Svigermødre... Suk #19

Om at have (dårlig?) humor…

Jeg vil nok betegne mig selv, som værende en humoristisk person. Men humor er jo subjektivt. Der findes garanteret masser af mennesker der synes at min form for humor er både plat, ligegyldig og aldeles håbløs. Men jeg er SÅ meget typen der kaster “det sagde han også i går” kommentarer, efter alt der kan gå og stå og slet ikke har det dér filter som, bevares, kunne være ønskværdigt nogle gange. Jeg har heldigvis fundet mig en mand, der er på samme måde. Derfor vil jeg lige dele en lille historie med jer!

Sidste sommer sad Lillefar og jeg og grillede, med vores vildt fantastiske naboer. Når vejret er godt og grillpølserne endnu bedre, er det nogle gange som om at ens humoristiske sans får lidt mere frit løb. Det kan også have været det vin vi drak, det skal jeg ikke kunne sige (!?). Men uanset hvad blev vi enige om, at vi altså blev nødt til at tage lidt gas på vores fælles venner FyrstenogFruen, der bor lige rundt om hjørnet fra os. De havde nemlig lige fået et sprit nyt hønsehus med dertilhørende fem høns (sjovt nok).

Så det der skete var at vi (klokken ret sent om aftenen) gik ud og kogte et æg. Og altså den fik én over nakken! Ægget skal nok have kogt i 15 minutters tid! DET SKAL FANDME VÆRE HÅRDKOGT! Lillefar fandt derefter sprit og klud frem, så han kunne fjerne æggets serienummer og dermed slette alle beviser på at gerningen nogensinde havde fundet sted.

Nå, men vi besluttede os så for at bryde ind i FyrstenogFruens have. Mission Bryd-ind-og-placer-hårdkogt-æg-blandt-alle-de-rå-æg kunne begynde. Missionen gik fejlfrit. Vi kunne næsten ikke vente til at FyrstenogFruen ville berette om den her sære hændelse, hvor de pludselig fandt et hårdkogt (!) æg blandt alle de andre æg. Vi fejrede vellykket mission med lidt mere vin (selvfølgelig) og flere skumle planer. COME ON! Hvor sjovt ville det ikke være at købe en ekstra høne, så der pludselig ikke kun var fem høns men seks? “Hvor faen’ kom den fra?!”. En hurtig googling kunne dog konstatere at høns tilsyneladende er nogle kradsbørstige bæster, så de bryder sig ikke om udefrakommende høns. Så vi måtte kassere den idé. En udstoppet høne kom også på “måske” listen. Dog har en fersk høne fra køleboksen altid været på 1. pladsen for mit vedkommende. Måske en anelse over stregen…men sjovt! Og selvom jeg er all in for øko æg, så strejfede tanken os altså også, at vi kunne købe en ordentlig røvfuld buræg og proppe i den dér bakke de har installeret til deres høns æg. Der plejer at ligge 5-6 æg på en god dag. Deres ansigtsudtryk ville være PRICELESS, hvis de åbnede og der lå 75!

Nå, men dagene gik og ugerne lige så. Og vi hørte ikke noget om det der forpulede hårdkogte æg! Men en godt opdraget kriminel indrømmer naturligvis aldrig sine gerninger…. Troede jeg. For så var det at der var gået 4 måneder. Lillefar holdte stor fødselsdag og jeg havde skrevet en tale. I denne tale kom jeg ind på Lillefars og min humor. Og selvom jeg godt vidste at det ville spænde ben for eventuelle fremtidige kriminaliteter, så var historien altså for god til ikke at dele. Så jeg involverede gæsterne i den…inklusiv FyrstenogFruen, som bare responderede med et “A’HVA HAR I GJORT!!”.

Jeg er lidt ærgerlig over at jeg på den måde fik sat en stopper, for vores videre færden i det kriminelle miljø. For senere hen har tanken om at placere 3-4 spejlæg i hønsehuset, altså også strejfet mig.

Well…go eller dårlig humor!? Jeg aner det ikke. Men jeg har det fandme sjovt.

Apropos ingenting…kan I så huske dengang jeg skrev indlægget: “Har haft tissemand-kommer-op-i-tissekone snakken” med Kummefryseren? Du kan læse det indlæg HER. Og hvis du er én af de nye der er kommet til på bloggen, så kan du læse lige HER hvorfor jeg kalder dem for Kummefryseren og Mandlen.


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

1 kommentar

  • Rikke

    Så FyrstenOgFruen har slet ikke opdaget det hårdkogte æg?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svigermødre... Suk #19