Når man IKKE er en kjole pige (og køber 42 kjoler)

Mine ærlige tanker om det høje snit til jordemoder uddannelsen…

Ovenfor ser I snittet for at komme ind på jordemoder uddannelsen i Kbh. Og det kan jeg ærligt godt have det ambivalent med. Som jordemoder har jeg nemlig ofte fået denne kommentar; “Åhr du er jordemoder? Så må du godt nok være klog!”. Og der må jeg bare lige sige én ting: Jeg er ikke tabt bag en vogn, MEN det er kun fem år siden, at Lillefar gjorde mig opmærksom på, at det hedder PARAT viden og ikke PIRAT viden 😉! Og jeg gik på jordemoder skolen da det gik op for mig, at forloren hare ikke var en død hare… Men en blanding af kalv og flæsk.

Min pointe er ganske enkelt at det er vigtigt at alle der ude ved, at man ikke nødvendigvis er en god og dygtig jordemoder, bare fordi man har 11,4 i snit. Snittet afspejler ene og alene interessen for en given uddannelse. Jo flere ansøgere, des højere snit.

Man behøver ikke at være Einstein for at blive jordemoder. Til gengæld skal du fandenfiseme være god til mennesker. Tro mig! Jeg har stødt på fantastiske mennesker via jordemoder studiet, som havde vanvittigt højt snit fra gymnasiet. Og i dag laver de noget andet… For de fandt ud af, at dét at stå på en fødestue, ikke kan afspejle at have haft snuden nede i bøgerne i 3 1/2 år non stop. For på en fødestue skal du være god til MENNESKER!! Udadvendt, empatisk, snaksagelig og smilende. Og det synes jeg ikke nødvendigvis at et 12 tal symboliserer.

Min pointe er at jeg synes at systemet er forkert! Vi har brug for jordemødre i vores hverdag! Og jeg er sikker på at der er rigtig mange dygtige kommende jordemoderstuderende, der i dag kan fejre, at de skal ind på jordemoder uddannelsen. Men jeg er OGSÅ sikker på at NOGLE af dem får sig et chok og skifter retning. Og jeg er LIGE SÅ MEGET sikker på, at der sidder masser derude med et snit på 4, som ville være mindst lige så dygtige jordemødre.

Jeg synes ærligt at det bør tælle højere, at de kommende jordemødre, havde været på et plejehjem for eksempel. Hvor man finder ud af at man skal besidde enorme mængder empati og næstekærlighed. Hvor man møder familie medlemmer i sorg og hvor man bliver konfronteret med livets afslutning, som OGSÅ af og til, er en del af livet som jordemoder. Og/eller i en vuggestue, hvor man får snærten af mor/barn relationer og lærer at det er normalt at gå hjem fra arbejde, med andre folks kropsvæsker på tøjet.

Så jeg vil ærligt hellere have at folk møder mig med et: “Åhr, du er jordemoder? Så må du være vildt god til mennesker!?” end at folk har fokus på karakterer. Spørg du bare enhver tilfældig kvinde i pressefasen, om hun vil sætte mest pris på, at hendes jordemoder havde 11,4 i snit eller om hun var god til mennesker…

Jeg ved ikke lige hvordan det her indlæg skal slutte…så jeg lader den bare lige hænge her. Og hey, så husk at I altid kan spørge mig om ting vedrørende pirater. Jeg har som nævnt en ret stor pirat viden 😜. Og nåhr ja… Jordemoder relaterende spørgsmål, kan jeg også svare på. For jeg er nemlig en god jordemor, også selvom mit snit ikke var 11,4. Og hey, er det kun mig der pludselig har en ustyrlig lyst til forloren hare?

