinanden: Heeeelt lille bitte som Klokkeblomst / Lige så stor som os!
(skuler til hinanden)
Kummefryseren: Men kan hun trylle?
Lillemor og Lillefar stadig i munden på hinanden, fordi de begge tror at den anden har fanget hentydningen om at holde kæft bøtte: JA da hun har masser af tryllestøv / Selvfølgelig, hun bruger sin tryllestav.
(skuler fortsat ondt til hinanden)
Lillemor slår over i engelsk (for det er sådan noget ALLE forældre gør, når børnene bliver så store, at de begynder at forstå hvert et sagt ord og meningen med disse. For børn kaldes det for “det hemmelige forældre sprog”): A tand-fe doesn’t have a tryllestav!! Haven’t you paid attention to ‘Klokkeblomst og Piratfeen’? (som vi har set 854 gange her hjemme). She has tryllestøv for pokker!!
Det må have lydt nogenlunde således i Kummefryserens ører:
${®^<]] ¥^ tryllestav!! $%) & @#@¡<~¿ Klokkeblomst og Piratfeen? @][;<~§ tryllestav for pokker!!)
Lillefar (der ignorerer Lillemors tydelige pre-menstruelle lige lovlig entusiastiske indlevelse i feer: Tand-feen har tryllestøv… Og med det tryllestøv har hun tryllet din tand væk!
Lillemor:….What? Have you removed the tooth??! I just bought a freaking lille æske med glimmer på for the toothhhzs!?
Lillefar: That’s what the Tand-fe does!? She keeps the teeth. Det hedder teeth ikke toothhhzs. Det er flertal.
Kummefryseren: ??
Lillemor: Screw the flertal. Der er jo kun én. Were do we keeps the toothhhzs then?
Lillefar: In a plastikpose?
Lillemor: But what about the glimmer æske?
Lillefar til Kummefryseren (mens han skuler til mig):…Men hvis man vil, kan man godt bede mor og far hive fat i Tand-feen og sige til hende, at man gerne vil have tanden igen. Så kan man proppe tanden i sin glimmer-æske. Are you satisfied?
Lillemor: Thank you very much…
Og ja så var det lige, at Kummefryseren havde hørt rygter om, at man jo ville få en guldmønt, når man havde tabt en tand… Meeeen der var bare lige den lille detalje, at hverken undertegnede eller faderen lå inde med en sådan. Og Tand-feen tager ikke MobilePay. Så vi gjorde det utilgivelige: gik i Kummefryserens egen sparegris (!!) og lånte en 20’er! Og derfor starter jeg nu bloggen www.verdensdårligstemor.dk op nu her tænker jeg. For det var da en envejs billet direkte i helvede. Må nok betale tilbage snart… Med renter.
Så hey, få lige styr på din Tand-fe hva’? Og nu vi er i gang kan jeg kun opfordre til, at man også lige bliver enige om, om Julemanden kommer fra Grønland eller Nordpolen, om det er nisserne der laver gaverne eller om mor og far skal have bare en lille smule kredit.
Blot et råd!
Følg med i Lillemors univers her:
Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog
Kæft, det er sjovt:):):)