4. december - Jagten på den perfIGte jul

Jeg er jordemoder…og jeg føler mig ærligt talt til grin

20161204_182034

Jeg føler mig til grin, når venner og bekendte velmenende spørger: “I er da ellers også pressede for tiden på fødegangene, hva’?”. 

Øh… For tiden?

Nej.

Vi er ikke pressede “for tiden”. Vi er pressede altid. For forholdende på fødegangene er mildest talt uændret.

Men “for tiden” er fødeområdet et ganske belejligt emne, at bringe op i pressen. En af de store herrer (ledende overlæge Morten Hedegaard for fødeområdet på Rigshospitalet) har nemlig fået nok. Han har fået nok af travlheden og kan ikke stå inde for den og de konsekvenser det har for bl.a. jordemødrene – og ikke mindst for de gravide. Og det er jo guf for pressen (og i øvrigt set før)! Så man kan i disse dage ikke se nyhederne, uden at blive konfronteret med det ene velmenende par efter det andet, som fortæller om den travlhed de oplevede, da de selv befandt sig på storkenes landingsplads.

Sundhedsministeren besvarede (eller forsvarede?) dette med, at alle er ramte. Også dét og dét og i særdeleshed dét område er ramt. Og i min optik er det fuldstændig lige så åndssvagt at høre på, som når mine børn forsøger at overbevise mig om, at det var modparten der begyndte at drille først og at det dermed er fuldstændig legitimt at drille igen.

For ingen tager ansvar!

Og i øvrigt har fødeområdet fået X antal millioner til forbedringer. Ja. Det har fødeområdet. Men når der så samtidigt skal spares XX millioner på området, så er det altså simpel matematik kammerat. Selv min datter på 5 kan regne ud hvad der er tilbage til hende, hvis man stiller hende regnestykket: “Du har 5 kager. Jeg æder 7 af dem. Hvor meget kage er der så tilbage til dig?”. Så når politikerne stiller sig op og siger: “Men I er jo mange flere jordemødre i dag, end I var for X antal år siden” ved jeg ikke helt, om jeg skal grine eller græde. For ja, det er muligt at vi er flere jordemødre idag end tidligere. Men vi varetager også et større område, end vi gjorde før i tiden. Men det er – imponerende nok – umuligt at indse for de logerende på Christiansborg. Men lad mig skære det helt ud i pap: Hvis DU kære minister, har én ministerpost og har 37 timer til at udføre det ugentligt. Så gør du arbejdet på én måde. Får du TO ministerposter og fortsat kun arbejder 37 timer om ugen…så er jeg sikker på, at du skal arbejde en del hurtigere, for at få tingene gjort ordentligt (eller bare nogenlunde) eller alternativt prioritere dine arbejdsopgaver. (Og måske du endda ikke KAN gøre arbejdet ordentligt?)

Men artikler om travlhed, om jordemødre der råber op og sågar videoer som nedenstående, hvor flere jordemødre udtaler sig anonymt om konsekvenserne af travlheden, vil blive pakket af vejen og glemt, i takt med at julehjerterne ligeledes pakkes ned. Det har jeg nu oplevet op til flere gange i min jordemoderkarriere.

Og heldigvis da – altså for politikerne! Så kan de jo gå tilbage til, at tale skattelettelser for topskatten og ligeledes sludre lidt mere om, hvor meget de selv og deres kære eks-kollegaer (og deres børn!) skal have i pension, når de går fra som ca. 60 årige. Jeg skulle mene at de knap 24 millioner kr, som EKS-ministre fik udbetalt i år 2015 (læs mere HER), ville gøre mere gavn for den gravide der ikke har mærket liv i et døgn og som har siddet og ventet på en jordemoder i venteværelset i flere timer. Og mon ikke de penge der i tidens løb, er gået til “børnepensions-tillæg” (15.800kr pr. barn pr. år under 21år læs mere HER) kunne være kommet en kvinde i aktiv fødsel (uden en jordemoder) til gode? ELLER – måske skulle nogle partier blot sætte deres underskrift andetsteds og lade svimlende 52 millioner kr (læs mere HER) gå til bedre arbejdsforhold til jordemødrene, i stedet for at mele deres egen (partistøtteordnings-) kage.

Bare et forslag.

