Blot til info #1 (noget om bæ og Van Gogh)

Lad os lige få én ting på det rene…

ABM_1467019431

Okay, billedet er måske lidt skidt, men Lillefar er her ikke lige til at tegne en passende tegning. Så Børge har ageret model 🙂 Han klarer det sgu godt.

Jeg skal stadig lige vænne mig til, at min blog har taget mig derhen hvor jeg er i dag. For jeg var ærlig talt ikke helt forberedt på det. Jeg troede jo egentlig bare, at man som blogger åbnede sin computer, satte sig ned og skrev lidt om, hvad man havde på hjerte. Og det gør man vel egentlig også – og det kan man jo også bare fortsætte med. Jeg var bare ikke forberedt på de muligheder, som bloggen ville byde mig. Allerede en måned efter jeg startede med at blogge blev jeg tilbudt, at blive en del af Bloggers Delights Premium netværk. Kort sagt er det et netværk af bloggere med mange læsere, mange sidevisninger m.v. OG et netværk hvor man – som en lille bonus – kan tjene penge på sin blog.

Og hvordan så det?

Jo, inde på Bloggers Delights hovedkontor, sidder ca. 15 styk ansatte der laver gode aftaler med forskellige firmaer på bloggernes vegne. Det har nemlig vist sig, at bloggere er en rimelig god måde for firmaer at markedsføre sig på. Og billig 😉 sammenlignet med fx reklamespots i TV, magasiner eller radio.

Men lad mig nedefor lige kort nævne de forskellige metoder:

I toppen af mine indlæg er der altid en reklame. Jeg tjener nogle håndøre på, at virksomheder har deres reklame på min blog. Og i mit tilfælde (fordi jeg er en “lille” blogger i Premium netværket) er det virkelig småpenge, idet det er under 10kr jeg får pr. 1000 klik på min hjemmeside 🙂 Men en Snickers er da heller ikke lige sådan at kimse af, vel? Det er såkaldte Reklamebannere. Og jeg har ingen indflydelse på, hvilke reklamer der er.

Lead-kampagner er noget jeg bliver tilbudt i ny og næ. Det kan være et magasin eller et rejsebureau der ønsker, at få folk til at modtage deres nyhedsbreve pr. mail og derefter naturligvis skabe en større kundeskare (blot et eksempel). Pr læser (pr. lead) jeg får til at tilmelde sig et nyhedsbrev, giver X antal kr i min retning. Fx. 5kr. Og oftest er der en konkurrence med inden over, så den tilmeldte kan vinde noget elektronik, en rejse eller andet. Jeg har lavet meget få af de her kampagner og siger som oftest nej tak. Måske fordi jeg er en sart trunte 🙂 Jeg har ikke lyst til at få jer til at tilmelde jer noget, som jeg ikke selv ville gide at bruge tid på. Det er for mig ikke pengene værd.

Sponsorede indlæg er indlæg hvor firmaer (som oftest!) betaler penge for, at få et budskab ud på bloggen. Eller bare generelt omtale af et produkt, som værende fx en fysisk ting eller en oplevelse. Også her har jeg sagt nej oftere end jeg har sagt ja – IGEN fordi jeg ikke gider spilde jeres tid. Jeg har nemlig en klar fornemmelse af, at I som læsere generelt stoler på det indhold, der er at finde her på domænet. Og det er jeg ret ydmyg overfor. Så jeg takker kun ja, hvis jeg på nogen måde finder det relevant for jer. Jeg har eksempelvis lavet sponsorerede indlæg for en “Stop Mobning” kampagne, “Børn i køkkenet” kampagne og “Kims Chips” 🙂 Og for de indlæg får jeg også en lille sum penge. De større bloggere får noget mere, fordi de jo når ud til flere læsere. I toppen af de sponsorerede indlæg skal det fremgå klart og tydeligt, at der er tale om et sponsorat, da der ellers kommer en forbrugerombudsmand (som i øvrigt er en kvinde!) vraltende og peger fingre af Lillemor. Altså skal der ikke være nogen tvivl om, at jeg har fået enten en oplevelse, en gave eller penge ud af det. DOG forsøger jeg altid at kringle en lille gode ud af virksomhederne til jer, så I også får en del af kagen 😉 Fx kommer der en konkurrence inden længe, hvor I kan vinde fribilletter til noget ret fedt.

