Neon-stænger og en hyldest til Dannebrog!

I lørdags kom Kummefryseren, Mandlen, Lillefar og jeg hjem fra Kreta. Fjorten dage sgu. Ja, jeg ved godt jer der læser med, sikkert hader mig lidt lige nu. Når folk fortæller mig om deres ferier, har jeg også altid selv lidt lyst til, at give dem et lille bitte spark over knæet eller spytte i deres kaffe. Til mit eget forsvar vil jeg sige, at det er første gang vi...

Rødvinspletter, stilhed og lidt om at skide på budgettet.

Klokken var 06.12 da jeg kiggede på uret i morges. Der var stille. Jeg kunne kun høre Lillefars tunge åndedræt. Der lå ingen 2-årig kødklump mellem os. Der var ingen baggrundslyd af Ramasjang og ingen puslen af tuscher der farvede papiret, ej heller lyden af LEGO-klodser der ramte trægulvet. En meget atypisk morgen for en mor til to. Lige bortset fra, at jeg var vågen kl. 06.12 naturligvis. På sofabordet...

Kvinder!! Hvis mændene ikke vil fejre os på Valentine’s Day, må vi sgu gøre det selv!

Ja ja jaaaah… vi ved det jo godt. Valentine’s Day er et “Amerikans koncept og derfor behøver vi ikke fejre det!”. Men helt ærligt…Beef’n’blowjob-day er så vidt jeg ved OGSÅ et amerikansk koncept….og det holder mændene da egentlig ret godt fast i, at vi skal fejre ik’? Her i vores “lille ganske danske land, hvor vi forbander amerikanske traditioner”. Tsk Tsk… Lillefar sagde engang: “Men skat, vi fejrer jo Valentine’s...

Den lykkelige familie er ikke altid ‘Kernefamilien’

I går hjalp jeg hende her med at flytte. Flytte hele sit liv i kasser og hen i en lejlighed, der nu skal danne rammerne for hendes liv. Hun har nemlig truffet et valg om, at hun vil være lykkelig. Og indset at det ikke er muligt, at opnå den status, med den partner hun har været sammen med. Og at indse det kan være noget af det sværeste. Specielt...

Lillefar har forelsket sig i en anden!! (Obs: Sarkasme kan forekomme!)

Det gik faktisk lige så godt…fire dage blev det til. Fire dage, hvor jeg var den eneste i Lillefars sind. Den eneste han kærtegnede og tænkte på. Den absolut eneste… Men så skete det…  Jeg havde jo egentlig godt lagt mærke til, at han brugte mere og mere tid med sin telefon. Han trak stille på smilebåndet, hver eneste gang han gloede ned i den… Et smil jeg kender…et smil jeg...
Older posts