Så ja, jeg føler mig ærlig talt en smule til grin. 

Alt i mens de høje herrer på Christinasborg takker af efter et arbejdsliv på omkring de 60 år, fortsætter jeg i træskoene til knap 70 år. Til en grundløn på 160,17kr i timen. Bevares, DOG med mulighed for lønstigning én gang i mit arbejdsliv på ca. 1000kr månedligt efter 8 år.

Jeg trøster mig dog ved én ting: Jeg elsker mit arbejde. De der vælger at blive jordemødre, har en kæmpe passion for faget. De brænder for det og løber gerne hurtigere, for at rode bod på det som politikerne ikke tager ansvar for. Så personligt kridter jeg træskoene og håber, at vi kan fortsætte med at løbe i det tempo vi gør nu.

Håber.

Jeg vil anbefale dig at bruge 30 sekunder på, at skriver under HER og dermed være med til, at politkerne bliver stillet de samme vilkår pensions-mæssigt som os andre.

Og slutteligt håber jeg, at du vil se eller gense denne video:

(Jeg sender et virtuelt high-five til alle mine mega seje jordemoder-kollegaer landet over – og til de mange forstående og super stærke gravide og fødende!)

Hvis du har nogle tanker om hele den her debat, hører jeg gerne fra dig i kommentarfeltet nedenfor. Eller hvis du blot vil smide en hilsen til den jordemoder, der var med til at bistå fødslen.


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

   

21 kommentarer

  • Fantastisk indlæg! 👍
    Håber der er en minister eller to, der læser med….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Det var Nanna J, der tog i mod min søn lidt efter jul sidste år. Selvom vi kun brugte 20 min sammen, fra hun hentede mig i modtagelsen til min dreng var født, så kunne jeg ikke have ønsket mig nogen bedre eller anden <3 Min søn blev dårlig til sidst, men Nanna hjalp ham til at ankomme sikkert alligevel. Det var meget tydeligt, at hun elsker sit fag.

    Mht tiden som gravid, var jeg til gengæld mildest talt uimponeret. Mine jordemoderbesøg var 7-10 min lange, aldrig med den samme jordemoder og ingen af dem talte med mig om fødslen. Ingen af dem spurgte mig faktisk, hvordan jeg havde det, og jeg var ved at gå i spåner mentalt. Mit barn er resultatet af 2 års kamp og med blødninger under graviditeten, var jeg ultra bekymret. Min fødselsforberedelse blev aflyst pga. nedskæringerne, og jeg følte mig overladt til mig selv og min angst for at miste min søn. På det punkt var det tydeligt for mig, at I løber alt alt for stærkt (puha, kan mærke, at det vender tilbage til mig, nu jeg fortæller om det).

    Det var fantastisk at føde, men min tid som gravid var et helvede, og jeg bebrejder i den grad systemet og nedskæringerne som en meget aktiv medvirker til det. Håber det bliver bedre til næste barn, men er desværre forberedt på, at det nok ikke gør.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Er gravid med nr 2 og frygter lidt at skulle føde igen sån som tingene står til på landets fødesteder.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Dette indlæg rammer så hårdt og jeg bliver så ked af det hver eneste gang jeg ser emnet omtalt. Jeg ville ønske i fik bedre arbejdsforhold så i ikke skulle tilsidesætte jer selv for at hjælpe os med at få vores børn til verden.

    Som gravid synes jeg det er så usikkert at skulle ind på en fødegang indenfor de næste 6 uger. For jeg aner ikke hvad der venter mig.

    Ved min sidste fødsel endte jeg med aks, og jeg vil for alt i verden gerne føde selv denne gang. Jeg er bare så bange for at der ikke er tid nok til at få mig igennem forløbet, så det ender med aks igen. ¨

    Jeg har her til sidst seriøst overvejet om jeg skulle vælge pks, bare fordi jeg så ved hvad jeg kommer ind til.

    Hvis jeg ikke havde fået aks sidste gang, så havde jeg helt klart søgt mod storkereden. Og håbet at jeg her ville møde personale der fik tid nok til mig. Jeg synes dog det er skrækkeligt at jeg skal overveje at søge privat for at få den fødsel jeg higer så meget efter.