Affiliate-links er noget jeg er pisse dårlig til. Men jeg prøver i ny og næ. Det er hvor jeg omtaler et produkt (fx legetøj eller tøj) på bloggen og smider et link ud til jer som læsere. Køber I noget via MIT link, betaler I hverken mere eller mindre end I normalt ville gøre, hvis I bare gik ind på hjemmesiden uden om min blog. MEN jeg får en lille procentdel. Fx 5% af købet. Som blogger får jeg dog ofte nys om ret fede rabatter hos fx. Zalando eller Boozt (begge disse links er fx affiliate links). Og det er jo fedt for jer at I får en god rabatkode OG fedt for mig, at jeg evt. får en lille bid af kagen økonomisk. Som sagt er det yderst sjældent at jeg gør brug af affiliate links. Men måske jeg bør blive bedre til det, så I får nogle gode rabatter? Hvad synes I?

Når alt ovenstående er sagt, så er det også lige værd at nævne, at jeg som blogger betaler SKAT af alt min indtjening. Godt og vel 50%. Det er ret vigtigt for mig, at jer der læser med fast ved, at mine “rosende” ord ikke kan købes for hverken penge, gaver eller gratis entré. Jeg er pænt kræsen og kan sagtens være kritisk, så jeg lover jer min uforbeholdne mening, når der står ord som “sponsoreret” i toppen af indlægget. Aftale?

Så alt i alt er det små-penge jeg tjener. Jeg kunne sagtens tjene mere, hvis jeg tog mig sammen og lavede nogle flere affiliate links OG hvis jeg rent faktisk takkede ja til nogle af de kampagner og sponsorater jeg bliver tilbudt 🙂 I slutningen af måneden har jeg vel til et nyt sæt undertøj eller en trøje. Men det er også dét. Jeg siger ikke mit job op som jordemoder lige foreløbig 😉 Og det jeg aller aller ALLER bedst kan lide ved min blog, det er at det er muligt for mig, at skabe et smil på jeres læber. Det er den største gevinst for mig.

Hvad tænker I omkring alt det dér med at bloggere tjener penge? Er der for meget af den slags? Er det skide irriterende at læse de indlæg eller er det egentlig bare fedt, at I som læsere får nys om nogle forskellige tilbud, arrangementer m.v.?

Oplys mig!


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

   

18 kommentarer

  • Stine

    Jeg synes det er et fantastisk indlæg det her. Måske der skal gemmes et sted som ofte stillede spørgsmål/om Lillemor eller lignende.

    I øvrigt så har jeg ingen problemer med at en blogger tjener penge på det så længe der er min fornemmelse ar de bruger en ret kritisk sans i forhold til hvad de siger ja til (sådan at det kun er Yong de dels kan stå inde for og noget som må formodes ar passe til blogger læser skare) Og det er tydeliggjort hvad det et “betalt arbejde”.

    Og jo mindre en blog jo højere er min tolerance-terskel for antal smuttere blogger en kan tillade sig.

    Og du gør det i øvrigt godt. Har ikke irriteret mig over uoplyst spons, irrelevant spons eller click bait hos dig- af hvad jeg kan huske.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Tusind tak Stine 🙂 Jeg har i hvert fald tænkt mig at linke til det her indlæg, hvis og såfremt jeg skriver noget der lugter af samarbejde på nogen som helst måde.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Jeg har aldrig oplevet det på din side, men hvis jeg kan mærke at en blogger skriver om et bestemt emne for at nævne et eller andet bestemt brand eller lokke mig til at tilmelde mig nyhedsbrev står jeg af… Helt af! Eller holder i hvert fald en lang pause. At læse div. Blog og følge med i din/jeres hverdag er en pause fra min hverdag – men ved samtidig godt der jo er nogen som skal leve af det, for mig tager det bare charmen af det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Hej Randi! Det er jo heller ikke meningen at læserne skal føle sig bondefanget. Og som jeg skrev er det også lidt af en balancegang. Jeg siger kun ja hvis jeg tænker, at det er noget der kan komme jer som læsere til gode også. Vi som bloggere får jo mange muligheder for at stikke næsen i ting, som mange mennesker slet ikke ved eksisterer. Så jeg vil hjertens gerne være med til at sprede et budskab – men jeg kan sagtens se at det kan være svært for læserne at sortere i, hvad der er “oprigtigt” og hvad der ikke er.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Superfedt indlæg..! Meget informativt faktisk. Jeg er ny her hos sig, så jeg kan ikke udtale mig om din side.

