Nem couscous salat (a la Lillemor)

Forelskelse vs. at elske

img_1808

(De bryllupsbilleder der blev taget, hvor Lillefar meget yndefuldt skulle bære mig, blev knap så yndefulde. Til mit eget forsvar vil jeg sige, at han tog pis på situationen…men det er jo tilsyneladende en egenskab vi deler: Dårlig humor)

Forelskelse er jo på én eller anden måde en vanvittig sinds-tilstand. En slags psykose man er i, hvor man er fuldstændig forblændet af et andet menneske. Man er fascineret, imponeret og ikke mindst fuldstændig blind over for de skavanker der end måtte være hos den anden. Jeg husker eksempelvis selv hvor sød jeg syntes Lillefar så ud (da jeg mødte ham for snart 10 år siden), da han sov med tennis strømperne på 😉 Og hvor imponeret jeg var over, at Lillefar kunne trykke så fint og præcist liiige midt på tandpasta tuben…(!).

På et tidspunkt lægger forelskelsen sig. Og hvis du tænker: “Pff.. Det gør den da i hvert fald ikke! Vi har været sammen i 15 år og vi er da stadig forelskede”. Så lyt lige engang 😉 For jo, nyforelskelsen lægger sig. Og det gør forelskelsen også. Der gik fx ikke mere end et lille år, før Lillefar fik kyndig vejledning i, hvordan man trykker RIGTIGT på den skide tandpasta tube. Men forelskelsen bliver erstattet af noget der er meget bedre.

Kærlighed.

Ikke en kåd rus, en tilstand af euforisk fascination. Nej, nyforelskelsen, forelskelsen bliver erstattet af at elske. (I mange tilfælde i hvert fald. Andre gange finder man ud af, at den anden faktisk slet ikke er den man skal tilbringe sin hverdag med). Jeg får eksempelvis ikke længere hjertebanken, når Lillefar aer min nakke. Eller får kuldegysninger (altså på den gode måde), når han kigger mig i øjnene og siger, at han elsker mig. Nej, jeg siger tværtimod: “Det dér kan du godt pakke sammen kammerat, indtil du lærer at fucking trykke ordentligt på tandpasta tuben! HVOR SVÆRT KAN DET VÆRE!?” Okay, det er en joke… Men du forstår hvad jeg mener 😉 Jeg ELSKER at blive nusset, aet og holdt om. Men min puls stiger ikke til 220, bare fordi Lillefar strejfer min hånd. Men jeg får en varme, en ro og en lykkefølelse. Og det sparker altså nyforelskelsens røv til hver en tid.

Sandheden er at Lillefar stadig trykker forkert på tandpasta tuben. Men når han kigger mig i øjnene og siger at han elsker mig, kan jeg mærke med hele min krop, at det bare er SÅ meget gengældt. At jeg føler mig så fandens heldig, at jeg har fundet én, der passer så godt til lige præcis mig. Én der har lige så god dårlig humor som jeg, én som omfavner min stædighed, mit vilde temperament og tørrer mine tårer væk, når de ser dagens klare lys. Dét, mine damer og herrer, er da meget bedre end nyforelskelse. Bedre end forelskelse. Faktisk måske ligefrem bedre end rødvin.

Det kan også godt være at din partner trykker forkert på tandpastatuben…eller altid lader den tomme toiletrulle stå ved siden af toiletspanden…eller altid smider sin frakke på din yndlingsstol. Men stol på at du har valgt ham af en årsag.

(Men helt ærlig, hvor svært kan det være at trykke ordentligt på den skide tandpastatube)

I øvrigt skrev jeg jo engang det her indlæg; Er din kæreste og skide irriterende? hvor et mega godt råd til parforholdet er at finde. Det kan du jo læse hvis du vil 😉


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

   

5 kommentarer

  • Trine

    Hahaha jeg ELSKER din humor😂😂😂 måske fordi jeg har lige så dårlig humor selv.. jeg er typen der tit er flad af grin over min egen joke, imens andre står og kigger mærkeligt på mig🙈
    Jeg er jo næsten nød til at finde manden i mit liv NU, så jeg om et lille år kan ha det lige så fantastisk som dig❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • pernille

    Min kæreste siger aldrig, at han elsker mig. Han er en fysisk, stille mand…. Har kendt ham i flere år nu, første rigtige kæreste efter et knap 20 årigt ægteskab, der ikke gik til sidst. Men en kæreste jeg ikke giver frivilligt slip på. Min kæreste viser mig sin kærlig med at vække mig med nus flere gange om natten. Ved at knokle for min datter og elske hende højt. Ved at elske mig selvom jeg går hjemme og er sygemeldt. Ved at tænke på mig altid… Jeg hører det ikke… Jeg mærker det. At være elsket på den måde, er som du beskriver “lillemor”, ubeskrivelig og betydningsfuld og gør ihvertfald fald mig som menneske mere hel….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    Så fint et indlæg! Især når man har prøvet at være sådan en som glemmer hvor vigtig kærligheden er – og lader sig forblænde af den der kortvarige sindsyge en pludselig forelskelse giver. NYD kærligheden <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Se det er derfor jeg elsker lillemorblog!!! Har kun et ord, og det er amen (uden at lyde religiøs) men ja!!!! Efter 12 år, er det lige sådan det skal være 👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone

    Det græd jeg lige lidt <3 og det har intet at gøre med, at jeg fødte for 7 uger siden 😂 Hvor er det sandt!

    Men seriøst! Hvor svær kan det være med den tandpasta!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nem couscous salat (a la Lillemor)