KONKURRENCE! Vind lækker retro-taske til dit barn

Børnevenlige opskrifter for mommy-dummies!

20170208_185558

Jeg må indrømme at det ofte står temmelig skidt til med fantasien, når jeg stiller mig bag kødgryderne og skal forsøge at trylle noget frem, der både udstråler overskud og kreativitet. Noget mad som børnene kan blære sig med på legepladsen og som samtidigt bekræfter Lillefar i, at han med garanti har fundet den rette kvinde! Et projekt der ærlig talt er dømt-til-at-fejle, når ens kreativitet oftest kun rækker til, at proppe kylling og oksekød i indkøbskurven i Netto. Up yours fantasi!! Eller altså; manglen på samme.

Ej men helt ærligt, kender du det ikke? Man kan blive temmelig træt af at høre sig selv sige: “Skal vi have lasagne i aften? Eller kylling i karry? Eller måske lasagne? Man (jeg!) navigerer lissom’ bare lidt rundt i de samme opskrifter.

Men så var det at Lillemor fik verdens bedste idé!! (sagde hun i al beskedenhed). For én ting er sikkert…vi har alle én eller anden ret, som vi seriøst sparker røv i. Så jeg tænkte om vi ikke skulle begynde at dele ud af dem?! Og dermed score nogle point hos krapylerne og de næstkommanderende der hjemme? Arhmen altså…var det lige den idé du har rendt rundt og ventet på hele ugen hva’? Tænkte det nok. Selv tak i øvrigt.

Så det jeg tænker er: Du sender mig opskriften på din absolut yndlingsret, du disker op med der hjemme og som får familiens øvrige medlemmer til at klappe kaje af ren begejstring. Jeg forsøger da at kréere retten her hjemme. Jeg knipser naturligvis nogle billeder af foretagendet og smider så din opskrift og mine billeder ud på bloggen. Ja? Verdens bedste idé? Det tror jeg nok lige.

Jeg kan jo passende starte. Jeg har nemlig det sorte bælte i Boller i Karry. Eller Balls in curry som vi ynder at kalde det her hjemme. Det er en sikker vinder hver gang. Just saying. Så nu får I den her opskrift og så sender I mig en masse opskrifter også ik’?

Opskrift på Balls in Curry!

∴ Lillemor edition ∴

Dette skal du bruge:

20170208_185819

Balls:

500g hakket ko og grissebasse

2 æg

2 spsk mel

1 dl mælk

Løg hvis du magter det (camoufleret naturligvis, så børnene ikke aner uråd)

Salt og peber

Curry-sovs:

Flydende margarine

Mel

Karry

Paprika

Mælk

Grøntsags-bouillon (én terning til ca. 1 dl)

2 fede hvidløg

Lidt af det vand de kogte balls ligger i

Tilbehør:

Ris

Porrer

Salat a la hvad du lyster (og hvis du lyster)

Sådan gør du:

Rør kød, mælk, mel, æg, salt og peber sammen.

20170208_185903

Lav små boller i hånden (form dem med en ske) og læg dem ned i kogende vand. Og ja, det er tush jeg har på fingrene.20170208_190014

Jeg plejer egentlig ikke som sådan at tage tid på bollerne, men tænker at de som minimum skal have 20 minutter. Jeg kommer ofte porrer med ned i det kogende vand, da jeg synes det giver en god smag og supplerer retten godt. Men måske det bare er mig der er mærkelig.

20170208_185654

Sæt ris over. Vi bruger den brune slags (selvom Kummefryseren har enormt stærke holdninger til netop dette) og det tager lidt længere tid at koge dem, så sæt dem over inden du begynder på sovsen.

Det er jo meget forskelligt hvor meget sovs man bruger, hvor mange mennesker man er m.v. Så derfor: tag den lidt på gefuhlen. Du kan ikke fucke det op. Eller jo, det kan du. Men nu må vi lige have ja-hatten på ik’? Smelt smørret (jeg bruger vel ca. 50g) og lad det små boble. Kom karry i og en smule paprika. Jeg ved ikke hvad det er med mig og den der paprika, men det giver lige sovsen et ekstra lille pift. Lad krydderierne simre lidt. Kom derefter en spsk mel i og rør rundt, til du har en ensartet masse. Kom lidt mere mel i…og måske lidt mere, til du til sidst har alt skidtet klistret fast til piskeriset. Voila! Du er godt i gang med at lave en opbagt sovs!