    Men jeg går decideret udenom sponsoreret indlæg. Af den simple årsag at jeg ikke vil have en mening om noget fra én der er betalt for det. Og det er set i lyset af at blogverdnen har håndteret det her så skidt fra start.

    Jeg synes det er så useriøst når et antal bloggere samtidig skriver SÅ positivt om f.eks en shaver, et spa-sted, nogle vitaminpiller eller lign. Jeg synes det er synd man skal købe sig til folks mening.

    Plus at rigtigt mange har haft svært ved at informerer om at det var et sponsoreret indlæg. Så står det til sidst og så ender jeg rigtig tit med følelsen “nå ja selvfølgelig”… Og blir træt.

    Synes det er at købe folk. Som når man firmaer giver gaver/penge til ansatte i indkøbsafdelinger mv. Troværdigheden ryger sgu lidt.

    Til gengæld er jeg vild med dit indlæg her. Og lige så mange læsere som kan bruge det her, er der bloggere der også ville kunne… Go aften 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Hej Pia! Tak for dit skriv 🙂 Det er ret interessant…for jeg kan jo sagtens se hvad du mener. Men jeg kommer fx med to sponsorerede indlæg den kommende uge, men det er ikke noget jeg føler jeg er blevet betalt for at skrive. For jeg ville nok have skrevet om det alligevel! Nu kom muligheden så for, at jeg kunne afprøve noget UDEN beregning. Gratis entré til nogle seværdigheder,som vi i forvejen havde tænkt os at besøge. Og hvad søren gør man så. Siger nej tak? Det er dét jeg synes er svært. Men jeg kan sagtens se hvad du mener. JEG ved jo at jeg er oprigtig, men kan sagtens se at I derude jo ikke kan vide, om jeg har skumle bagtanker :). Jeg håber du bliver hængende, på trods af nogle få sponsorerede indlæg i ny og næ 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    Enig med de andre… Det er slet ikke et problem ved din blog, tror du har en god balance i det. For et år siden var der en eller anden rengøringsklud/vindues ting som 70-80 % af de mere kendte bloggere pludseligt skulle lægge et billede ud på IG af- “se mig, jeg gør lige rent med min smarte klud, helt tilfældigt”, det bliver for meget 😜🙈

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Ha ha Rebecca, det kan jeg faktisk godt tro! Det må satme have været en god klud 🙂 Men tak, jeg synes også at jeg so far har en fin balance i det. Hvis den glipper en dag, så hiv mig lige lidt i ørerne ik?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Kan sagtens se dilemmaet.. For når nu man får muligheden for at tjene på det, så vil man gerne det.

    Problemet ligger også i masseproduktion. Pludselig skal alle til at anmelde diverse produkter og steder. Og så smutter troværdigheden. Uanset hvem der skriver. Og det er forbavsende få der har noget negativt at sige om de ting blir betalt for at skrive om… Sjovt nok… 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Hej Pia! Jeg er helt enig med dig i, at der er en hårfin grænse når det kommer til troværdighed. Og det er den jeg synes er super vigtig at bibeholde og du kan tro at jeg gør mig mange tanker om dette. Også derfor at jeg siger nej til meget af det jeg bliver tilbudt (som ikke er SÅ vanvittigt meget!) men jeg har meget jer – læserne – med i mine overvejelser. Det er jo trods alt jeres skyld, at jeg er her i dag og bliver tilbudt det jeg gør. Og det kan du tro jeg er ydmyg over for.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria fjordside

    Jeg har endnu ikke tænkt om din blog at der var for mange sponsorerede indlæg. Men jeg vil også sige at ja de blogs og insta profiler der bliver mere reklame end personlige får helt klart en unfollow fra mig. Engang imellem er okay – specielt når i som du er god til at inkorporere det i et reelt blogindlæg som stadig fanger mig, og det er noget fedt der bliver fortalt om men er her jo for at følge med i dit liv og fordi jeg synes DU er interessant og ikke fordi du kan give fede rabatter eller andet. 😃 fortsæt som du gør 💪

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Hej Maria! Jeg gør det samme 😉 Jeg er også mest pjattet med at følge de “private” profiler end de der kører for meget reklame. Når det så er sagt, så kender jeg en del af de der gør (altså kører en del betalte indlæg), så jeg kan jo godt skelne mellem de private opslag og de sponsorerede. Men jeg kan sagtens forstå at man som læser kan have svært ved at følge med. Og ikke ved hvad der er “rigtigt” og hvad der er blevet “betalt”. Tak for dine ord 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • MathildeL

