Hvid januar (sagde ingen mor nogensinde)

Kære kaffe

20180107_111156

Kære kaffe

Du er og bliver en ven. Du er der fandenfiseme altid for én…når tømmermændene har gjort sit indtog, som det er tilfældet i dag, og man kan mærke døden puste én i nakken…ja, så bringer du atter lys og livslyst tilbage, blot ved duften af din tilstedeværelse. Når morgenerne er for strenge og kroppen skriger på den varme dyne og drømme om Gerard Butler drømmeland, ja, så giver din blotte tilstedeværelse lysten til at springe ud i en ny dag. Og når børnene er for strenge, for larmende og for krævende og man stille mærker de grå hår vokse ud og babserne blive længere og længere, viser du også dit guddommelige væsen og spreder glæde og lys i tilværelsen. Og blot ved en enkelt tår, mærker man overskuddet vælte ind over sig og man får endda følelsen af, at brysterne atter kravler tilbage, på et nogenlunde acceptabelt niveau. Ikke ønskeligt, men acceptabelt.

Du er der dag, aften og sågar nat, skulle man have behov for dig der. Altid en ven i nøden. Altid parat til at holde i hånd. Du er en sand ven.

Så kære kaffe. Tak. Bare tak. Jeg er sikker på at jeg taler for alle mødre der ude i det ganske danske land, når jeg siger:

Du gør en forskel.

Tak.


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

3 kommentarer

  • Betina

    Jeg har endnu ikke i en alder af snart 40 lært at drikke kaffe, selv om jeg er mor til 3 og set godt kunne bruges. Men såååå har jeg cola, men det må jeg også ligge på hylden i et stykketid ihvert fald i hverdagen. Nu skal de babykilo af. 😄😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har tur prøvet på at lære at drikke kaffe, især efter nætter med minus på søvnkontoen. Men har ikke lært det endnu. Men giver ikke op 💪🏻😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Og mig! Helt uden barn. Tak kaffe, tak <3
    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvid januar (sagde ingen mor nogensinde)