20170208_190131

Kom så mælk i. Ikke så meget, bare ½-1 dl og rør rundt, til du atter har en ensartet masse (ellers bliver sovsen klumpet). Hæld atter lidt mælk i og rør, mælk i og rør (…)

20170208_190230

Kog noget vand og hæld i en kop og prop bouillon terning i. Når terningen er opløst, smækker du væsken op i sovsen. Kom hvidløg i og spæd op med lidt vand fra de kogte boller. Der er ikke nogen Lillemor-regel der siger, hvor meget mælk eller væske der skal i. Jeg smager blot til med karry, salt og peber. Fortsæt til du har den mængde sovs du skal bruge. Bliver skidtet for tyndt, så lav en jævning med mel og mælk og kom lidt af jævningen i, så sovsen får den ønskede konsistens.

Et Voila!! Balls’n’curry a la Lillemor! Du vil ikke blive skuffet!

Og måske du tænker: Skal man virkelig lave en opbagt sovs? Nej, det skal man ikke nødvendigvis. Men jeg er vokset op med HAM HER og der er den eneste slags sovs altså en opbagt sovs. Tror måske jeg ville blive gjort arveløs, hvis ikke jeg kunne lave en opbagt sovs.

Men hey, send mig lige din yndlings opskrift ik’? Enten på mail jordemodertina@gmail.com eller via Instagram eller Facebook (link nedenfor). Så vil jeg glæde mig til at kaste mig over projektet og bringe din opskrift her på bloggen!


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

   

10 kommentarer

  • Christine H

    Hej Tina
    Denne opskrift er en sikker vinder hjemme hos os – og den tager 20 min at lave! Min 5 årige spørger efter den 1 gang om ugen
    http://www.valdemarsro.dk/pasta-med-tunsauce/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • boller i karry er godt
    vil se om jeg ikke kan finde en opskrift til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lillemor

    Kom hjem og spørg din far, han har masser af opskrifter, har jeg aldrig fortalt dig ,at da jeg havde de 2 studenter fra Main, mallory og kathe havde de været her i 10 uger før de fik der samme igen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Boller i karry, kylling i karry, alt med karry er et hit hos os. Men vi er også vilde med Mac ‘n cheese http://heltoptilmaanen.dk/mac-n-cheese-min-favoritversion/ Den er super nem 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Kødboller i tomatsovs er et hit hos os! Vores datter på halvandet elsker den. Ville ønske jeg selv havde fundet på den, men den er fra Julie Bruun – som har virkelig mange lækre og børnene lige retter. Når bølgerne går højt, laver vi sweet patato fritter i ovnen også. Mums, siger jeg bare!

    http://www.juliebruun.com/2015/12/koedboller-i-krydret-tomatsauce/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Regitse

    Det er en genial idé du har fået dér Lillemor! Man kører nemlig rundt i de samme retter ugen og igen..
    Her hjemme er en favorit PKB (pasta, kylling, bacon ret), den går sådan her;

    Du skal bruge :
    1 pakke frisk pasta
    ½ piskefløde
    1 eller 2 pakker bacon i tern
    1 pakke kyllinge fillet
    100 gram mozarella eller pizzaost i strimler
    1 plante basilikum
    Salt, peber, muskat.
    Thats it! Tilberedning:

    Skær kyllingen i tern.
    Steg den på panden med bacon til det er gennemstegt. Det skal ikke være helt brunet/sort..
    Held fløde og ost i. Hold lidt igen med fløden og dosér alt efter hvor meget sovs man ønsker.
    Rør til osten er smeltet sammen i et med fløden.
    Tilsæt basilikumblade, salt og peber. Evt muskatnød.
    Kog pastaen imens du laver ovenstående.
    Enten kan man putte pastaen over i PKB’en, A det bliver en stor sammenrørt ret, eller servere det ved siden af hinanden. Det er hip som hap.
    Den tager MAX 20 minutter at lave.. Bonus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stjerneflor

    Hej Lillemor,
    Ikke en egentlig opskrift men måske et tip til at undgå at skulle opfinde den dybe tallerken til dagligt – jeg har på mobilen en liste over ‘greatest hits’ herhjemme. Når jeg så står idéforladt ved køledisken kl. ti-i-hente-børn, tager jeg listen frem, scroller lidt op og ned (evt. med lukkede øjne, evt. med øje for dagens tilbud) og vupti! Beslutning! (B-I-K, som boller i karry hedder herhjemme, er naturligvis også derpå ;)).
    Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Denne er min dreng på 8 og datter på. 5 tosset med. Kan varieres med mandler i stedet for pinjekerner, og man kan sagtens bruge hk. gris og ko også. http://www.hjemmet.dk/Jul/Julemad

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Mit barn ville kaste sig på gulvet under bordet og hyleråbeskrige, indtil jeg havde fjernet det grønne fra hendes mad. Hun kan nemlig ikke lide grøn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • I’m not easily imdepsser. . . but that’s impressing me! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

KONKURRENCE! Vind lækker retro-taske til dit barn