    Jeg går uden om sponsorerede indlæg. Hos alle jeg læser med ved. Jeg synes det er dejligt at reglen er blevet sådan, at det skal stå øverst i indlægget, hvis det er sponsoreret. For mig er det ligesom, når jeg bliver stoppet på gaden af nogen der vil sælge mig noget. Er der noget jeg vil have, går jeg ind i butikken efter det. Jeg vil ikke påduttes noget som helst. Når det så er sagt, så har jeg fuld forståelse for at du gerne vil tjene lidt på det store arbejde du laver her. 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Hej Mathilde! Jeg hører dig! Jeg håber dog at du også kan se, at der ved nogle sponsorerede indlæg også falder en del af kagen til læserne 🙂 Det gør jeg i hvert fald mit ypperste for! For jeg er jo kun “Lillemor” i kraft af jer der læser med – jeg ville slet ikke blive tilbudt det jeg gør, hvis ikke sådan en som dig, klikkede ind på min blog. Så når det kan lade sig gøre, synes jeg det er fedt at kunne lave en konkurrence med samme produkt jeg er blevet tilbudt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Først og fremmest, stor respekt for at man kan LADE VÆR at sige ja til noget man ikke helt kan stå inde for! Tror godt nok jeg ville have svært ved at sige ‘ja tak’ til gratis glæder.
    Når det så er sagt, så synes jeg nu ikke det er noget forgabt i at få lidt ud af det – du bruger jo sikkert oceaner af tid på din blog og synes faktisk der er flere af de bloggere jeg følger der gør det ret godt i forhold til de her sponsorerede indlæg og alt det der.
    Fx migogmintinderbaby – synes hun er rigtig god til at lave indlæg sol har relevans og man sidder ikke som læser og tvivler på om hun egentlig også mener det hun nu har skrevet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Hej Trine! Jeg synes faktisk også at det er “svært” at sige ja tak til gratis glæder. For det er jo som “Lillemor” jeg siger ja tak og ikke som Tina 😉 Det er mærkeligt at nogle pludselig er interesserede i Lillemor, når det nu blot er en hobby-alias. Og ja, jeg bruger ret meget tid på min blog. Og takken er jo et like i ny og næ og nogle søde kommentarer 🙂 Ellers ved jeg jo ikke rigtig hvad der sker bag skærmen hos jer 🙂 Hvad I tænker, hvad I får ud af det. Så selvom en del af mig finder den her verden lidt finurlig, så tænker jeg (som du selv skriver) at der nok ikke er noget fatalt i, at man som blogger går lidt på opdagelse i det verden har at tilbyde!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Jeg har som sådan ikke noget imod de sponsorerede indlæg, og jeg synes det er så fint at du også kan tjene lidt på det hårde arbejde du lægger i det. Dog har én ting irriteret mig lidt i den sidste ting. Jeg følger meget den samme type bloggere (mor-blogs) og jeg føler ofte en form for dejavu, når jeg for tredje gang læser om en epilator som man forresten også lige kan vinde, eller “her er ti stykker tøj du kan købe billigt på boozt eller zalando. Jeg synes desværre det er ved at være for meget (ikke hos dig!) og bloggerne mister lidt af deres individualitet og det der gør dem specielle og følgværdige. Man kan godt føle at man nogle gange spilder sin tid, ved at skulle pløje igennem det ene indlæg efter det andet med det samme indhold. MEN for at gøre det helt klart – dette er slet ikke et problem på din blog😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fint indlæg og godt at få tingene på det rene. Jeg har heller ikke oplevet forvirring eller irritation over omtaler her på lillemorblog. Sponsorerede indlæg kan være glimrende på både store og små blogs, men bloggens øvrige indhold og anbefalinger kommer sgu til at klinge så hult, når de rosende ord bliver lidt for søgte. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at man nok også gør sig lidt ekstra umage for at fokusere på de positive ting, når man er blevet udvalgt til noget og har fået oplevelsen gratis (jeg er godt klar over skattereglerne og den slags). At det er menneskeligt at have jahatten på over for noget, der er blevet foræret… Jeg har i hvert fald til gode at læse, at en blogger er blevet inviteret i sommerland/feriepark/zoo eller lignende og skriver i indlægget, at “det sgu var lidt for prol til mig” eller “det var fint nok og vi hyggede os – men jeg synes, at oplevelsen er for pebret, hvis jeg selv skulle betale”

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blot til info #1 (noget om bæ og Van Gogh)