Skulle vi nu aldrig fejre, at September har meldt sin ankomst?

Kære dig…du er så meget mere værd, end hvad din utro partner lader dig tro.

New_Doc_9_2

Jeg kender en… En skide sød pige, der både er sjov, fanden i voldsk (på den dejlige måde), pæn og god. En pige der har hele livet foran sig, men som ser sig nødsaget til, at kigge mere på fortiden end på fremtiden. Hun sidder fast. Fast i et forhold hun ikke skal være i. Fast i en opfattelse af sig selv, som ikke er rigtigt.

Hun deler adresse, blod og kærlighed med én, der gang på gang gør hende ulykkelig. Fra tid til anden finder han nemlig kærlighed andetsteds. Men formår dog alligevel at finde vejen tilbage, til netop denne piges hjerte og hjem.

Hun håber. Håber at han ser hende. Håber at hun en dag er nok til ham. At han husker på, at de sammen har en stærk kærlighed, masser af oplevelser og endda har stadfæstet deres kærlighed i et fælles barn. Men gang på gang svigter han. Glemmer hendes hjerterum til fordel for minutters kropslig rus i selskab med anden kvinde.

Man kan sagtens begå fejl. Og om end jeg på ingen måde selv ville kunne acceptere det, så anerkender jeg, at man kan blive draget af et andet menneske og måske endda, træde ind på forbudt territorium. Det er slet ikke okay i min optik. Nogle finder plads til tilgivelse og det er stort hvis man sammen kan komme videre derfra. Men én ting der overhovedet ikke er okay, er vedvarende utroskab. Systematisk utroskab. Det udstråler total mangel på empati, på respekt og på kærlighed og det er så forkert, som det overhovedet kan være. 

Og man KAN IKKE basere en fremtid sammen på de vilkår. På manglende tillid. På svigt om og om igen.

Nogle gange er stærk kærlighed ikke nok. Den er simpelthen ikke stærk nok til, at kunne bære partnerens sideinteresser. Men kære dig…det er aldrig din skyld. Du prøvede. Du levede op til din andel. Du gav kærlighed, kys og omsorg. Og at kunne det er en stærk egenskab. En egenskab som du vil kunne bruge i fremtiden…når din kærlighed en dag forenes med en anden.

Du skal ikke længere være sammen med ham. En partner skal bringe én i en lykkeligere ekstase end den man befandt sig i, inden man fandt sammen. Ikke det modsatte… Du skal væk. Hen til et sted hvor der vil blive hungret efter dine kys, din, omsorg og din charme. Og ikke hungren efter blot tilfældige kys, tilfældig fysisk omsorg og ukendt charme, der kun nydes for en stund – men sætter ar på din sjæl resten af livet. Der er én der ude, der vil sukke efter lige præcis dig. Én der ikke kan sove, uden lige at have hørt din stemme. Tænkt på dit smil, din latter og HELE DIG

Vi fortjener alle lykke. Og der findes så mange gode mennesker der ude. Lige nu – i dette øjeblik – er han der ude. Og han venter kun på dig.

HELE dig.

Har du lyst kan du også læse “Den (klamme) systematiske utroskab”

 


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

   

2 kommentarer

  • ReBecca

    Så fint beskrevet… skod emne… jeg læste først sideinteresse, som “skide-interesse”.. ups. Ingen skal leve med det pis – usikkerhed og ondt i maven. Det gør noget ved en, ved den kerne man er, ved ens selvopfattelse og selvværd. Alle er bedre værd end det. Godt skrevet fru lillemor (eller er det fru lillefar efter giftemål?)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Av.
    Sidder og græder lige så stille i stuen og læser din post, mens manden er faldet i søvn på værelset da han puttede den lille. Manden der var mig utro. Igen og igen. Og som jeg ikke ved om jeg nogensinde kan stole på igen. Ham der er en vidunderlig far, men som kører mig længere og længere ned. Ham, som jeg måneden inden jeg greb ham i sin utroskab, købte en ny lejlighed sammen med og derfor overdrog ham halvdelen af værdien i den lejlighed jeg selv har spinklet og sparet for.
    Hvis ikke vi havde haft et barn sammen var det simpelt, men fuck! Jeg fatter ikke at jeg har sat mig selv i denne situation. Fuck.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skulle vi nu aldrig fejre, at September har meldt sin ankomst?