Svigermødre... Suk #11

Bagsiden af Jordemoder-medaljen

20170205_123923

Kl. var 06.50 da Mandlen på 2 år vågnede i morges. Svøbt ind i sin dyne, slugte han det første afsnit af Mascha og Bjørnen, mens han hyggede på sofaen. Lillefar og Kummefryseren sov endnu. På kalenderen står der søndag. En søndag der falder i en ulige uge. Hvilket som altid betyder, at familien forlades for mit vedkommende, til fordel for arbejdet på fødegangen. Et arbejde som jeg har en vanvittig stor kærlighed til. Et arbejde som jeg rent faktisk føler mig privilegeret over at have…et arbejde som ikke “bare” er et arbejde der skal overstås, men et arbejde der for mig er et lille nyt ‘eventyr’ hver dag.

“Mor, vil du gerne lege med mig?”

– spurgte Mandlen, der netop havde sneget sig ind på mig, alt imens jeg forberedte mad til arbejdet i køkkenet. Jeg er stadig overrasket over hvor mange ord, det lille væsen rent faktisk kan sammensætte i én og samme sætning. Han er sgu blevet så stor! Lige pludselig. Jeg bukkede mig ned i knæ, aede ham på kinden og svarede: “Det ville mor rigtig gerne, men mor skal på arbejde i dag…”. Han kiggede på mig og sagde: “Nej…mor ikke arbejde i dag?” – med et blik der nærmest prøvede at overtale mig til, at jeg ikke skulle tage afsted. Han var ærgerlig. Ærgerlig over igen at skulle undvære sin mor.

Alt i mens jeg stod og puttede mascara på ude på badeværelset, kom Kummefryseren på 5 år glad ud til mig. Klar til en ny dag. Klar til morgenboller og morgenhygge om sofabordet som vi plejer…i de weekender der falder i de lige uger. “Mor, når vi har spist morgenmad, skal vi så ikke lege sammen bare dig og mig?” spurgte hun glad. Hun havde glemt det. Hun havde glemt at jeg igen skal arbejde. Glemt at hun igen skal undvære sin mor i hendes fritid. “Lille skat, mor skal på arbejde…kan du huske vi talte om det i går?” Den morgenglade Kummefryser blev til en ærgerlig Kummefryser og smilet blev pakket væk. Jeg bukkede mig atter ned og aede hende over håret og sagde: “Jeg ved godt det er et dumt arbejde mor har nogle gange….”. Hun kiggede på mig og svarede: “Det er altid et dumt arbejde du har”. Skuffet gik hun ind i stuen og puttede sig på sofaen med sin lillebror.

Der blev nusset, puttet og morgenhygget lidt ekstra om de to denne morgen, inden jeg måtte afsted. Lillefar sad med de to i stuen, mens jeg efterlod dem til fordel for et nyt eventyr. En ny historie. En ny familie som jeg atter skulle være så heldig at lære at kende. Alt imens min egen familie havde deres eget lille søndagseventyr.

På cyklen på vej til arbejde, kom mine tanker længere og længere væk fra dem der hjemme. Jeg tænkte mere og mere på hvad dagen måtte bringe. Tænkte på den foregående dag og på hvor sejt et job jeg egentlig har. Jeg glædede mig til hvad der skulle ske og glædede mig over, ikke at vide hvad dagen skulle bringe. For det er jo nok dét der er fedt ved mit job. Det uforudsigelige.

Og så tænkte jeg: Det er jo nærmest som om at jeg er afhængig? Jeg ‘glemmer’ simpelthen min familie og kan (sådan nogenlunde) pakke tristheden væk, på bekostning af glæden over jordemoderlivet. Det er jo nærmest som at have et “overforbrug” af arbejdet? Kan man have det? Og er det sundt? Noget man gør for sin egen skyld (og de vordende forældres naturligvis) på bekostning af sin familie. Bevares, der er da også dage hvor jeg ikke gider at arbejde. Dage hvor jeg aller helst bare blev under dynen med en god film og en kaffe. Men jeg bliver nok lidt “Høj” af arbejdet for det meste.

Da jeg kom hjem sen eftermiddag, blev der fortalt historier om dagen. Om bedstefar der kom på besøg. Om legepladsen de havde været på. Om geden de havde set. Om de donuts de havde spist og den te de havde drukket. Og om den donut der lå ensom i køleskabet og ventede på moderen.

Mig. 

Jeg kan ikke helt finde ud af hvordan det her indlæg skal slutte. Så derfor sætter jeg bare sidste punktum nu

.


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

   

7 kommentarer

  • Gitte

    <3!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Jeg er læge, og har også meget skiftende arbejdstider. Dagsvagt, nattevagt, weekendvagt. Og det er aldrig sjovt, når min søn på tre siger “mor ikke arbejde i dag”, når han ser jeg igen skal afsted. Men jeg føler han får noget tilbage, når han får tredages weekend nogle gange, fri fra børnehave midt på ugen eller bliver hentet tidligt, fordi jeg har fri.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille - lægens kone

    Det gør ondt at tænke på… situationen var den samme her i weekenden, bare far der skule på job. Almindeligvis er det mig der er skuffet, stresset og træt over der ikke findes faste weekender, og vi ikke ved om vi kan være sammen med familien i Jylland i julen, eller til påske, eller om vi kan bestille en miniferie henover en weekend i juni! Til gengæld forsøger jeg at glæde mig over at farmand har tilfældige, skæve fridage hvor han kan hygge med vores søn i nattøj hele dagen. Jeg bliver oprigtigt glad indeni over at det er dedikerede jordemødre som dig der sørger for at vores børn får en god start på livet. High five og beundring herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Det har jeg så tit tænkt på i min anden graviditet, som lige er ovre, at det må være hårdt med weekend- og nattevagter. Vil bare lige skrive, at jeg vil aldrig glemme “mine” to jordemødre. Hverken hende der tog imod vores søn på Hvidovre for over fire år siden, eller hende der kom løbende op af trapperne til vores lejlighed, og hjalp mig igennem pressefasen, som var de sidste 11 minutter af vores datters fødsel. Begge jordemødre var omsorgsfulde og professionelle. I fortjener så meget kærlighed (og flere økonomiske ressourcer!) Tak fordi I gør en forskel – også selvom det sommetider koster familietid.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Puha det er bare ikke særlig sjovt, når de siger den slags 😟 For jeg får også den slags ind imellem – selvom jeg arbejder hverdage! Så hedder det bare “hvornår er det weekend eller ferie mor” og ingen hverdagsfridage til at bløde op. Der er fordele og ulemper ved alle typer arbejde – og masser af dårlig samvittighed… Det er svært at finde balancen synes jeg 😟

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina M

    Aj, får helt tårer i øjnene nu… Jeg var så heldig at opleve 7 helt fantastiske jordmødre under min fødsel ( som var sygt lang kan man så nok regne ud ), og ikke en eneste gang skænkede jeg det en tanke at jeg den søndag jo havde “taget” en evt mor væk fra hendes egen familie. Er glad for at du skriver at du elsker dit job, og jeg er sikker på at de storhygger derhjemme kun med far, ¨når først de er ovre den første skuffelse. Kram til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Virkelig dejligt skriv. Tak for det 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svigermødre... Suk #11