Fredags-frieri #1

Børn er sgu irriterende…

2016-07-30 20.51.49(1)

Helt ærligt? Ofte tænker jeg på, at det saftsuseme ville være lækkert, at komme hjem til et tomt hus. Hvor der er helt stille. Hvor jeg bare kan vade ind, kaste mig på sofaen og smække stængerne op på bordet. Og lave… Ingenting. Jeg kan fx ikke huske hvornår jeg sidst har lavet “ingenting” i tidsrummet 15-19. Lige præcis de fire timer, er ét sort hul her hjemme. Fire timer i ren virvar af opgaver, madlavning, latter, gråd, kram, befalinger og putning.

Her til eftermiddag har jeg været hjemme hos min søster og hendes familie med Kummefryseren og Mandlen, alt i mens Lillefar knokler på arbejdet (lorte weekend-arbejde). Jeg kom med to børn…og gik UDEN to børn. For før jeg vidste af det var det besluttet (egentlig uden min viden), at børnene da skulle overnatte hos dem. Noget børnene havde aftalt med min søsters familie. Og okay, når valget står mellem den kedelige mor med de kedelige rutiner OG moster + familie med børn, chips, tegnefilm, putning liiiidt senere end kl. 19.30 og pyjamas fest, må jeg jo se mig slået. 1-0 til dem.

Da jeg for lidt siden trådte ind af døren var min første tanke: WUHUUU!! En aften alene!!

Men så opdagede jeg stilheden. Der var ikke en lyd. Ingen der kom løbende i min retning med kys, kærlighed og latter. Ingen der inderligt ønskede min udelte opmærksomhed og ingen der ville sidde på skødet.

Og jeg tænkte straks: Hvad skal jeg lave? Hvorfor er her så stille? Mon jeg lige skulle ringe og høre hvordan det går? Ej, lad lige være. Ta’ dig lige sammen tosse. Det er tyve minutter siden du sidst så dem. Men måske der er sket noget? Måske de lige vil høre deres mors stemme? Jeg kunne jo lige ringe og sige godnat i det mindste!? Må nok hellere lade være. Hvorfor fanden er her så stille? Mon de hellere vil hjem igen? Skulle jeg ringe og spørge? Ringe og insistere?? Det er i øvrigt også lang tid siden, at jeg har kigget min telefons kamerarulle igennem for billeder af børnene.

Har nu tjekket min telefon fire gange. Og de har ikke ringet. Fuck. Fuck hvor er børn irriterende. Hvorfor gør de det her ved mig? Hvorfor kan jeg ikke bare nyde at være alene?

Nå…måske jeg tænker anderledes i morgen tidlig kl. 05.30 når Kummefryseren og Mandlen slår øjnene op og byder dagen velkommen 😉 og jeg selv triller om på den anden side og lige tager et par timer mere.

Hov…glemte jeg mon at informere dem om det?

Ups


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

   

2 kommentarer

  • Hvis jeg må være helt ærlig, så savner jeg ALDRIG mine unger, når de er ude til en overnatning. Jeg stornyder hvert eneste musestille øjeblik af min dag eller aften alene. Hvor det kun er mig der sætter dagsordenen og bestemmer menuen. La dolce vita!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Jeg savner dem allerede når jeg er på VEJ! Hjem lool. Selvom stilheden, “lave ingenting “, alene tid og alt andet frister, så savner jeg stadig larmen og børnene meget . Lige så snart jeg træder ind ad døren kommer savnet… haha
    Behøver jeg at sige at jeg elsker dem uanset larm eller ej ? 🙂 har 3. En på 8, en på 20 måneder og en på 8 måneder… ja 11 måneder mellem dem… 😨 men alligevel er det hyggeligt med dem i huset. 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fredags-frieri #1