Ærlig snak

Undskyld Gud. Og undskyld Emma Gad.

20170924_153027

Indlægget indeholder reklame-links

Jeg vil gerne takke den halve dåse Elnett hårspray (den guld-farvede kradsbørstige satan) jeg tømte i går, for at stå mit hår bi og give mit hår slangekrøller, som i hvert faldt holdte indtil klokken 22, hvorefter mit syn muligvis blev en anelse sløret, grundet fri-bar-omstændigheder ud over min kontrol. Tilsyneladende missede jeg derefter nylonstrømper der var løbet og faldt mere end én gang over brudens Valentino stiletter, hun havde smidt midt på dansegulvet, til fordel for bare tæer. Og når både Sømændene (som jeg faktisk ikke anede var så mega stort og populært et band), Alberte (fra Bamse og Kylling), Gnags og Peter A.G spillede til brylluppet, kan det saftsuseme kun betegnes som årets brag af en bryllupsfest. Jeg har haft “Vilde kaniner” på hjernen lige siden i går. Og erfaret at det fortsat er eneste tekst fra sangen jeg kan. “Vi’ de vilde kaniner, med meget lange ører…bub-dubbidub bub-bobhu-bob”. I øvrigt utroligt hvor meget man kan fake på sådan et dansegulv, ik’? Jeg kan teksten til ALLE sange, når jeg har fået en drink (og synge meget meget højt). Det er fantastisk!!

20170924_152731

Til gengæld vil jeg gerne undskylde over for Emma Gad, for at overveje at iklæde mig rød kjole og iføre mig bare knæ i kirken (SKØGE!!), som man åbenbart ikke må, hvilket jeg blev klogere på, efter jeg skrev DET HER indlæg. Præsten lukkede mig dog ind i kirken, trods bare knæ og læbestift. Og så håber jeg at Gud hun tilgiver mig en dag. For kjolen var altså virkelig flot og vandt altså lidt over Gud lige den dag, Så må Gud og jeg altså tage den over en håndbajer, når jeg en dag stiller træskoene og vi skal slå sten-saks-papir om, hvorvidt jeg skal up there eller down there.

Jeg havde jo egentlig købt den der røde kjole. Men lige som vi skulle til at gå, ændrede jeg mening og hoppede i panik-kjolen, som jeg måtte købe efter jeg fik at vide, at man ikke måtte have rød kjole på. Og den er jeg faktisk ret pjattet med. Og selvfølgelig er der 20% rabat på kjolen (og alt andet på Zalando her i weekenden), lige som jeg har brugt hele madbudgettet på kjoler. Pis’ irriterende.

20170924_151928

Men den kongeblå kjole kan Gud eller Emma Gad vel ikke få ondt i bagen over. Den kan i hvert fald erhverves til 299kr nu – minus 20% angiveligt lige HER. Og selvom det bør være ret nemt at regne ud, hvad beløbet er med rabat, så er det altså kun de helt basale kropsfunktioner der virker på mig lige nu, efter én (-og tyve) Gin&Tonic’s for meget i går. Så regn selv ud.

Jeg havde også nogle smykker på…og hvis I holder lidt øje med bloggen de næste dage, så kan det være, at nogle af de smykker kunne havne nede i jeres bukselomme 😉 ……eller ører.

You Might Also Like

Ingen kommentarer

    Svar