Hvad siger man til forældre, der har mistet deres børn?

Kan man sidestille antal følgere med succes?

”Det må være rart med så mange følgere. Jeg har desværre kun X følgere. Hvordan får man succes som influencer?”

Sådan en besked fik jeg af en sød og velmenende læser for nyligt, som selv har begivet sig ud i blog-universet. Vi skrev en del frem og tilbage. For det er super vigtigt for mig at fortælle hende, at succes ikke kan gøres op i følgere og likes.

Bevares, jeg knuselsker hver en ny læser, der kommer til, hvis bare det betyder, at jeg kan bringe et smil på dennes læber eller på anden måde inspirere. Men jeg er drønærgerlig over, at nogle sætter lighedstegn mellem antal følgere, antal likes og succes. For hey!! Jeg har altså ikke mindre succes, end de der har +50.000 følgere på instagram! Sådan ser jeg det slet ikke. Jeg har succes, alene fordi jeg inspirerer folk der ude, som jeg ikke kender. Fordi jeg kan bringe et smil på deres læber, og fordi nogle tager sig tid til at læse de ord, jeg skriver. Hvis det ikke er succes, ved jeg saftsuseme ikke, hvad det er.

Dengang jeg startede på Instagram for 5 år siden, dansede jeg en sejrsdans, da den første ”fremmede” begyndte at følge mig. Så jeg kan da sagtens forstå, at følelsen varmer! Det er dejligt, når nye får lyst til at følge med i ens univers. Men jeg kan ikke forstå, at man sidestiller det med succes. Jeg kender eksempelvis masser af influencere med under 10.000 følgere, som for mig at se er lige så fantastiske og inspirerende, som dem der har mange mange MANGE flere følgere.

Så hvis man vil være influencer, skal man gøre det, fordi man oprigtigt har en lyst til at influere andre og dele et budskab… Fordi man har lyst til at skrive… Fordi man slet ikke kan lade være!

Jeg er i hvert fald stolt. Stolt over bl.a. at kunne være skaberen af den video jeg udgav forleden, hvor forældre til englebørn fortæller et vigtigt budskab. Stolt af at kunne bruge mit talerør på den måde. Tænk sig at de forældre har vist mig den tillid! Der ud over var der den læser, der engang skrev til mig, at hun var i en svær kemo-behandling, der holdte hende vågen om natten. Når det skete, gik hun ind på min blog og læste og grinte. Og dét mine damer og herrer….er fandme vigtigere end hvor mange likes man har fået på et billede. Just sayin’!


Følg med i Lillemors univers her:

Instagram / Facebook / Bloglovin' / Snapchat: lillemor-blog

lillemorblog_logo

2 kommentarer

  • Jeg elsker også, når man får følgere, men vores succeskritererier inde på vores blog, vil heller aldrig bero på antal – vi har takket nej til diverse events, spons og til et ellers flot tilbud fra Bloggers delight, om at komme på deres portal, hvilket jo ellers er så fornemt at komme i betragtning til, og garanteret vil kunne gafle en større skarer. Men vi er altså vældig tilfredse med at kører showet på hobbybasis 😀 Og jeg knuselsker hver en kommentar, helt uden at hige efter at blive topfamous 😎

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lillemor

      Det er dejligt at have det sådan!! Jeg er helt med på, at det godt kan “trække” lidt i én. Jeg er absolut heller ikke perfekt. Men det er altså vigtigt at huske netop den mavefornemmelse: Den fornemmelse der fortæller én, at man gør det her for at inspirere. Ikke for at få et Lunaway kort.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad siger man til forældre, der har mistet deres børn?