    Jeg har i mit forløb mødt 5 forskellige jordemødre indtil nu. Jeg var ellers med i kendt JM ordning, men den blev desværre lukket ned 1/10.
    Lige nu håber jeg bare at jeg støder på en jordemoder der stadig elsker sit fag, der har overskud til at give mig bare lidt af den energi som jeg ved hun ikke har tilbage.
    Og at hun kan få mig igennem en almindelig fødsel.

    Jeg er SÅ taknemmelig for at der er så mange af jer stadig, der gider løbe stærkere for at JEG kan få lov at føde i nogenlunde trygge rammer. At i gider tilsidesætte jer selv, jeres behov, og være der for os når vi har brug for det.

    Det rør mig dybt at i gør dette for os. Og det håber jeg i ved.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg fødte for 4 mdr siden. – en lille
    Pige i 36+3. Et godt forløb. Men der er mega travlt. Så da jeg kom ind med
    Vandafgang om natten fik jeg “bare” kørt en kurve og blev aldrig undersøgt, blev sendt hjem (jeg ville dog også genre hjem). Desværre måtte jeg ringe til fødegangen 3 gange før jeg kunne “få lov” til og komme ind, de havde simpelhen for travlt og vidste de ikke ville få tid til og tilse mig, og en førstegangs tager jo lang tid, 3. Gang vi ringede havde jeg pressetrang og da jeg så mødte op på fødegangen opdagede de hvor langt jeg var og først der tilkaldt ekstra hjælp og jeg ventede 1 time på hende. Blev undersøgt og kørt kurve da hun kom. 8 cm åben(først og endte gang jeg blev undersøgt). 40 min senere fødte jeg. Fødslen tog alt i alt fra vandt gik og Til hun kom 11 timer. Og jeg var kun de 2 af dem på sygehuset.

    Forløbet var godt, og jeg var tryg. Men der var alt for meget kaos i forhold til retningslinjerne for et barn der
    Bliver født i 36+3. Og ingen vidste om de skulle tage særlige forholdsregler, eneste de tjekkede var hun var over 2500 g og så var alt godt.
    Min jordmoder blev også kaldt væk – må dog rose hende for og være virkelig standhaftig og sige at hun ikke forlod min stue, så skulle de bruge hende måtte de tage den lige udenfor døren – og hun forlod mig på intet tidspunkt og gjorde alt for og skabe en tryg stemning selvom hun knap havde tid tll og introducere hende selv, fordi fødestuen også skulle gøres klar på
    Meget kort tid.
    Der var så 3 fødsler på 12 timer og 1 jordmoder på vagt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Præcis af samme årsag har jeg valgt at føde på privat fødeklinik.. og kender mange der bevidst fravælger det offentlige på grund af den kaotiske stemning der kan være.. jeg tager hatten af for jer der stadig får landets fødegange til at løbe rundt.. og samtidig har jeg en stor respekt for de jordemødre der vælger at arbejde på private klinikker, og får os gravide til at føle os hørt, og at der KUN er os, de skal tage os af..
    – i gør alle et kæmpe stykke arbejde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Stine

    Super godt og informativt indlæg 👍🏼
    Jeg har SÅ meget respekt for jer jordemødre og sygeplejesker. Skræmmende de dårlige vilkår får lov at fortsætte i vores samfund i 2016 / 2017 om lidt… det er uforståeligt og jeg begriber ikke at ingen politikere stilles til ansvar og får en lodret om at sætte ind. Vågn nu op, christiansborg!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Stærkt indlæg – og gode støttende kommentarer for I kvinder, der har erfaringer med graviditet og fødsel.
    Jeg vil gerne give en anbefaling om at melde jer ind i Forældre og Fødsel, der kæmper for de fødenes rettigheder (og dermed også jordemødrene). Der en masse fordele ved ar være medlem, som I kan læse på hjemmesiden. Men vi simpelthen også en stærk medorganisation. 🙂 Mvh en jordemoderstud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Kan kun være enig med dit opslag. Sidder herhjemme med fødderne oppe efter en weekend vagt på fødegangen som var sat til 16 timer på to dage. I stedet har jeg været afsted 33 timer indenfor 48 timer. Forsvarligt nej – men nok bedre end ingen hænder. Men dette er efterhånden blevet daglig dag og familien herhjemme ved at når mor tager på job ved vi ikke helt hvornår hun kommer hjem igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Joan

