Ting jeg har hørt mig selv sige #9

Hvis du hiver dig mere i tissemanden, kan det altså være at den falder af…? Kl. 17.20: “Ja, du må da gerne hjælpe til med at lave mad!!” Kl 17.21: “Øhm…okay. Tak for hjælpen!” NEEEEJ!! Du må ikke drikke sæbe! Hvorfor drikker du sæbe?! Nej, jeg har ikke nogen tissemand. Nej, jeg kan ikke trylle. Om jeg dansede bedre da jeg var ung, end jeg gør nu…? Ja, indianere prutter også. Om de prutter meget…? Øhm… Sagt foran Netto: “Nej...

Sådan holder jeg mig (forhåbentlig!) rask i vinterhalvåret

  Jeg ved ikke med jeres børn, men navnligt et af mine børn, har sat en stor ære i at tro at han er allergisk over for vand og sæbe. Det der med at vaske hænder, er sgu også så opreklameret. Spild af tid! Det er først nu at han er ved at forstå, at håndvask ikke er så dårlig en idé igen. Det betyder også at han har været den glade bærer (samt giver!) af diverse bakterier fra bakterie...

Når en jordemoder (ikke) går i panik

Jeg har ofte hørt sætningen: “Og så gik de i panik på fødestuen” eller “Jordemoderen gik i panik og kaldte lægen” eller “De gik alle sammen i panik og (…)”. Faktisk mange forskellige varianter, bare med ordet “panik”. Sætningen er kommet fra veninder, bekendte og kvinder jeg som jordemoder har haft en efterfødselssamtale med. Og det hviner i mine ører hver eneste gang. For det er så vigtigt for mig at stadfæste én ting: Vi går ikke i panik! Jordemødre...

Et ret godt forældre-tip!

(Pssst… Godt tilbud længere nede 😉) Jeg ved ikke med jer, men jeg har vanvittigt svært ved at lokke Kummefryseren, der nu er 7 år, til at læse når først hun har fået fri fra skole. Hvis jeg insisterer, lægger hun sig ned på gulvet og ruller rundt, som en alligator der netop har fanget sit bytte. Eller som en mor der lægger sig fladt ned på gulvet i Brugsen, fordi hun finder ud af at der ikke er mere...

KONKURRENCE! Vind lærerige børnespil fra Designed Learning

Så er det fandenfiseme blevet konkurrence tid! Jeg husker tydeligt, da min veninde Christina a.k.a mor-bloggeren Karmamilli, fortalte mig om den her business Designed Learning, som hun ville starte op med hendes veninde. “Vi vil lave ting til børn, der inspirerer til nærvær! Og hvor voksne også kan være med!”. Well good luck, tænkte jeg dengang. For hun begyndte at fable om børneplakater, der kunne hænges op i stuen eksempelvis. Og jeg var ærlig talt tæt på at køre hende...