Ting jeg har hørt mig selv sige #5

Syge børn bør være hjemme – ikke i børnehaven!

untitled_artwork

“Der er seks børn syge med bræksyge” sagde Kummefryserens klasselærer, lige inden vi gik på påskeferie. Den virus der florerer i øjeblikket, er som en tikkende bombe, man blot venter på/frygter skal ramme ens familie! Jeg tør næsten ikke sige det højt, men indtil videre er vi sluppet nogenlunde uskadt gennem sygdoms-halvåret. Men i disse skide-bræk tider og et land der tilsyneladende er ramt af en influenza epidemi, er jeg simpelthen så ærgerlig over, at (lidt for) mange børn, bliver sendt i vuggestue, børnehave eller skole, med potentielt smitte i kroppen. Influenza epidemi og omgangssyge, har jo netop fået disse øgenavne, fordi det er en epidemi og konstant går på omgang. NETOP fordi vi ikke bliver inden døre, eller holder vore børn inden døre, indtil den pågældende virus er helt og aldeles skudt i sænk og har forladt kroppen med sikkerhed.

Bevares, jeg kan skam sagtens forstå den frustration der er, med den logistiske planlægning af syge børn (og frustrationen over sygdommen i det hele taget!) Systemet kan godt være lidt for rigidt. I det offentlige eksempelvis har man mulighed for at afholde op til to sygedage for sit barn – men så sandelig ikke ret til det. Og en influenza varer jo ofte lidt mere end 1-2 dage. Så jeg anerkender det puslespil det er, at få pasning til sit syge barn. Problemet er dog bare at man eksempelvis ved omgangssyge og influenza, i de situationer man tror at barnet næsten og måske er raskt, og dermed sender barnet afsted, ender med potentielt at smitte fem andre børn, der så har forældre, der kan afholde 25 sygedage til sammen. Noget man måske kunne have undgået, ved at holde en sidste sygedage hjemme. Det siges jo at der skal gå 24 timer fra sidste omgang bræk/dårlig mave, før man skal bevæge sig ud i offentligheden igen. Fordi det netop smitter af pommeren til! Snotnæse og hoste kan ikke undgås. Men jeg tror vitterligt godt på, at vi alle kan hjælpe hinanden, med at slå den reelle epidemi ihjel!

Jeg vil virkelig gerne slå et slag for mælkesyrebakterier!! Jeg har skrevet en del om dem HER og det korte af det lange er altså, at mælkesyrebakterier hjælper immunforsvaret! Mælkesyrebakterier hjælper til med at udefrakommende svampe og bakterier dør. De fås i alskens former og smag. Jeg propper Kummefryseren og Mandlen med dem dagligt. Men vigtigst er det at lagre børnene op med dem når man når sen-sommeren. Så er I klar til november, hvor sygdoms halvåret starter igen 😉


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

4 kommentarer

  • Charlotte

    Godt tip! 👍🏻😊 Jeg er SÅ træt af al den sygdom 😣

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Så vigtigt at huske OGSÅ for syge voksne…. nej du ikke super sejt og god kollega hvis du slæber dig syg på arbejde.
    dao jeg var barn var det alle sygdomme som hed 24 timer efter “rask” blive hjemme… men var vejret godt skulle jeg kort ud og have frisk luft. … jeg hold fast i den tradition dao jeg arbejdede… modsat kollegaer lå jeg ikke 3 dage, så på arbejde 2 så lå 3… ovs…. altså indtil jeg fik ptsd, ,, så lå jeg jo bare 😢

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Jeg er helt enig! Alle skal blive hjemme til de er helt raske! Og øv med din ptsd 🙁

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak, ja det surt med ptsd… men godt jeg har min pension og Zorro…. Zorro er guld…. Zorro hjalp med at købe sko i mandags, noget jeg ellers helst skal have hjælp til….. og når rest på rest på skal også spise de gulerødder ikke er i vejen laver jeg mine retter og sender billeder….

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting jeg har hørt mig selv sige #5