Vil I se min jordemoder-lønseddel?

Kyllingelasagne! Læsernes nemme hverdagsretter #2

20180310_181903

Det der skete var at jeg en dag på min Instagram profil (@lillemorblog), klaskede et billede op af dagens madlavning. – Som jeg må indrømme af og til, består lidt af de samme 7-8 retter. Jeg spurgte læserne hvad deres nemme hverdagsretter var, for at få lidt inspiration og for at de evt. kunne bidrage med lidt gode idéer, til andre idé forladte kvinder der ude. Rigtig mange kom med deres bud på en god og nem hverdagsret. Og så var det at Lillemor fik den idé, at bringe dem her på bloggen – med læsernes samtykke naturligvis. Så hold øje med bloggen for inspiration 🙂 Du kan finde alle opskrifter HER. Send gerne dit eget bud på en nem hverdagsret til lillemorblog@gmail.com.


Lidt info om læseren:

Navn: Betina

Alder: 37 år

By: Hasselager (en lille forstad til Århus)

Børn: To styk lækre pigebørn. Miniputten på snart 5 år og babsomanen på 9 måneder!

Profession: Koordinator og personlig assistent

Fuldend følgende sætninger:

Jeg følger med hos Lillemor fordi…jeg elsker hendes måde at skrive på, og jeg er helt tosset med at der er plads til det hele. Der bliver ikke lagt fingre imellem og der er så meget godt humør, så jeg kan næsten ikke andet end blive glad når jeg læser med. Der er ingen opstillede kubus-vaser og hvide linjer, men masser af glæde og dejlig læsning. Det eneste jeg mangler er at Lillemor og Fyrsten&Fruen laver en føljeton ala deres julekalender igen! Den behøver ikke være med præmier, for historien var så hyggelig og skøn, at den gjorde det hele for mig, så måske de kunne lokkes til at give den et forsøg igen, måske bare ikke i december, hvor mange ikke gider alle de julekalendere 🙂

Jeg kan godt lide børn, men…kunne de ikke bare sove LIDT længere og larme LIDT mindre zzzZzzz

Rødvin er…virkelig en mangelvare, når man er gravid og ammer! Hvem har lige besluttet, at det er en dårlig kombi??

Denne ret er god fordi…den er så lækker og smovset, kan varieres og der kan skjules grøntsager i det uendelige 😊 og så er jeg tosset med retter, der kan fryses og gemmes til en regnvejrsdag 😉

◊ Kyllingelasagne ◊

Ingredienser: 

  • 800 g. kyllingefilet eller inderfilet
  • 2½ spsk. karry
  • Salt
  • Peber
  • 2 dåser mosede tomater eller flåede tomater, hvis det er det du har
  • ½ l fløde
  • 1 boullionterning (høns- eller grøntsagsboullion)
  • 1 pose frossen helbladet spinat (frisk kan også sagtens bruges, hvis man ikke lige har tid til at få det tøet op)
  • 2-3 gulerødder
  • 1 squash
  • Lasagneplader
  • Revet ost

20180310_181708

Fremgangsmåde:
Først klippes eller skæres kyllingefiletterne i mindre stykker og steges i lidt olie og karry.

20180310_193502

Grøntsagerne snittes fint eller rives på den grove side af et rivejern og steges i gryden.

20180310_193420

Når det er stegt af, tilsættes tomater, fløde og boullionterningen og det hele simre til sovsen er blevet lidt tyk. Kyllingen tilsættes sovsen og den smages til med salt og peber.

20180310_193612

Nu er sovsen færdig og klar til at blive lagt sammen til lasagne med spinat og lasagneplader.

20180310_193312

20180310_181949

Der afsluttes med ost og lasagnen bages i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.

20180310_181903

Denne ret er oplagt til en omgang “tøm grøntsagsskuffen for slatne grøntsager” 😉 Jeg laver også tit en “tøm grøntsagsskuffen for triste grøntsager”, hakker dem i en foodprosessor, og så i portionsanretninger i fryseren. Så er der grønt til denne ret og til en hurtig omgang bolognaise…

Tak til Betina! Og ja, Fyrsten&Fruen og jeg har ofte talt om, at vi bør lave nogle videoer sammen igen. De gamle videoer, hvor vi svarer på en masse spørgsmål fra læserne, kan ses eller genses HER. Og hvis du bare hellere vil lure andre lækre opskrifter, så klik blot HER.

Og husk! Hvis du også har en lækker opskrift i gemmerne, så er du velkommen til at sende den til mig!


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Vil I se min jordemoder-lønseddel?