I øvrigt kan du se eller gense en af mine gamle jordemoder lønsedler HER


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

   

22 kommentarer

  • Luise

    Hej Lillemor.. Bare lige et tak herfra.. Jeg er netop en af de piger, der har fået et afslag i nat fra jordemoder uddannelsen.. Og den rubrik med tallene i dit indlæg, fik mig lige til at trække skuldrene ned igen! 11,4 er sgu højt! Det kan jeg ikke hamle op med og nok også derfor jeg ikke kom ind.. Men i hvert fald, kan jeg se at det har værer hårde odds i år.. Så bare lige er tak herfra☺️ det hjælper altid at få pointeret at karakter ikke er alt..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • may

    SÅ FEDT SKREVET <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tenna

    Ak så forbandet hårdt det var at søge ind på jm studiet 3 år i træk og bare få afslag.. det gennemsnit er dybt urimeligt og siger, som du nævner, intet om din empati, humor, samarbejdsevner eller stresshåndtering

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Noget helt andet er, at det latterlige høje gennemsnit overhovedet ikke afspejler en løn, der ikke er meget højere end en pædagog…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Jeg synes faktisk at have hørt, at pædagoger tjener mere 😂. Så ja, lønnen er åndssvag dårlig. Det er selvfølgelig heller ikke et job man skal tage, fordi man gerne vil tjene penge. Men det ville ikke gøre noget, hvis lønnen afspejlede at man rent faktisk står med liv i hænderne!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristiane Toft

    Du har sååå ret, du rammer mig lige i hjertet.. jeg er ikke specielt boglig. Men jeg har drømt om at blive jordemor siden jeg gik i 6 klasse. Jeg har ikke gennemsnittet til det. Men jeg drømmer stadig… men hvem ved en dag kan det være, at man finder ud af at det med at kunne læse mennesker og være god til mennesker, blir vigtigere end et gennemsnit

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Man kan kun håbe!! For man kan ikke lære empati ved at være dygtig til at have snuden i en bog. Den slags er man født med, eller lærer via arbejdet med sårbare. Håber at din drøm, trods alt, en dag vil gå i opfyldelse!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Jeg tror bare generelt, at det stikker af med de der karaktergennemsnit. Snittet er gået fra 4,2 til 9 for optagelse på min bachelor i løbet af de ti år, som der er gået, siden jeg søgte ind.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Du har ret… Jeg tror også at det er lettere at få et 12 tal i dag, end det var gør i tiden. Hvad er fx pointen med at man kan komme ud med et snit HØJERE end 12 😂. Det giver ikke mening!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nana

    Jeg ville så gerne være jordemoder, men jeg kan ikke få så høje karakter nogensinde! Det synes jeg er vildt ærgerligt! Nu læser jeg så til socialrådgiver, hvilket jeg er super glad for! Det handler nemlig om hvordan man har det med at arbejde med mennesker, og det burde være vigtigere end ens gennemsnit.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Jeg kunne ikke være mere enig Nana. Netop derfor synes jeg at det bør vægte meget meget højere, hvad man har af erhvervserfaring. Arbejde på plejehjem eller med handicappede, bør fx tælle meget meget mere!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisa

