Søg (online!) og du skal finde!

2015-03-06_16.08.48

I dag er det præcis 7 år siden, at jeg mødte Lillefar for første gang.

6. marts 2008.

Og det er siden hen blevet til den klassiske; Villa, Volvo og Vovse OG to unger under armen.

Lad mig starte med at sige, at jeg gik på jordemoderuddannelsen da vi mødte hinanden. Overraskende nok, er der ikke særlig mange mænd på den uddannelse........ingen faktisk. Tror kun jeg kender til to mænd, der gennem tiden har praktiseret som jordemoder. Så når fredags caféen på ens uddannelses sted, består af Grøn te, strikketøj og sutsko, giver det selvsagt ringe mulighed for, at møde manden i sit liv. Så Lillemor tog sagen i egen hånd (gu' gjorde hun så!):

Netdating

Jep, jeg er kæmpe fortaler for det! Efter en lang dag på skole, var det fedt at komme hjem og cyber-date med uglet hår, jogginbukser og hår på tænderne. Så har da været på en date eller to i tidens løb...men til sidst blev jeg faktisk ret træt af det. Træt af ikke at have fundet Mr. Right endnu. Så jeg holdte en pause med net-dateriet og svarede ikke på de mails, der tikkede ind i indbakken. "For han er jo sikkert bare som alle de andre". For på skrift kan man jo have nok så meget kemi - meeen, når man så møder folk in real life, kan det jo være lidt noget andet.

Men så informerede min Newsfeed mig på Facebook om, at en ven var blevet medlem af gruppen "Single i København". Kunne ikke lade være med at gå ind og lure på gruppen. Jeg så Lillefar med det samme, men lukkede computeren ned. Jeg var jo midt i min "ALDRIG MERE FYRE"-periode. Dagen efter regnede det, så jeg tog bussen i skole i stedet for at cykle. Jeg greb en Metroxpress og faldt med det samme over en artikel omhandlende: "Facebook er det helt nye store dating-sted". Noget i den dur. Så da jeg kom hjem tænkte jeg: "Okay, jeg giver det lige én chance mere". Jeg klikkede ind på gruppen og fandt Lillefar igen. Skrev en besked til ham med ordene:

"Du er blevet spottet."

Ikke alt muligt andet pis. Ingen lang introduktion eller andet. Og sjovt nok skrev han så tilbage: "Dig kan jeg godt huske fra www.Love.dk. Du svarede aldrig tilbage!"

Hvor sjovt er det lige, at jeg rent faktisk havde afvist ham i første omgang? Tænk hvis jeg aldrig havde fundet ham på Facebook...Ja, bevares så havde jeg jo nok bare siddet med en anden mand. Og Lillefar havde siddet HEEEELT alene, ensom og uden noget som helst kvindeligt selskab.....

Nå, lad nu det ligge. Så jeg er glad! Glad for at det lykkedes. Og kender overraskende MANGE andre, der har mødt deres partner via netdating.

En ting jeg ALDRIG har forstået, er dem der siger: "Netdating...ah, det er altså ikke lige sådan, jeg har lyst til at møde min sjæleven". Forstår slet ikke den tilgang? For hvad betyder det egentlig? At man hellere vil møde en bælgøjet, stiv tosse på den lokale beværtning? Eller gå en kæmpe omvej og 'måske' møde den eneste ene, til firmaets julefrokost eller sommerfest? Eller håbe at ham den frække fra opgangen ved siden af, eller hende man ser i kantinen på arbejdspladsen, en dag vil spørge om man skulle drikke en kop kaffe? - og håbe at vedkommende ikke er gift? KOM NU, SPRING NU DE LED OVER!! Det er jo SÅ nemt. Klik ind på en dating-side, klik på "Søg andre singler". Jeg tror at der stadig er mange fordomme om netdating i dag. At det kun er psykopater, øksemordere og sengevædere der bruger den slags. Men sandheden er, at rigtig mange mennesker, finder sin partner gennem netdating. Og der findes jo utallige muligheder inden for netdating i dag! Jeg har undersøgt lidt (til dig?) her:

Dating.dk. Det første datingsite i DK! Har over en halv million brugere (de kan vel for fanden ikke alle sammen være øksemordere!) Man kan finde den eneste ene eller et mere uforpligtigende forhold.

Runningdinner.dk. Et ret genialt koncept synes jeg. For alle mellem 28-40 år. Konceptet er at man mødes med FLERE af gangen, enten via speed-dating eller andre sociale arrangementer. Eller den helt geniale, hvor 4 par mødes og spiser middag sammen. Ud fra ens profil, er der nogle kloge hoveder, der sammensætter parrene. Så er det heller ikke så akavet! Og så er der 4 potentielle partnere, man kan hugge tænderne i. Genialt!

Singleparent.dk. En datingside for enlige forældre. DÉT er da genialt. Der findes i øvrigt flere af denne slags dating-sider.

For de mere 'modne' singler, findes der sider som 40plus.dk eller 50plusmatch.dk, hvor alle er over hhv. 40 og 50 år. Masser af fælles arrangementer og mulighed for at finde en god ven/veninde eller partner.

En ting jeg dog ikke forstår - og tager stor afstand til!! - er datingsider som EliteDaters.com. Her SKAL man have været i gang med en videregående uddannelse, før man kan være så heldig, at få lov at have en profil der. Hvad er der nu galt med en håndværker? En musiker? En skuespiller? Er det ikke ret diskriminerende? Hvis du spørger mig, lyder Håndværker-sex da lidt sjovere end Akademiker-sex (no offence!)

Og så er der også...ak ja...en dating-side KUN for smukke menneske. Beautifulpeople.dk. Er jeg den eneste, der lige kaster lidt op i min egen mund lige nu?

And don't even get me startet, med den sindssyge dating-portal VictoriaMilan.dk. Har du ikke allerede læst, hvad min holdning er til den dating-side, så kan du læse mit indlæg om dette, ved at KLIKKE HER.

Nok om det. Vi plejer egentlig ikke at "fejre" årsdagen som sådan. Men i år kunne jeg ikke lade være med, at købe den her geniale gave til Lillefar:

Jeg tror måske aldrig jeg har set ham lykkeligere! Har du også mødt din partner online? Eller er du en af dem, der ikke mener at det er vejen frem? Skriv gerne en kommentar :)

Kh Lillemor

Har du selv børn (eller frygter at få nogle!) kan du følge mig og læse flere indlæg på:

Min hjemmesideFACEBOOKInstagram eller Bloglovin’