Når børn og deres mødre får et "Nej".

Status på det nye job

33

Nogle af jer har spurgt ind til en update på det nye job. Nu har jeg haft det nye job i halvanden måneds tid og er så småt ved at vænne mig til den nye hverdag. En ting der dog har overrasket mig, når folk generelt har spurgt ind til det nye job, er at spørgsmålet: “Men skal du så slet ikke tage imod børn længere?” prompte falder.

Jeg kan jo egentlig godt forstå det…at folk er fascineret af jordemoder faget. Det samme er jeg jo 😉 Men jeg er stadig overrasket over, hvilken vanvittig prestige jobbet har. Det er som om at nogle faktisk bliver en smule skuffede og forargede, når de hører at jeg ikke længere står på en fødestue. Men sidder bag et skrivebord det meste af tiden.

At være jordemoder er jo ikke KUN lyserødt. Det MESTE af det er lyserødt 😉 Der er eksempelvis ikke nogen bedre følelse, end når jeg er kommet hjem fra en fødegangs vagt, har taget imod et barn og noteret endnu en fødsel i min lille jordemoder-lommebog. Den følelse er ubeskrivelig. Den følelse “kæmper” jeg da også lidt med, da der på halvanden måned kun er røget en enkelt fødsel i lommebogen. Ene og alene fordi det ikke er den primære jordemoder omsorg jeg yder, når jeg nu er på arbejde. En tæt kollega beskrev det som “at køre afsted på cyklen med violinkassen på ryggen…blot uden violin i”. En lidt “tom” jordemoder-følelse.

Men…

Jeg er mega, åndssvagt glad for jobbet. Jeg er glad for hvad jobbet gør ved MIG. Jeg vinder helt utroligt meget personligt ved at være jordemoder. Jeg vinder dog også helt utroligt meget, ved at prøve noget nyt. Ved at fokusere på noget andet. Ved at arbejde på en anden måde – bruge mine evner på en helt anderledes måde, end jeg har gjort hidtil. Men er det ikke meget normalt? At have lyst til at prøve noget andet, uanset hvor glad man er for sit job? Alle har vel fra tid til anden behov for at afprøve noget andet. Det er det jeg gør nu. Og at finde ud af at jeg er rigtig glad for det – og god til det – er virkelig en succes følelse! Så skal jeg med tiden nok lære at takle “den tomme violinkasse” følelse.

Måske jeg trasker rundt i mine jordemoder træsko med fostervand i BH’en som 60 årig, måske jeg virkelig har indfundet mig godt bag skrivebordet og bliver siddende dér resten af min karriere. Man ved aldrig! Uanset hvad har det været sundt for mig, at “turde” prøve noget nyt.

Til info kan jeg stadig tage fødegangsvagter hvis jeg har lyst. Der mangler jo fortsat enormt mange jordemødre, som jeg for nyligt skrev lidt mere om HER i et indlæg, der vist nok har verdens længste titel til dato 🙂 Så fødslerne er ikke helt væk. Og det føles også ret rart.


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

   

4 kommentarer

  • Nu er jeg en af dem, som slet ikke kunne forestille mig jobbet som jordemor, som værende på ønskelisten – så jeg er bare lykkelig over, at der er andre, som vil tage den på deres kappe (;
    Jeg arbejder til gengæld i hjemmeplejen (tror ikke der er nogen, som ser den branche som lyserød eller attraktiv), ikke ligefrem min drøm, men verdens bedste kollegaer og den fineste vagtplaner når man langt med. Det vigtigste er at man går hjem med en god fornemmelse i maven <3

    – K

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Det er kun godt du prøver noget nyt:-)
    Man ender ikke altid med det man troede.
    Jeg startede selv ud på en måde og havde evner i en anden retning og så blev det anderledes og godt også.
    Du skal bare mærke efter og få livet, familien og jobbet til at hænge sammen. Er du endnu ikke på rette hylde, så finder du bare en ny hylde.
    Held og lykke i det nye:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bodil

    Du ved at du altid er så velkommen på min arbejdsplads 😘 Men kors hvor er de heldige at de har fået dig på Herlev Så rigtig held og lykke i håbet om at se dig til bare en enkelt vagt 🙏🏽

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Jeg forstår dig 100% og jeg tror kun det er sundt at lave noget andet engang imellem.. Jeg er uddannet frisør og har haft egen forretning i 5år. Da vi fik nr to barn solgte jeg den og fik arbejde i et bofællesskab for unge.. Jeg hører tit om jeg ikke savner at være frisør, og “da jeg var ung ville jeg være frisør” osv osv. Det jeg laver nu er meget mere spændende og meningsfyldt, men det gider folk ikke hører om 🙄

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når børn og deres mødre får et "Nej".