Jeg er blevet fyret… af mine børn

Jeg trådte ind i lokalet. Jeg kunne fornemme stemningen… Den var kølig. Jeg vidste at noget skulle ske. Og at det ikke var rart. Kummefryseren og Mandlen kiggede på mig med det der blik. Det der blik der siger: Lige om lidt får jeg en ubehagelig besked. Og ganske rigtigt…

De bad mig sætte mig ned, alt imens de smilede et overfladisk smil. Jeg kiggede på dem og sagde at jeg havde det fint med blot at stå. De insisterede på at jeg skulle sætte mig… Men det er faktisk ret svært at få numsen ned i en træ-barnestol med armlæn, der kun er beregnet til skabninger med en hoftebredde på Max 25 cm. Efter lidt masen lykkedes det dog. Jeg tror i øvrigt jeg forstuvede min højre hofte i forsøget. Men lad nu det ligge. Der skete nemlig noget der var langt værre…

Kummefryseren lagde ud og jeg kunne straks mærke alvoren: Ja hej mor… og velkommen til. Vi har indkaldt dig til denne samtale, fordi vi har en vigtig ting vi ønsker at vende med dig.

Hun kiggede indforstået på Mandlen, der derefter sendte hende et lille anerkendende nik. Kummefryseren fortsatte: Sagen er den at vi har drøftet det indbyrdes og vi er kommet til den erkendelse, at vi mener at samarbejdet du og os imellem, ikke er så fordringsfuldt som vi kunne ønske.

Jeg kiggede uforstående på hende… Hvad mente de mon? Jeg kunne ikke kende Kummefryseren og hendes kølige blik. Jeg søgte Mandlens blik for anerkendelse. Men han supplerede, mens han kiggede mig dybt i øjnene: Ja mor. Det er sådan at vi har set os nødsaget til indbyrdes at drøfte nogle specifikke – dog vigtige! – faktorer i dit arbejde som mor. Sagen er nemlig den…. Ja, der er i virkeligheden ingen nem måde at sige dette på… Men vi har valgt at opsige sukker-kontrakten med dig.

Hvad? Sig det ikke er sandt!! Tænkte jeg, mens jeg tog mig til hovedet. Jeg var naturligvis rystet… Kummefryseren tog over og sagde de hårdeste ord, jeg i min karriere som mor har oplevet. Faktisk langt værre end da hun som 4 årig kaldte mig “Fucking lorte mor” i Brugsen en fredag eftermiddag, fordi jeg afslog hendes forespørgsel om at servere kanelgifler til aftensmad. Hun sagde nenlig: Mor… Du skal ikke længere blande fredagsslik til os. Du mestrer ganske enkelt ikke jobbet.

Jeg forsøgte i desperation at sige: Men…bare sådan lige uden varsel? Skal vi ikke prøve at (…)

Mandlen afbrød, mens han lænede sig frem mod mig: Mor, du har mange gode kvaliteter. Men at blande fredagsslik er ganske simpelt ikke én af dem. Der er simpelthen for lidt. For LIDT fredagsslik. Vi er børn, mor! Er du klar over hvor meget Jonathan fra Gul stue får af slik?? For slet ikke at tale om Erik!! Du bør skamme dig mor. 

Kummefryseren lænede sig tilbage og tog armene over kors: Det er simpelthen et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.

Jeg var helt uforstående… Og fuldstændig uforberedt! Men hvem… Hvem skal så…? fremstammede jeg.

Kummefryseren afbrød og forsatte i samme kølige og monotone stil: Vi har valgt at overdrage ansvaret om fredagsslik til far. Han vil pr. dags dato overtage det fulde ansvar om fordelingen og ikke mindst mængden af fredagsslik. Du er velkommen til at købe fredagsslikket, men herefter ophører dine beføjelser. Og helt ærligt mor…der findes andet slik end MatadorMix. Det skader ikke at bruge lidt fantasi… 

Mandlen der havde fået et noget køligere blik supplerede: Og det er gældende fra dags dato.

Inden jeg overhovedet kunne nå at gøre nogle indvendinger kom dødsstøddet. Noget ingen mor på nogen som helst måde, kan forberede sig selv på at høre. Mandlen fortsatte uden hensyntagen til de moderlige følelser: Og det stopper ikke her. Du er pr dags dato også fritaget for opgaven at-putte-sukker-på-vores-morgen-havregryn.

Mig: Hva’?? Ikke også det?

De svarede enstemmigt: Jo. Far overtager også denne opgave og er indforstået hermed. En halv teske er simpelthen en fornærmelse mod børn.

Jeg var i chok: Jeg… Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige?!

Kummefryseren, der nu var begyndt at få et mere humant toneleje, tog min hånd og sagde: Det kommer måske også meget pludseligt. Og måske vi skulle have adviseret dig noget før. Men det er immervæk vores beslutning og den er fast. Du kan tage med dig, at du har mange andre gode kvaliteter. Du er fx god til at læse godnathistorier. Det er en meget fin vekslen du laver med din stemme, det har du klart flair for. Det er tydeligt at høre hvem der er prinsesse og hvem der er bjørnen i dine fortællinger. Det sætter vi stor pris på.

Mandlen nikkede, mens han kiggede i mine øjne og sagde: Jeg er enig! Du rummer mange gode egenskaber. Og hvis du skal tage noget med dig, så kunne det fx være at tillade mere end ét stykke pålægschokolade pr halve bolle. Der tillader far også to…nogle gange tre. Men vi er også bevidste om at ændringer oftest sker med små skridt. Så fat mod og bevar dit gå-på-mod.

Det var mange ting at rumme på én gang… fritstillet som sukker doserer… fritstillet som slikblander til fordel for…far? Uden varsel. For ikke at tale om fuldstændig helt og aldeles smerte og muligvis splint i nummeren, forårsaget af mini træstol.

Kummefryseren afsluttede: Umiddelbart har vi ikke mere…og det er ikke fordi at vi ikke vil svare på eventuelle spørgsmål, men ehm…der kommer et afsnit af Gurli Gris nu her, som vi virkelig gerne vil se.

Mandlen supplerede: Ja, det er dét afsnit hvor de skal ud at sejle med Bedstefar Gris…en klassiker!

Kummefryseren og Mandlen hoppede ned fra stolen og løb ind i stuen. Jeg tror jeg hørte dem råbe noget om at de gerne så en snack på bordet og noget med at huske det med pålægschokolade. Men jeg kunne slet ikke samle mine tanker (…eller komme ud af stolen). Som I nok kan regne ud, er jeg i disse dage dybt rystet. Men jeg har nogle gode veninder som jeg sparer med. Jeg vil dog nok være offline fra bloggen, Facebook og min Instagram profil (@lillemorblog) de næste par dage og passe på mig selv. I er velkomne til at komme med støttende kommentarer i kommentarfeltet…. Men kan ikke love at jeg svarer. Tak ❤

Ps: Hvis I vil læse om den gang vi fik besøg af onkel (børne-) orm, så kig med HER.

Pps: Vi fik også engang besøg af tandfeen. Det kan I læse om HER.