Ærlig snak Life of a mom

“En mand kan man altid finde…men børn kan man ikke altid få!”

received-2482698278410943.jpg

Jeg har i lang tid tænkt at jeg gerne ville lave en stribe indlæg, om kvinder der i mine øjne er pisse seje og inspirerende. Kvinder der i én eller anden udstrækning har oplevet, når livet har taget røven på dem. Det er kvinder der enten har truffet et valg eller oplevet noget, som de færreste kommer til. Måske endda noget som mange frygter vil ske for dem… Men de her kvinder står midt i det. På trods af det, har jeg set dem smile og grine og sige: “Jeg skal nok komme stærkere ud på den anden side!”. Måske de ikke altid føler sig stærke! Og måske følelsen også ofte er blevet erstattet med tårer… Uanset er de en kæmpe inspiration for mig. For de har vist mig, at selvom livet havde andre planer for dem, end de selv havde…så har de valgt at tage kampen op. Derfor vil jeg give dem noget spalteplads her på min blog. Fordi de fortjener det og fordi dig der læser med, fortjener at blive inspireret af de her enormt seje damer. Du er mere end velkommen til at smide en kommentar i bunden af indlægget, for at vise din support! Og hvis du selv har oplevet noget, som du tænker kan være med til at inspirere andre, så skriv endelig en Email til mig på lillemorblog@gmail.com.

Første kvinde som jeg vil præsentere jer for, er Linnea. Vi har det til fælles, at vi for 19 år siden gik på efterskole sammen og drømte om at vi en dag skulle have mand og børn. Som I ved har jeg jo Kummefryseren og Mandlen. Og Lillefar. Og Linnea står faktisk og kan føde hvert et øjeblik i disse dage. Men mand? Det har hun fravalgt…for nu. Hun har i hvert fald ikke tænkt sig at vente på ham, for at få drømmen om børn opfyldt. Tag rigtig godt i mod Linnea ♥

Er meningen med det hele ikke at få de der børn? Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville skabe min helt egen familie en dag. Den der drøm om at få sit eget biologiske barn, har altid været et stort ønske for mig. Jeg har ikke haft travlt. Jeg har hygget mig og mødt en masse dejlige mænd på min vej. Ja, jeg har ikke været den kedelige type, der sad hjemme weekend efter weekend med strikketøjet. Men den der mand som skulle være en del af min drøm? Ham fandt jeg aldrig. Klokken slog og pludselig var jeg 32 år. Og jeg stod stadig og trampede løs hver anden weekend med en mokai i hånden.

Jeg besluttede mig for at få tjekket op på de der tal… altså en kvindes fertilitets tal. Jeg har aldrig været gravid, så om det dér system fungerede, anede jeg ikke en hylende fis om. Jeg fik undersøgt alt hvad der kunne undersøges og fik at vide at “alt var alderssvarende”. Hmm… det blev jeg ikke meget klogere af. Jeg spurgte lægen om jeg havde travlt. Hans svar var “alle over 25 har travlt, hvis du spørger mig”. Jeg grublede over det i et års tid mere, inden jeg begyndte at indvie min familie i mine tanker. Opbakningen var der, men alligevel også med en lille tanke om at der måske var en mening med, at jeg ikke havde fundet den dér mand jeg skulle stifte familie med endnu. Mange tanker løb igennem mit hoved. For og imod. Skulle jeg vente? Skulle jeg gå i gang? Jeg kendte på daværende tidspunkt ingen, som havde gennemgået denne proces på egen hånd.

Efter mange diskutioner med mig selv, besluttede jeg mig for at gå i gang med at undersøge mulighederne for, at kaste mig ud i projekt solo-mor. Sommeren 2018, i en alder af 34 år, tog jeg skridtet. Jeg blev insemineret med en kendt donor. Det var en meget speciel oplevelse og følelse der strømmede igennem min krop. Bare det der med at sige farvel til lægen inden på Rigshospitalet og sige “Jamen tak for i dag”. Altså tak for, at du lige har skudt lidt ukendt sæd op i mig. Dét var simpelthen så surrealistisk.

Ugerne gik…Wupti! Der var sgu gevinst i første huk!!!! A hva’ be’ ha’, tænkte jeg. Det var for vildt. Jeg havde nærmest allerede bestilt tid til næste insemination. Det var meget meget uvirkeligt for mig… Jeg skulle være nogens mor!! Graviditeten blev taget så godt imod af venner, veninder og familie. De var alle simpelthen så støttende og glade. Graviditeten er gået så fint. Og jeg har nydt tiden med klargørelse, baby shopping og alt hvad der nu hører til – det var lidt en del af processen for mig, at forberede mig på min nye rolle.

