"Du er bare så smuk og fin...jeg elsker dig!"

En kop sukker med kaffe, tak!

screenshot_20180408-114111

I går skete der noget helt særligt. Og noget meget sjældent. Altså meget mere sjældent end nordlys og solformørkelse forstås. Lillefar, jeg selv og tre vennepar mødtes til rammerne af en påskefrokost, hvor overskriften var øl, snaps, masser af mad og ingen børn. Og når man til sammen huserer hele otte skabninger med snotnæser og faste sovetider, er den her slags arrangementer, selv sagt svært at få til at gå op i en højere enhed. Men det lykkedes…næsten. En enkelt to årig blev dog i sidste øjeblik i forældrenes trygge rammer, men han var heldigvis med på konceptet “frikadeller ad libitum og puslespil i otte voksnes nærvær”. Hold nu bøtte hvor havde jeg glædet mig helt enormt meget!

Lillefar brygger jo øl…og er sådan svært god til det. Da han for tre års tid siden proklamerede, at han havde i sinde at blive øl brygger (på hobby niveau altså), smilte jeg og nikkede sødt og anerkendende. Jeg var nemlig ret sikker på at det var en døgnflue, a la når jeg siger: “Nu skal Lillemor lære at strikke!” eller “Nu skal Lillemor saftsuseme have en bikinikrop, der kan så selv Rihanna til at klappe kaje!”, for kun to dage efter at skænke et glas rødvin og gøre det jeg er bedst til: Sidde og trone med et glas Cabernet Sauvignon og udstede ordre. Men altså Lillefar holder sgu stædigt ved og er blevet temmelig ferm til det dersens ølbryggeri. Så selvfølgelig har han også investeret i et fadølsanlæg, som han tog med under armen. Jer der følger med på min Instagram profil @lillemorblog, så hvordan det så ud i min story! I øvrigt sagde han: “Skat, tror du 19 liter øl er nok?”. Ja, jeg tror liiige akkurat det er nok.

I morges vågnede jeg så af mig selv…det kan jeg slet ikke huske hvornår sidst er sket. Det der som regel plejer at vække mig, er en natble i hovedet eller en fod hårdt i nyrerne. Så selvom jeg vågnede med velour på tænderne og med en smag af kattebakke i munden, så var det altså ubeskriveligt lækkert at vågne op til lyden af:

Stilhed

Men så var det at jeg selv og min krop kom i tanke om, at jeg havde drukket 2854 øl i går. Så jeg fik forvildet mig op til bageren og købte en masse ting som jeg tænkte at jeg fortjente her dagen derpå. Og så har den ellers stået på flere kopper sukker med et skvæt kaffe i, i løbet af dagen. Og lækkert italiensk brød med tomatkompot, friterede grøntsager og skinke til aftensmad (læs: pizza).

Det har fandenfiseme været en god weekend!

Monday, bring it on!


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Du er bare så smuk og fin...jeg elsker dig!"