Svigermødre... Suk #8

Ved bloggere egentlig altid hvad de skal skrive om…?

new_doc_2017-01-16_1_1

Det er måske et af de spørgsmål, jeg er blevet stillet aller flest gange. “Hvordan ved du hvad du skal skrive om?” eller “Er du ikke bange for, at du lige pludselig ikke ved, hvad du skal skrive om?”. Og nej. Det er jeg ikke bange for. Jeg er bange for øksemordere, for global opvarmning, til dels mine børn og så også lidt Søren Pinds hår, når han forsøger sig med den halvlange variant samt skæg a la lokumsbræt om munden. Men jeg er ikke bange for, at jeg ikke har noget at skrive om.

De få gange det rent faktisk har været tilfældet, at jeg ikke lige vidste hvad jeg ville skrive om, eller rent faktisk har haft skrive blokade (for det kan man sagtens få!), så har jeg faktisk bare ladet være at blogge i fjorten dages tid eller noget. Holdt en lille ferie. Og så pludselig bliver man inspireret, efter fx en tur på jakke-indkøb eller efter en putte seance. Og så er fingrene ikke til at tæmme, når de ellers bare smasker løs på tastaturet og straffer det ene bogstav efter det andet.

Nogle indlæg har jeg brugt UFATTELIGT meget tid på, alt imens andre indlæg, har taget mig ca. 8 sekunder at skrive. Og sjovt nok er det lidt som vinden blæser, hvad der har “succes” der ude – men det er ofte de indlæg jeg MINDST forventer vil blive læst, delt og liket, der får succes. Det tog mig eksempelvis ingen tid, at skrive indlægget om dengang jeg mistede min mor. Men det indlæg blev delt vidt og bredt. Og så var der det indlæg der havde ligget som ‘kladde’ i lange lange tider, men som jeg endelig fik skrevet færdig og udgivet på trods af, at jeg var tæt på at slette lortet. Sidstnævnte blev blæst op i medierne – og faktisk var det pisse irriterende. Jeg er jo for fa’en bare mig. En lille bitte blogger der bare gerne vil bringe et smil på jeres læber 🙂 Og som så lige engang i mellem, råber min mening ud over bloggen.

Men for det meste har jeg altid ca. 1000 idéer oppe i mit hovedet til kommende blog indlæg. Kunsten er at få dem ned på skrift. For det kan lyde PISSE godt og PISSE sjovt oppe på øverste etage, men jeg kan blive nok så blank, når jeg så forsøger mig med, at få den dér helt vildt sjove anekdote ned på skift. Og så er tiden er jo ikke altid til det med fuldtidsarbejde som jordemoder og så de der børn der, der bliver ved med at poppe ud af mig. Og ude over det holder jeg jo både hund og Lillefar. Så tiden skal prioriteres ordentligt.

Jeg er dog glad for at det er LYSTEN der driver mig, når jeg sætter mig bag tastaturet. Så så længe lysten er der, er jeg sikker på, at jeg nok skal finde på noget at skrive om 😉

Så I hænger altså på mig lidt endnu!


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

3 kommentarer

  • Det skal altid være lysten, der driver værket. Jeg plejer at sammenligne det at skrive med at ha’ diarré: Når først man har sat sig på tønden, så bliver det ved og ved og ved… Lavement, hedder det vist i din verden?! 😝
    Jeg har faktisk en idébank til de der lyse indfald du taler om – til tankerne man tænker skal ned på papir en dag. Så ligger alle ideerne i et særskilt dokument, helt klar til brug.
    NB: Jeg er sgu’ også pissebange for Søren Pinds frisure…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • SørenPindForHelvede

    Sender Søren Pind efter dig, hvis stopper med at skrive 😬 Mon han har en lille pind i øvrigt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er sgu også altid lidt bange for Søren Pind. Tænker altid på, at det ene øje er falskt. Mon han egentlig ér en robot, af en slags?
    Og er det nye skæg så klisteret på?

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svigermødre... Suk #8