    Fantastisk vigtigt emne du tager op, føler så meget med jer jordemødre og andet sundhedspersonale der kæmper disse ulige kampe for at slå til.
    Jeg var selv 1 gangs fødende under strejken i foråret 2008, og mærkede på egen krop hvad det ville sige at der ikke var personale nok. Efter en igangsætte på 2 døgn, kom min søn til verden med mine forældre og min daværende mand som fødselshjælpere da alt andet personale udover jordemoderen var i strejke. Og jormoderen havde gang i flere fødsler samtidig så kun først stod ved mig da jeg reelt pressede. Skræmmende oplevelse når man som ung første gangs mor ligger der, men havde/har fuld forståelse for situationen. Anden gang jeg fødte i 2010, var midt i et vagtskifte hvor der heller ikke var hænder nok, og selvom fødsel var meget kaotisk holdte min jormoder sgu hovedet koldt og fik mig igennem det.
    Alt respekt for jeres profession og der kæmpe arbejde i gør ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sissel

    jeg fødte hjemme af samme årsag! den samme jordmoder (næsten helt sikkert med mindre det tager mega lang tid), fred og ro, ingen tlf. der skal løbes til…Hvor er det bare beskæmmende det vi oplever og jeg er bange for det bliver værre for vi er ved at blive et uoplyst folk hvor grådigheden, dumheden og vreden hersker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Det er simpelthen så vigtigt, det her, og det er mig en gåde at det sådan får lov at stå til!
    Jeg fødte mit første barn for lidt over et år siden. Jeg ved ikke om den dag var mere travl end alle andre, men jeg blev i hvert fald – følte jeg – nedprioriteret fordi jeg var førstegangsfødende (for sådan nogle føder langsomt, og jeg “virkede så overskudsagtig” at fødslen ikke kunne være synderligt fremskreden). Når jeg skriver nedprioriteret er det ikke er udtryk for en individuel, menneskelig handling fra en bestemt jordemoder, men et resultat af nødvendigheder, pga. jeres absurd ringe forhold. Nå men der kommer jeg så. 23 år gammel, førstegangsfødende, heldigvis ret chill omkring det der fødsel, men også ret opsat på at komme i vand. Det var der bare ikke nogen, der havde tid til. Til vores held var der ikke plads i fødemodtagelsen, så vi blev sendt ind på en stue, hvor vi kunne vente på, at der blev plads så jeg kunne blive undersøgt. Og tja.. da jeg på et tidspunkt vælger at lytte til min krop i stedet for min dårlige samvittighed over at afbryde en jordemoder i noget andet som helt sikkert var vigtigt, beder jeg min kæreste gå ud og fortælle en eller anden, at jeg altså tror, jeg har presseveer. 19 minutter senere er vores søn født. Der er heller ikke plads på barselsgangen, så vi ligger alle tre på fødelejet i 14 timer, før der bliver plads. En plads vi dog vælger at give til en der har født ved kejsersnit, så vi tog selv hjem et døgn efter fødslen, uden at have styr på amning eller noget. Det fik vi så heldigvis selv, men jeg kan ikke lade være med at tænke: hvad hvis jeg ikke havde reageret på presseveerne? Hvad hvis jeg ikke havde kunnet finde ud af at amme – eller finde ud af hvordan jeg skulle finde ud af at amme? Jeg tænker, at vi var heldige, at de pisseseje jordemødres elendige forhold trods alt ikke gjorde fødslen til noget skræmmende eller ubehageligt. Hvad nu hvis jeg havde været bange? Haft brug for støtte fra en jordemoder? Eller hvis jeg havde ladet den dårlige samvittighed over at afbryde en hårdtarbejdende jordemoder styre? Dét synes jeg er skræmmende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Så fint skrevet!!!

