LIVE fra en bænk i Zoologisk have

Lidt blind er man vel altid…

Advertisement

New_Doc_98_7

20171022_194201

Det er vitterligt ikke mere end halvandet år siden, at jeg endelig nossede mig sammen, til at gå til optikeren. Jeg HAVDE jo lovet ham optikeren at jeg ville komme tilbage og bestille briller. Der gik bare lige 16 år! Men jeg holdte da hvad jeg lovede…ik’? Det synes jeg umiddelbart er en vigtig detalje.

Jeg syntes jo ham optikeren var NOGET næsvis, da han opgav den standardiserede synstest (du ved, den hvor de siger “hvad er der på nederste linje”) og tog fingrene frem i stedet, stillede sig 30 cm fra mig og bad mig tælle hans fingre. Jeg dumpede åbenbart den første test med bravour. Og muligvis også den med fingrene…jeg holder stadig på, at han blot havde meget meget små fingre og at der freaking VAR 6 fingre og ikke 7.

Ikke desto mindre var jeg pludselig den lykkelige ejer af både kontaktlinser og briller. Begge dele skulle jeg virkelig lige vende mig til. De små plastik sataner havde det i starten med at stikke af! Så troede man lige at man kæmpede med at hive skidtet UD af øjet. Så finder man ud af, at linsen ER ude, sidder fast på ens underlæbe og dingler og at det i øvrigt er ens hornhinde man står og forsøger at frigøre fra legemet. Skidt idé i øvrigt…det kan virkelig anbefales, at lade hornhinden blive på dens plads.

Jeg er nu blevet lidt bedre til kontaktlinserne og nyder at kunne se verden som Gud hun har skabt den. Grunden til at jeg endelig fik taget mig sammen, til at smutte op til optikeren igen, var ganske simpelt fordi jeg oplevede, at jeg havde problemer med at fokusere, når jeg eksempelvis kørte bil, eller når jeg skulle læse. Mine øjne havde drillet i lang tid, så jeg trængte ganske enkelt til briller. Der er dog også nogle der med årene blot får konstateret presbyopi. Såkaldt gammelmandssyn. Det betyder ganske enkelt at øjelinsens evne til at ændre krumning, bliver nedsat med alderen. Det er super vigtigt at den evne bevares, da det er afgørende for, om man kan se skarpt på både kort og lang afstand. Det er bl.a. derfor at nogle får læsebriller, når man kommer lidt op i alderen. En rundspørge viser at faktisk hele 47% har sværere ved at fokusere på forskellige afstande, når de kører bil. Og 41% skruer op for lyset på arbejdet eller der hjemme, simpelthen for at kompensere for det dårlige syn.

Kontaktlinsefirmaet Alcon har derfor udviklet en multifokal linse, som man både kan se lange og korte afstande med. Jeg anede ikke at den slags linser eksisterede. Men det viser sig, at ca. 25% af kontaktlinsebrugere, aldrig har hørt om de såkaldte multifokale kontaktlinser. Som altså kort og godt betyder, at der er glidende overgang i selve linsen. Alcon har lavet en stor undersøgelse og spurgt en masse mennesker, om hvorledes de er påvirket af deres gammelmandssyn. Og kort og godt viser det sig, at en filans masse mennesker er påvirket, men bare ikke gør noget ved det 😉 Det vil Alcon rigtig gerne sætte fokus på og derfor har de spurgt mig, om jeg mon kan være med til at sprede budskabet. Og det vil jeg naturligvis gerne! Måske du ikke lige tænker, at du har behov for briller eller kontaktlinser? Men oplever at synet driller lidt på eksempelvis arbejdet eller i bilen? Så kig HER på deres hjemmeside og prøv deres linser gratis i en 10 dages periode.

Bare et tip 😊


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

   

5 kommentarer

  • matilde

    den var rigtig sjov, ahahahahah

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe Op.

    Jeg kommer til at tænke på dengang, min datter var til første synstest hos lægen. Lægen peger på et hus på en af de første rækker: “Det er et hus!”, sagde min datter. Lægen fortsatte, og nåede efterhånden ned til de temmelig små figurer, og peger på et hus igen: “Det er et lillebitte legehus!”, sagde min datter 😂
    Eller da jeg i mine unge dage var med en veninde hos optikeren, og han sagde, at hun da forhåbentlig ikke var kørt i bil derned?! Øh jo.. med mig på passagersædet!
    Ooooog min svigermor, som proklamerede: “Jamen, kan I andre se, hvad der står på vejskiltene, når I kører bil??” Så tror jeg nok lige, hun var færdig med at have mine børn i bilen! 😳
    Nå, men nu fik jeg da lige genopfrisket diverse hukommelser. Jeg tror i øvrigt ikke, jeg ville kunne makke med kontaktlinser… det må være ubehageligt at rode rundt i sit øje…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Ha ha hvor er din datter sød 🙂 Din svigermor? Håber hun har fået briller nu 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ååårh nej. Nu får jeg helt dårlig samvitttiged🙈 jeg har stadig samme stående aftale med optikeren om, at vende tilbage 😬 måske jeg lige kan strække den 5 år mere?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LIVE fra en bænk i Zoologisk have