    Det værste er, at der mangler jordemødre, så vi har brug for at dem der bliver uddannet også bliver i faget!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Ja! Og forhåbentlig gør rigtig mange af dem det. Det er bare så forkert at tro at man er en dygtig jordemoder, bare fordi man har et højt snit.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Du har så evig ret. Det er stukket helt af. Og jeg synes det er så vildt, at ens fremtid ligger i, hvilke tal du får i løbet af tre år. Tre år, hvor der er så meget mere på spil end skole og karaktere, hvor venskaber, vigtige relationer, kærester og at man går fra barn til voksen, også er vigtige punkter man lige skal forholde sig til, samtidig med at man skal have verdens højeste karaktere hvis man på nogen måde ønsker at kunne læse det man muligvis drømmer om, hvis man da vel at mærke overhovedet ved hvad man drømmer om som 16-17-årig!! Synes at universitetet i Odense gør det så godt, der er de begyndt at tage flere og flere til optagelsesprøver. På denne måde har man muligheden for at se mennesket bag karakteren og derved kan men forhåbentlig få dem der reelt passer godt til uddannelsen og jobbet bagefter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Enig Anne!! I gymnasiet tænker man jo mestendels på det andet køn, alkohol og byture! Man forstår i hvert fald ikke vigtighed af, at karakterer, desværre, har en altafgørende betydning for, hvordan fremtiden skal spenderes!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Det er simpelthen utroligt, at der skal blive ved med at være sådan et karakterræs – specielt de uddannelser, som uddannet ‘varme hænder’. Der burde også være en face-to-face optagelsesprøve, for du kan simpelthen ikke lære alt, hvad der er nødvendigt, for at udføre dit job ordentligt i en bog.
    Da vi for 3 måneder siden fik en for tidlig dødfødt søn havde vi den mest fantastiske unge jordemoder(!), som selvfølgelig har taget en uddannelse og lært også at agerer i de svære situationer, som der jo desværre også er på fødegangen. Men alt den empati, situationsfornemmelse og bare hendes smukke væsen var ikke noget hun havde læst i bog – og de ‘menneskelige aspekter’ tror jeg simpelthen nogle bliver glemt næsten er vigtigere for nogle jobs/uddannelser.. Alt det teoretiske skal dem med et snit under 11,4 nok lære, for nogen lærer altså bare bedst med fingrene i bolledejen/moderkagen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Marie… Hvor er jeg ked af at høre, at du har været igennem sådan en skæbne. Nev jeg giver dig ret. Det skal være dygtige individer, der tager sig af par som dig. Og bare fordi man var en haj til oldtidskundskab i gymnasiet, er det ikke ens betydende med, at man også er god i mødet, med det par der mister… Eller det par der føder. Eller den kvinde der ikke kan takle sine veer. Så jeg er bestemt helt enig i, at det ville være klædeligt, hvis man havde face to face møder. Og at det ikke kun var karaktererne der talte! Kærlighed til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofiie

    Du har så evig ret..
    Jeg kan se at jeg ikke er den eneste der igen i år har fået et afslag 👎🏼 Jeg søger ind via kvote 2, med min SSA uddannelse og enkeltfag.. Men fra næste år, er det desværre ikke nok længere, så der går 2(!!!!!) år, før jeg kan søge ind igen – før er jeg ikke færdig med at læse dansk på A niveau.. hvor er det hamrende uretfærdigt, at de karakterer skal sætte en stopper for os som virkelig gerne VIL gå jordemoder vejen.. 🤷🏻‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sofie. Ja, det er hamrende uretfærdigt! Systemet er ret regidt på det område synes jeg. Jeg kan selvfølgelig godt se at det er svært, for de der sidder og udvælger. Der er måske 1500 ansøgere, hvoraf mere en halvdelen garanteret er kvalificeret. Og kun 150 pladser-ish. Men det er enormt ærgerligt at man går glip af så mange dygtige jordemødre. Din erfaring og velvilje bør vægte højt! Højere end et snit på 11, 4 hvis du spørger mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Enig Sofie. Det er super ærgerligt at nogle potentielt ryger i svinget – nogle der virkelig brænder for faget – kun fordi andre har højere snit. Det er lidt firkantet sagt en diskrimination, hvis du spørger mig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mitzi

    Hej.
    Arbejder ikke som jordemor, men også som sundhedsfaglig. Vi får en ussel løn idet offentlige, desværre. Vi strejkede i 2008, det resulterede kun i, at vi i flere år skulle betale strejkekontigent, for selvfølgelig hæfter vi solidarisk. Hvorfor bliver vores arbejde ikke værdsat mere? Hvorfor er det de mennesker, der sidder bag et skrivebord og tror de er vigtige, der får størst løn? De der laver det reelle arbejde døgnet rundt, ja, de er de dårligst lønnede! Tankevækkende!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mitzi. Jeg deler helt klart din holdning ift. for lav løn. Og også frustrationerne ift dét at strejke, som i sidste ende (også) går ud over os selv!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når man IKKE er en kjole pige (og køber 42 kjoler)