Vind aktivitetspakker med masser af leg og kreativitet til familien!

Én har spist Anna og Elsa til aftensmad…(Fuck)

20170124_190035

Lad mig præsentere dig for Børge. Børge er vores hund. En engelsk bulldog. Og ja, han hedder børge. Børge er glad for hundekiks, gåture og til dels hestepærer, når vi går tur i Dyrehaven (fy føj) og ja…tilsyneladende også Kummefryserens elskede Anna og Elsa dukker. Og jeg kan ikke helt finde ud af, om han decideret er fan af de to Frost-skøger, eller om han egentlig foragter dem, lige så meget som undertegnede. Siden han åbenbart besluttede sig for koldblodigt, at spise dem begge som aften snack…

Helt ærligt… at æde dem begge, er måske liiige i overkanten!

Behøver jeg sige at Børge – gerningsmanden, der nu går under navnet Det Engelske Uhyre – er pænt meget i bad standing hos Kummefryseren her hjemme? Og at han står til en ret stor dummebøde? Man skal fandme ikke lægge sig ud med en 5-årig og hendes Frost-sortiment.

Jeg havde købt de to duller med hjem fra London for halvandet års tid siden. Der gik dog ikke lang tid, før Børge besluttede sig for, at Anna skulle være første offer, i det der skulle vise sig, at være et makabert overfald. Det var vist en ret vild nat for hende Anna… Dette billede lagde jeg ud på min Instagram profil (@lillemorblog) umiddelbart efter det angrebet:

20170123_140534

20170124_190552

Jeg var så heldig Kummefryseren var så heldig, at jeg atter skulle til London, noget tid efter overfaldet. Så jeg hev en ny Anna dukke med hjem fra Disney Store. Og lige som man skulle tro at de to søstre atter var genforenet, vågnede vi op til dette syn:

20170124_165504

Og hvis du spørger mig, ser Børge pænt skyldig ud.

Så konklusionen er, at Børge er en truet dyreart her hjemme. For fanden Børge… Der er 35 Barbie dukker. Kunne du ikke have ædt én af de andre langbenede trunter i stedet? Hvorfor lige Anna og Elsa?

HVORFOOOOR?? 

Jeg prøvede at dække over forbrydelsen, men Kummefryseren kan åbenbart godt lægge to og to sammen og er ikke lige sådan at snyde… Mon det var Elsas ene manglende ærme der afslørede det? 

20170124_164857

SHAME. ON. YOU. BØRGE. 

Nå, men apropos Anna og Elsa, så var der jo også det her indlæg

God aften! 


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

   

5 kommentarer

  • OH NO!! Den er sgu’ list småheftig, den hund. OG avanceret, fristes man til at mene… Altså, da jeg var barn åd hunden udelukkende sko, hvis den skulle finde på at forgribe sig på andet end det, som røg i hundeskålen (okay så, måske også et enkelt bordben in between). Jeg tænker det har noget at gøre med det lilla hår. Din hund har med andre ord en fetich. I’m dead sure!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Undskyld, ORANGE hår! Orange! Blev lidt grebet af det sidste billede… Tror stadig på den fetich!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Børge jeg er fan – men du skal nok øve dit pokerfjæs lidt😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvis ikke det var fordi han lader de andre barber er fredet så ville jeg tro at de lange ben bare er gode gnave pinde. .. er plastikkirurgi anderledes?
    Zorro fik gnavet 1 nisse i julen, men det var min egen skyld, jeg gjorde rent og hun røg på gulvet uden jeg opdagede det… hun trænger til ny makeup men så kan hun nok redes.
    Børge keder sig måske, ønsker opmærksomhed fra kummefryser?
    Børge ser nu dejlig ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Din hund og jeg er sjæleven er 👌👍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vind aktivitetspakker med masser af leg og kreativitet til familien!