Tanker fra en småbørns mor

Derfor er det så svært at skille sig af med babytingene!

Det er helt åndssvagt. Vi har verdens grimmeste (og jeg mener oprigtigt verdens grimmeste!) pusletaske, som vi har brugt til Kummefryseren og Mandlen. Købt for 19kr i IKEA i 2011 😉 Men mega handy! Jeg beholdte den af ren og skær stædighed, fordi den var så grim og fordi jeg nægtede at betale 500kr, for noget der med høj sandsynlighed ville blive smurt ind i babylort alligevel. Så hellere købe en dyr taske til mig selv som kompensation!

Nu er menneskeungerne for længst færdige med pusletasken, men alligevel kan jeg ikke få mig selv til at smide den sort/hvide rædsel ud. Der ligger endda stadig en ble i størrelse 4 der i, samt et par rene baby sokker og lidt andet tingel tangel.

Jeg har lige siddet og kigget kommentarerne igennem til det her indlæg, som jeg skrev for nylig. Der kom rigtig mange anerkendende kommentarer og mange kunne sætte sig ind i mit sted omkring det dér med flere børn/ikke flere børn. Der var eksempelvis én der skrev at dét at sætte barnevognen til salg, havde fyldt enormt meget på følelseskontoen. Hun havde endda fået bud på barnevognen, men valgt at ignorere dem. For den betød altså bare et eller andet! Som jeg svarede hende, så er det jo ikke bare en barnevogn. Det er ikke bare et par metalstænger, noget stof og en madras. Det er jo nærmest et symbol på hele ens forældreskab! En tingest der repræsenterer den kærlighed og nysgerrighed der ligger i at skulle have en baby. Nogle metalstænger der minder én om alt det spændende der var i vente – men som nu er “slut” (altså, det er jo ikke slut…men nu er der et nyt kapitel i vente, som ikke indeholder sutteflasker og skidebleer). Nogle metalstænger der minder én om den nyforelskelse man har som nybagte forældre og meget meget andet.

Kort sagt: Der ligger bunkevis af følelser og minder i sådan en tingest. Om det er en barnevogn, en kravlegård eller en pusletaske. Eller sågar en lille forvasket bodystocking. Og det kan føles helt skørt at skulle sælge de minder for nogle håndører på et loppemarked.

Som jeg skrev i indlægget, så var det simpelthen så hårdt at pakke gammelt tøj ned fra Kummefryseren og Mandlen. For alle små stykker klæder vækker jo minder!! Jeg har givet meget af det væk. Men altid med en klump i halsen. Dengang vi solgte barnevognen, var det også med en tåre trillende ned af kinden. Lige præcis af den grund, hænger verdens grimmeste pusletaske stadig blandt vores jakker og halstørklæder. Og jeg har ikke i sinde at fjerne den lige nu 😊 Jeg er ganske enkelt ikke parat til det! Jeg gruer lidt for den dag Lillefar åbner døren til vores “roderum” og får 54kg børnetøj lige i hovedet, fordi jeg ikke har kunne nænne at smide lige præcis dét stykke tøj ud. (Eller dét eller dét eller dét og SLET ikke dét!!)

Well well…sådan er livet jo. Men det er da lige noget der kan give én en lille klump i halsen, ik’?


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

3 kommentarer

  • Pernille

    Jeg har lige solgt alt vi har gemt fra vores datter fordi vi nu venter en dreng. Og nej hvor var det svært og skille sig af med noget sf tøjet.
    Har faktisk gemt en body der har en plet og jeg ikke regner med og bruge til lillebror. Men den lille str 44 Betyder bare så utrolig meget og forbundet med så mange følelser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Jeg har lavet en kasse til hver af mine unger, med minder og gemmer, der i er der kommet det sæt tøj de kom hjem fra hospitalet i og deres første sengetøj både baby og junior. Plus en masse tingeltangel de har lavet i vuggestue og børnehave.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Jeg blev glad, da jeg læste dit indlæg (trods stik i hjertet) – glad, fordi jeg ikke er alene om at have disse tanker og følelser.
    Vi har netop i påskeferien talt om præcis dette herhjemme. Jeg kom i bund i en taske, der kommer med i dagplejen, og stødte på ekstra tøj, som nu er blevet for småt. Ligegyldigt tøj. Men jeg kunne hyle. Over en tid, som er “forbi”, en “hvor vidste vi slet ikke alt det crazy, gode, vilde, hårde vi havde i vente…”-tanke.
    Vi føler på samme måde herhjemme, men jeg lægger rigtig mange følelser i vores tøj, udstyr osv. Min mand kiggede lidt mærkeligt, da jeg insisterede på at beholde vores rædsomme jungle-gym. Og det ER jo fjollet. Jeg vil aldrig tage de her ting frem, og kigge på dem igen. Men de repræsenterer så meget. Og tanken om, at de ikke er der…. Så jeg er lidt splittet mellem at rydde op og ud, rationelt, og så gemme hver en sok og sidde som en kæmpe horder i mine bunker af babytøj og rangler 🙂 Vi er endt på en “Man skal aldrig sige aldrig om nr 3 – så junglegym bliver lidt endnu 😉
    Tak for et godt indlæg – du er ikke alene 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tanker fra en småbørns mor