Status på mine 10 nytårsforsætter (det går pænt dårligt!)

OPRÅB! Til dig der er kvinde og single

resized_new_doc_2017-02-12_1_1

Jeg er 32. Er gift og har børn. Og nogle af mine tætteste veninder er i samme kategori; Villa, Volvo og Vræl (som man siger). Men jeg har bestemt også mange veninder der er singler med stort S. Og kollegaer. Og bekendte. Og den sætning jeg hører rigtig ofte – omend de også ytrer at nyde singletilværelsen – er; “Jeg føler måske bare, at jeg er lidt i kapløb med tiden!”.

Og det er jo ganske forståeligt at tænke den tanke i ny og næ, hvis man også godt kunne tænke sig, at erhverve sig Bolig, Bil og Ble-unger (som man siger). Specielt fordi at mange jo erhverver sig den slags i midt tyverne. MEN JEG VIL BARE LIGE SIGE ÉN TING!

Set med jordemoder-øjne (for ja, jeg er jo jordemoder, hvis det skulle være gået din næse forbi): Jeg møder SÅ mange kvinder omkring de 40, der ligger der på fødelejet og fortæller, om de mange single år de har haft. At de aldrig rigtig troede, at de ville nå at finde den rette eller få børn. At de for flere år siden havde accepteret, at de blot ikke ville få Hus, Honda og Hidsigpropper (som man siger) fordi de var blevet for gamle. I favnen har de så pludelig en baby og ved deres side en mand – som præcis lige som kvinderne heller ikke troede, at de skulle være så heldige, at finde den eneste ene og egentlig blot havde accepteret, at de ville være ungkarle for altid. DER ER SÅ MANGE AF DE PAR!  Jeg har født med så mange af de kvinder og jeg ELSKER at høre deres fortællinger om, hvordan de så fandt sammen, efter at have troet at “alt håb var ude”.

Og så set med jeg-har-været-i-parforhold-i-tusind-år-øjne: Og ja, det er jeg da glad for! For jeg er jo faktisk ret pjattet med ham dersens Lillefar. Men én ting som jeg misunder mine single bekendtskaber er, at jeg synes det er så pisse sejt, at de er så selvstændige og kender dem selv inderst til yderst. Ikke at jeg ikke gør det – men jeg ER jo en del af Lillefar og han ER jo en del af mig. Giver det mening? Jeg ville slet ikke vide hva’ fa’en jeg skulle gøre (og hvem jeg ville være?) hvis ikke jeg var sammen med ham. Sådan er det jo når man er i et parforhold. Man deler jo meget mere end blot Murermestervilla, Mazda og Møgunger (som man siger). Jeg fungerer bare bedst, når han også er der. Jeg elsker det vi har og ville ikke have det til at være anderledes. Men jeg synes fanden fiseme at det er sejt, at de single kvinder jeg kender, har været så mange år på bagen alene, at de er 100% selvstændige og ikke nødvendigvis sætter lighedstegn mellem det at være lykkelig og så Kolonihavehus, Kadet og Krapyler (som man siger).

Bevares, det er jo ikke ALLE der har lyst til Rækkehus, Renault og Røvirriterende-unger-der-står-op-klokken-halvseks-lørdag-morgen (som man siger). Og det synes jeg faktisk også er vanvittigt inspirerende! At sige: “Jeg skal ikke have børn. Jeg skal ud og opleve verden alene – måske med en mand. Hvis han er heldig”. Selvstændighed for the win!

Det var bare lige det jeg ville sige. I er møgseje der ude. Hvad end I egentlig går og drømmer om Andel, Audi og Abekatter-yngel (som man siger) eller trives med single tilværelsen og ikke har planer om at ændre den.

Jeg var jo egentlig selv ved at “give op” på dét der med fyre, da jeg så pludselig stødte på Lillefar online. Læs med i dette indlæg: Søg (online!) og du skal finde!

Over and out 😉


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

6 kommentarer

  • Kristine

    Tak, bare tak! 🙏🏼 (som man siger 😉). Det havde jeg brug for at høre. Hilsen den selvstændige singlekvinde i slut-tyverne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda

    Wup wup ✌🏼
    Jeg er single ✔️
    Jeg har et skøøøønt hjem ✔️
    Jeg er så så nok den meste “kedelige” single ever 😝✔️
    Jeg er single mor ❣✔️
    Jeg har fuldtids job ✔️ Et arbejde jeg elsker ☺️
    Jeg har ikke tid til at gå i byen – (Læs ikke særligt tit, højst 2 gange, pr halve år 🙈) …
    Men jeg drømmer! Jeg drømmer os om at finde MANDEN, manden som skal komme og blæse mig for vildt om kuld! Den der forelskelse, som får mig, helt op til månen 😍 …
    Og når det sker?! Så er jeg MAX klar til : Hus, have, stor bil, hund og campingvogn (Som man siger 😝) Tak for et skønt indlæg ✌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Randi

    Det er skønt at læse, også selvom man er 52, og ungerne er ved at blive store,og manden er smidt ud for længst. Det er opmuntrende at høre, at jeg ikke er den eneste single i Danmark (selvom jeg jo egentligt godt vidste det). Delt er rart at høre, at man ikke skal lede forgæves for at finde HAM, der gør det hele lidt mere værd.
    Tak for opmuntringen (også selvomden ikke lige var møntet på mig)👍🏻😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • dejligt indlæg
    vil gerne havde pakken, men må indrømme jeg har givet lidt op…. tør jo ikke lade mændene tæt nok på… og er egentlig ganske glad ved mit rolige liv med Zorro.
    Og 40 ER altså tætter på end 30.. gys….
    måske jeg bare skal låne møgunger nu og da, så andre kan få lov at havde kæreste dage.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg fandt min kæreste for 5 år siden da jeg var 32. Vi var heldigvis enige om at det med børn ikke var noget for os, hvis vi havde været uenige på det punkt, så tror jeg aldrig vi havde fundet sammen. I stedet har vi 5 hunde og en gammel gård. Han har til gengæld hjulpet mig med at skifte helt retning fra at have arbejdet på kontor hele mit liv til nu at leve af at tegne. Fordi han sagde, at det var røvligemeget om der var en lang periode hvor jeg ikke hev de store summer hjem. Så på en måde hjalp han mig til at blive mere selvstændig og finde ud af hvad jeg virkelig gerne ville med livet, så det kan også ske selvom man ikke møder sit livs kærlighed i starten af 20’erne. Heldigvis ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    TAK! Sådan en besked dér kunne jeg godt have haft brug for sidste år. Jeg var single, start-trediver og supertræt af det. NU har jeg så fundet mig en fraskilt far med de børn han skal have… eller de børn han skal have liiigeee nu. Jeg er jo så bange for at løbet pludselig er kørt og jeg, så sidder og er single og slut-trediver …og uden børn. Men man kan jo så åbenbart godt få børn på den anden side af de 34 år?.. juhuu 🙂 Løbet og livet er ikke helt kørt endnu 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på mine 10 nytårsforsætter (det går pænt dårligt!)