Jeg har sagt op...igen

Nej, jeg skal ikke være fuldtids-blogger!

pc

I er kommet med mange gode råd til, hvad søren mit næste skridt skal være arbejds-mæssigt, efter jeg forleden skrev det her indlæg. Flere har spurgt om jeg egentlig ikke bare skulle springe ud som fuldtidsblogger? Og nej…det skal jeg ikke 😉

Som fuldtidsblogger får man jo (en meget svigende!) indtjening via forskellige metoder. I det segment jeg er i, hvor der er mulighed for at tjene penge, kan man tjene penge på antal klik på hjemmesiden, på at udgive affiliate indlæg, på sponsorerede samarbejder og banner reklamer.

Alt sammen har jeg i øvrigt forklaret nærmere HER. Så når du har læst smørren nedenunder, kan du jo klikke tilbage her til, hvis du er lidt nysgerrig på, hvordan en blogger egentlig tjener penge og hvad de forskellige ting betyder 🙂

Jeg lægger skam ikke skjul på, at jeg af og til byder ovenstående velkommen. Det er da dejligt for mig, at der kan falde lidt håndøre af til mig, ved at have den her blog, som jeg jo trods alt kaster nogle timer efter.

MEN

Det er saftsuseme ikke derfor jeg har den 😉 Jeg har ALTID sagt og siger det stadig, at det aller aller ALLER vigtigste for mig, med den her blog, er at kunne skabe et smil på andres læber. Jeg vil blogge når jeg har lyst og ikke fordi jeg skal. Jeg har talt med andre fuldtidsbloggere – også nogle der har valgt at forlade jobbet som fuldtidsblogger – der føler et pres over, at skulle levere hver evig eneste dag, så der kan komme mad på bordet. Jeg har sgu ikke lyst til at skulle føle, at jeg skal præstere. Jeg skriver når jeg har lyst. Punktum. Jeg tænker at det også er der, at kvaliteten er højest. Og hey – hellere kvalitet end kvantitet, ikke sandt 😉 Jeg har i øvrigt selv bevidnet bloggere der er gået prof og det er sørme da ikke altid at jeg synes, at deres blog er blevet bedre af den grund. Tværtimod.

Jeg kan godt lide at lave såkaldte affiliate indlæg engang imellem (som sagt, klik på førnævnte link bagefter hvis du vil have en forklaring 🙂 ), men jeg ville være ærgerlig over, hvis det skulle være årsag til min indtjening. I øvrigt har jeg alt for røvsyg tøjstil til, at jeg ville udsætte jer for daglige affiliate indlæg. Gud fri mig vel.

Og så er der de sponsorerede indlæg. Altså de indlæg hvor jeg bliver betalt for at skrive om eksempelvis et produkt.  VIGTIG FODNOTE: Jeg skriver kun om noget jeg kan stå inde for! Jeg har bestemt sagt nej til en masse – faktisk har jeg sagt nej til mere, end jeg har sagt ja til. MEN lad mig fortælle jer lidt om den her blogger-verden 😉 En blogger som mig der skriver fuck og for helvede og ikke synes at livet som mor altid er rosenrødt, er absolut ikke første prioritet for PR bureauerne rundt omkring. De vil hellere kaste penge efter laksefarvet og palietter. Ikke rødvinsdrikkende mødre med hængepatter. Derfor hænger de sponsorerede indlæg for mit vedkommende ikke på træerne. At PR bureauerne så vælger bloggere, der samme uge har reklameret for fem andre ting, forstår jeg så absolut ingenting af. Det gør vel egentlig bare, at et specifikt brand “drukner” i mængden? Men dem om det. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det jo én af de ting der gør, at man kan leve af at blogge. At man får en masse betalte opgaver.

Fodnote: Der findes bestemt også mange gode fuldtidsbloggere der ude! Det er blot ikke alle der er skabt til det.

For mig handler det i bund og grund om, at det skal være lysten der driver værket. Så længe det er dét, så er den her blog en succes for mig. Tænk at kunne gøre andre mennesker glade! Det er jo for vildt 🙂


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

   

9 kommentarer

  • Maria

    Barselsgangen på Hvh🙏🏼 Hvis der er noget de familier elsker (efter at have presset en mandel og -eller en kummefryser ud, er det personale med humor og smil på læben! Prøv det! Jeg lover 100% tilfredshedgaranti på kollegafronten😍😍😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nursenpåbarsel

      Mon hun altså LILLEMOR er den hemmelige der ER ansat på hh barsel men ikke offentlig gjort endnu?🍀🍀🍀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Åh desværre ikke 😊. Har dog haft min gang MEGET på patienthotellet i sin tid!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Jeg har skam været en fast del af patienthotellet og været SÅ glad for det. Men så var det vi skulle vælge, om vi ville være barsels jordemødre, eller fødegangs jordemødre. Og så vandt det sidste altså 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Jeg må også indskyde at det giver din blog så meget kvalitet at du har et “rigtigt” arbejde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Og du får smilet frem. Tak for det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Det er tydeligt at mærke,at du brænder for dit fag og er dygtig til det. Så jeg er overbevist om,at du nok skal finde det helt rigtige job. Og jeg synes også,din blog er så interessant,fordi du har et arbejdsliv og en blog,som er to adskilte ting – og ikke blogger om dit liv som blogger. Der er noget i det setup,som hurtigt får mig til at miste interessen for pro blogs.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har sagt op...igen