I dag har jeg få dage til termin, hvor min lille pige kommer til verden. Der er ofte tider, hvor tusindvis af tanker suser igennem mit hoved. Hvordan klarer jeg det? Hvad hvis hun ikke er sund og rask? Altså helt almindelige bekymringer som jeg står alene med og ikke har den her partner og læsse af på. Familien og vennerne har måtte høre på meget i de her 9 Måneder. Jeg er dem evigt taknemmelige. Tak!

Det er den bedste beslutning jeg har taget og jeg glæder mig så sindssygt meget. Og jeg ved at jeg nok skal klare det.

Bare dét at skulle være nogens mor… Det må da være det største? Hvilket også for mig, ville være det største at gå glip af. Jeg indfandt mig med tanken om, at en mand kan man altid finde. Men børn kan man ikke altid få. Mange sagde til mig “Hvor er du bare sej”. Som i virkelig mange. Jeg føler mig ikke specielt sej. Men heldig ?

Mit valg var at få et barn…men dermed ikke et fravalg af en mand i fremtiden ♥️

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply
    Mette
    17. februar 2019 at 19:17

    Det er det største at blive MOR💗 Glæd dig.
    Jeg kan godt forstå du føler dig heldig men jeg er også enig med dine venner og familie – du er sej 🙏🏼 Det er en fantastsik lykke at blive forældre men også hårdt, man glemmer det vare hurtigt når ens lille guldklump smiler til en.
    Glæd dig og nyd hvert et minut og tak fordi jeg måtte læse med.

    LilleMor – du har gjort det igen 🙏🏼😍 endnu en dejlig historie fra det virkelige liv der lige minder mig om hvor heldig jeg er – for jeg er også MOR💗

    • Reply
      Lillemor
      25. februar 2019 at 7:33

      Tak for dine søde ord! Både til mig og til Linnea ❤️

  • Reply
    Sisse
    17. februar 2019 at 19:26

    Du er MEGA sej og modig! Jeg havde selv lignede tanker da jeg var i slut 20’erne at hvis ikke jeg havde fundet den mand jeg skulle have børn med når jeg var 30 ville jeg undersøge mulighederne for at blive singlemor. Jeg mødte min kæreste og min søns far 3 mdr inden jeg fyldte 30. Nu har vi købt hus og har været forældre i 1 år ❤ det er den vildeste rejse at blive mor/forældre! Det er hårdt, men skønt, sjovt og helt fantastisk. Glæd dig!! Og tak til Lillemor for at bringe historien 😊👏

    • Reply
      Lillemor
      25. februar 2019 at 7:32

      Selv tak 😊 og hvor er det bare mega sejt af dig også!

  • Reply
    Trine
    17. februar 2019 at 19:41

    Jeg synes det er en sej beslutning💖 men jeg er også igang med samme projekt.. har en søn på 9 som ikk har kontakt til far.. er 36 så har ikk tiden til at vente på manden.. så nu kommer der tvillinger piger til sommer❤️ Det blir røv hårdt at stå med alene, men er ikk er sekund i tvivl om at det er den rigtig beslutning for mig.. heldigvis har jeg også et godt netværk😊 håber stadig jeg kan lokke Tina (lillemor) til Jylland og være min jordmoder når jeg skal føde😘

    • Reply
      Lillemor
      25. februar 2019 at 7:32

      Hvor er du mega sej Trine!! Stort tillykke med beslutningen. Det bliver helt sikkert hårdt, men også helt sikkert TUSIND gange mere lykkeligt end hårdt. Mega sejt altså. Og om end jeg gerne ville suse til Jylland, så tør jeg godt overlade dig til mine dygtige jyske kollegaer 😊❤️

  • Reply
    Michelle
    17. februar 2019 at 19:42

    Jeg stemmer for en opfølger på denne seje kvinde og historie om livet som solo mom når hun er klar og evt har lyst.

    Jeg var en af dem der var usikker på om jeg skulle ha børn overhovedet og jeg har aldrig været skruk. Heller ikke mens jeg var gravid. Men jeg er nu mor til den skønneste datter på 16 mdr og jeg er så lykkelig helt ind i mit hjerte over at vi begav os ud i at lave en baby.

    • Reply
      Lillemor
      25. februar 2019 at 7:30

      Hvor er det dejligt at høre!! Tillykke med moderskabet. Linnea har født og er frisk på en opfølger på et tidspunkt 😊

Svar