    Jeg kan ikke få underskrifts-linket til at virke… Men vil meget gerne skrive under!! =D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanette

    Jeg er en af dem som også har fået nok… nok af at løbe stærkere og stærkere… nok af afdelings ledelser der pudser røv på hinanden, skummet deres fløde og bare siger” sådan er det bare” ” men jeg hører hvad du siger- men det bliver ikke anderledes-take it or leave it”
    Træt træt træt … elsker mit fag og det det giver… men vil ikke kompromiset overfor mig selv!!!
    Find nogle nye ledelser der tør sige STOP… ligesom Morten H… sej mand forøvrigt 💪

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte Brokjær

    Jeg har født 3 gange og har heldigvis ikke mærket hvor pressede fødegangene er. Men det er jo ret tydeligt for de fleste at det ikke kan fortsætte sådan her i vores samfund. Så selvfølgelig har jeg skrevet under.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fanni Olesen

    Jeg er sosu – assistent og føler mig også presset på arbejde pga nedskæringer. Det er helt urimeligt at politikerne bliver ved med at mele deres egen kage. Godt argumenteret, der skal gøres noget nu!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Jeg blev mor for første gang for 5 måneder siden og i månederne op til brugte jeg meget tid på at bekymre mig om hvorvidt der ville være en jordemoder til mig når jeg skulle føde. Heldigvis mærkede jeg ikke presset på følesansen og havde både en jordemoder og en jordemoder studerende under hele fødslen! 😃 det var først da jeg skulle have syet en kompliceret bristning at jeg måtte vente på en læge, men også her var især den studerende på og fik snakket forløbet igennem med mig. Hun var simpelthen fantastisk! ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Jeg blev mor for første gang for 5 måneder siden og i månederne op til brugte jeg meget tid på at bekymre mig om hvorvidt der ville være en jordemoder til mig når jeg skulle føde. Heldigvis mærkede jeg ikke presset på fødegangen og havde både en jordemoder og en jordemoder studerende under hele fødslen! 😃 det var først da jeg skulle have syet en kompliceret bristning at jeg måtte vente på en læge, men også her var især den studerende på og fik snakket forløbet igennem med mig. Hun var simpelthen fantastisk! ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Jeg fødte 28 februar 2016 en dreng. Jeg ringede til fødegangen på Roskilde da jeg havde fået veer og fik afvide at der ikke var plads til mig. De ringede til Herlev og Hvidovre og de havde heller ikke plads til mig. Så kunne jeg vælge mellem Hillerød eller Næstved. Men eftersom jeg havde fået lavet en fødselsplan, da jeg har født hurtigt en gang før turde jeg ikke satme på turen på en time kørsel. De sagde så fra Roskilde at jeg måtte bare komme og så ville de finde ud af noget.
    Da jeg kom var der heldigvis en stue blevet ledigt, så jeg fik den sidste stue der var.
    Min jordemoder havde lige hurtigt 5 min til mig og så blev hun nødt til at forlade stuen da hun havde en anden fødende også.
    De ville prøve og ringe og få en jordemoder til at komme. Det meste af tiden var jeg og farmand alene på stuen. Til sidst kom der endelig en (gudskelov for det) for da jeg gik i fødsel gik der præcis en time og så havde jeg født. Var hun ikke kommet akut på arbejde, havde jeg endt med at føde alene da der simpelthen ikke var hænder nok.
    Jeg føler så meget med jer, og forstår ikke hvorfor fødegangene ikke bliver prioriteret højere. Jeg fik en god fødsel og selv om jeg var meget alene så kunne jeg mærke at de gjorde hvad de kunne., men der var bare mange fødende den dag og ikke nok hænder.
    Så tager hatten af for jer jordemødre for i skal virkelig løbe hurtigt nogle gange.. 🙏❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Hvor er du sød, det er altså virkelig dejligt med beskeder som dine. Dejligt du kan se, at jordemoderen virkelig forsøgte at gøre sit bedste! Og at du – trods alt – havde en okay oplevelse. Men det er jo ikke meningen, at man skal kastes rundt i systemet på den måde! Håber at det en eller anden dag går op for politikerne. Men jeg tvivler.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Haft 2 gode fødsler på Hvidovre. Første (januar 2013) var en sædefødsel som endte i meget akut kejsersnit, følte mig tryg hele vejen igennem selvom jordemoderen var en del ude af rummet. Anden gang var april 2016, jordemoderen var ved mig hele tiden og følte mig tryg, og fik endelig lov til selv at føde 💪🏼

    Har stor respekt for jeres arbejde, og at i bliver ved. Men shit altså hvor må det være givende at tage imod nye liv 🙏🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

4. december - Jagten på den perfIGte jul